Indlæser …
Hvad forkortelserne betyder, og hvad din prøve dækker
Et svejsecertifikat dækker ikke «svejsning» i almindelighed. Det dækker én kombination af proces, emne, sømtype, materiale, tykkelse, stilling og andre detaljer. Hver del har en forkortelse.
Reglen er enkel: certifikatet bygger på en række vigtige variabler, og for hver af dem er der et område, prøven dækker. Skal du svejse uden for dit område, skal du tage en ny prøve.
Forkortelserne her står i arbejdsudkastet til den nye ISO 9606 (juni 2024).
Smedens uddannelsesordning har AMU-målet «Lys b svejs-stumps plade pos PA-PF». Her står svejsningerne som «BW-P-PA, 2-n strenge» og «BW-P-PF, 2-n strenge». Den første betyder: stumpsøm (BW) i plade (P), svejst i bundstilling (PA), med to eller flere strenge.
En fuld betegnelse på et certifikat har flere felter, fx materialegruppe og tykkelse. Hvor meget din prøve dækker — fx hvor tykke plader eller hvilke stillinger — står i tabeller i standarden. Standarden er betalt, så spørg din eksaminator eller svejsekoordinