Fra 2026 står kompetencemålene, prøveformen og certifikaterne i uddannelsesordningen, ikke i bekendtgørelsen. Målene, prøven og certifikaterne længere nede på siden er citeret ordret fra den gældende uddannelsesordning. Elever, der begyndte før den trådte i kraft, kan følge den tidligere bekendtgørelse.
Kilde · Uddannelsesordning · STIL 71784 · 01-08-2026
Målene er skrevet ordret af fra den gældende uddannelsesordning, som bekendtgørelsen henviser til. Begyndte du før ordningen trådte i kraft, kan dit hold følge en tidligere bekendtgørelse — spørg din skole.
Din fremdrift
Gemmes lokalt på din enhed
Eleven kan anvende generelle funktioner i informationsteknologiske værktøjer til tekst- og talbehandling, der kan bruges i løsning af brancherelevante opgaver.
Eleven kan forholde sig til IT-anvendelse generelt i branchen.
Eleven kan i enkle og overskuelige situationer vælge kommunikationsformer og -metoder, der er tilpasset forskellige service-, samarbejds- og kommunikationssituationer.
Eleven kan kommunikere mundtligt, skriftligt og digitalt i arbejds- og samarbejdssituationer.
Eleven kan i enkle og overskuelige situationer samarbejde med andre om at håndtere konflikter mellem kolleger, brugere, klienter, kunder m.fl. med fokus på egen fremtoning og adfærd.
Eleven kan handle serviceminded i arbejds- og samarbejdssituationer.
Eleven kan ved aktiv deltagelse skabe rammer for et fysisk og psykisk godt arbejdsmiljø.
Eleven kan i enkle og overskuelige situationer medvirke til at fremme bevidstheden om forebyggelse af arbejdsskader og sundhed på arbejdspladsen.
Eleven kan ud fra viden om ergonomi og arbejdsstillinger udføre rengøringsarbejde ergonomisk korrekt.
Eleven kan udføre rengøringsarbejde ergonomisk korrekt.
Eleven kan anvende viden om hygiejne, herunder personlig hygiejne og korrekt håndhygiejne for at minimere smittespredning.
Eleven kan i enkle og overskuelige situationer anvende viden om mikroorganismers livsbetingelser med henblik på at bryde smitteveje ved at udføre rengøringsarbejdet hygiejnisk, herunder anvende hygiejniske standarder.
Eleven kan vælge og anvende almindeligt forekommende redskaber og maskiner til professionel rengøring.
Eleven kan genkende typiske overflader på gulve, vægge, inventar, samt medvirke til en vurdering af, hvilke rengøringsmidler og -metoder overfladen kan tåle.
Eleven kan i enkle og overskuelige situationer udføre almindelig professionel rengøring af forskellige lokale- og materialetyper efter en arbejdsplan.
Eleven kan gennemføre en personlig planlægning af eget arbejde med udgangspunkt i arbejdsplanen og brugernes ønsker.
Eleven kan anvende egnede arbejdsmetoder og rationelt arbejde ved daglig erhvervsrengøring.
Eleven har viden om kostens betydning for helbred og velvære ved tilberedning, anretning og servering af ernæringsrigtig mad.
Eleven kan samarbejde med kollegaer om at vælge principper for egenkontrol ved produktion, opbevaring og salg af mad.
Eleven kan anvende almindeligt forekommende køkkenmaskiner til brug for simpel madtilberedning.
Eleven kan anvende viden om rettigheder og pligter i samfundet og på arbejdsmarkedet.
Eleven kender til relevante serviceopgaver på hospital, plejehjem og andre institutioner, og forstår sin egen fremtoning og adfærds påvirkning på opgaveløsningen.
Eleven kan medvirke til transport af patienter.
Eleven kender til principper for at arbejde med grøn omstilling og bæredygtighed i branchen.
Eleven har forståelse for relevante teknologiers påvirkning på branchen.
Eleven kan selvstændigt planlægge, rationelt udføre og vurdere rengørings- og serviceopgaver på institutioner, hospitaler, virksomheder og private hjem efter givne rengøringsplaner og de forskellige forhold, der er på det aktuelle arbejdsområde.
Eleven kan vurdere, udvælge og anvende de korrekte rengøringsmidler i henhold til overflader og opgavens art og under planlægning og udførelse af rengøringsopgaver tage hensyn til personlig sikkerhed, indeklima samt det eksterne miljø.
Eleven kan planlægge og udføre rengøring med hensyn til bæredygtighed og grøn omstilling med fokus på klima og miljø.
Eleven kan på avanceret niveau omsætte teoretisk viden om rengøring og hygiejniske principper herunder viden om arbejdsbeklædning, håndhygiejne og personlig hygiejne i udførelsen af sine praktiske opgaver.
Eleven kan på avanceret niveau med viden om hygiejne og mikroorganismer forebygge og hindre spredning af mikroorganismer, bryde smitteveje og sikre en relevant hygiejnisk standard.
Eleven skal have forståelse for udarbejdelse af rengøringsplaner, både digitale og analoge. Herunder forståelse for forhold der påvirker tidsforbrug, kvalitet og hygiejne.
Eleven kan redegøre for arbejdet med rengøringskvalitet, og anvende kvalitetsmålesystemer til vurdering af rengøringskvalitet.
Eleven kan vurdere kvalitetsniveau ud fra en bestemt kvalitetsprofil og anvende forskellige metoder til vurdering, herunder med anvendelse af digitale redskaber.
Eleven kan ud fra en forståelse af digitale redskabers anvendelsesmuligheder udvælge og anvende relevante digitale redskaber og værktøjer til skriftlig kommunikation og informationssøgning samt til kvalitetsarbejde og dokumentation.
Eleven kan i skrift og tale kommunikere hensigtsmæssigt og forståeligt med kunder, brugere, borgere, patienter og psykisk sårbare mm.
Eleven kan kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde på tværs af faggrupper og teams.
Eleven kan medvirke til at forebygge og håndtere konflikter i mødet med kollegaer, kunder, brugere, borgere, patienter og psykisk sårbare mm.
Eleven kan agere serviceminded og professionelt i mødet med kunder og brugere og kan yde og tilpasse service.
Eleven kan forebygge arbejdsbetingede skader og lidelser hos sig selv og andre på baggrund af viden og forståelse om kroppens fysik og funktion.
Eleven kan udføre affaldshåndtering ud fra en forståelse for sammenhæng mellem håndtering af affald og det samlede miljø samt den personlige sikkerhed.
Eleven har forståelse for og kan betjene, justere og vedligeholde den nyeste rengøringsteknologi, herunder robotter, samt har kendskab til hvordan den nyeste rengøringsteknologi mm. kan anvendes med hensyn til at sikre en effektiv rengøring.
Eleven kan transportere, forflytte, lejre og speciallejre patienter og gennem kommunikation skabe en tryg situation for patienten i forflytningssituationen.
Gælder for: Hospitalsservice
Med viden om diæter kan eleven tilberede og anrette simple retter til patienter.
Gælder for: Hospitalsservice
Eleven kan udvise skærpet opmærksomhed i det daglige arbejde i relation til omgang med patienter og videregive relevante observationer til samarbejdsparter.
Gælder for: Hospitalsservice
Eleven kan varetage praktiske opgaver og arbejde efter gældende procedurer med terminale patienter, afdøde og pårørende.
Gælder for: Hospitalsservice
Eleven kan udføre service korrekt i forhold til hospitalets etiske retningslinjer og bistå relevante faggrupper på hospitaler, plejehjem mv.
Gælder for: Hospitalsservice
Eleven kan anvende digitale oversættelsesværktøjer til at kommunikere med patienter.
Gælder for: Hospitalsservice
Eleven kan håndtere mad- og depotbestillinger samt aktivt bidrage til at reducere madspild og fremme bæredygtigt forbrug, i samspillet med relevante faggrupper.
Gælder for: Hospitalsservice
Eleven kan udføre rengøring og klargøring af hospitalsudstyr og specielle lokaletyper på hospitaler.
Gælder for: Hospitalsservice
Eleven kan anvende velfærds- og robotteknologi i arbejdet med forflytning, forskellige transportformer og rengøring på hospital
Gælder for: Hospitalsservice
Eleven har forståelse for og kan anvende nye teknologier i arbejdet.
Gælder for: Hospitalsservice
Eleven kan inddrage viden om grøn omstilling og bæredygtighed i sine arbejdsgange.
Gælder for: Hospitalsservice
Eleven har forståelse for sin egen rolle i samspillet med øvrige faggrupper og kan samarbejde om patienten på tværs af faggrupper.
Gælder for: Hospitalsservice
Eleven skal have grundlæggende forståelse for arbejdet med ren-rumsrengøring. Hvilket betyder, at eleven har forståelsen for at ren-rumsopgaven er styret af krav fra lægemiddelstyrelsen, og hvordan man omsætter de krav til praktik - at håndtere renrum.
Gælder for: Hospitalsservice
Eleven kan kommunikere og konflikthåndtere med patienter og pårørende med forståelse for deres situation og særlige behov.
Gælder for: Hospitalsservice
Eleven kan anvende engelsk i arbejdet som del af kommunikation med kunder, kollegaer og brugere.
Gælder for: Virksomhedsservice
Eleven kan planlægge og gennemføre serviceopgaver i forbindelse med møder og konferencer.
Gælder for: Virksomhedsservice
Eleven kan klargøre AV udstyr til møder, både fysisk og onlinemøder, herunder projektorer, lyd og videokonferenceudstyr.
Gælder for: Virksomhedsservice
Eleven kan udføre simple anretnings- og serveringsformer.
Gælder for: Virksomhedsservice
Eleven kan udføre serviceopgaver i forbindelse med modtagelse af gæster og booking af møder og forstår sin egen rolle som en del af det gode værtskab.
Gælder for: Virksomhedsservice
Eleven kan med viden om god hygiejne udføre simple tilberedninger.
Gælder for: Virksomhedsservice
Eleven kan udføre service og bistå ved almindelige vedligeholdsmæssige opgaver og mindre reparationer i samarbejde med relevante faggrupper.
Gælder for: Virksomhedsservice
Eleven kender til relevant lovgivning og krav til indeklima med fokus på rengøringens betydning for dette og hvordan eleven gennem sit arbejde kan medvirke til at opretholde et godt indeklima.
Gælder for: Virksomhedsservice
Eleven kan foretage pasning af almindelige indendørsplanter.
Gælder for: Virksomhedsservice
Eleven kan ud fra viden på et grundlæggende niveau medvirke til at forebygge forekomst af almindelige skadedyr og parasitter.
Gælder for: Virksomhedsservice
Eleven har forståelse for ESG-rapportering og kan medvirke til rapportering.
Gælder for: Virksomhedsservice
Eleven kan anvende digitale oversættelsesværktøjer til at kommunikere med kunder og brugere på andre sprog.
Gælder for: Virksomhedsservice
Den afsluttende prøve på trin 1 består af en praktisk rengøringsopgave og en mundtlig eksamination heri. Den afsluttende prøve på trin 2 afholdes som afslutning på den sidste skoleperiode og består af et skriftligt praksisorienteret projekt inden for det valgte speciale, en mundtlig fremlæggelse af elevens projektopgave, og en praktisk prøve inden for de uddannelsesspecifikke fag.
Prøven har en varighed af 30 minutter inkl. votering.
Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen.
Kilde: Uddannelsesordning for Serviceassistent (STIL 71784) — Uddannelsesordningen, «Afsluttende prøve» ↗
Alt fagstof på læringsvejen er sporet til en citérbar kilde. Der opfindes aldrig faglige data.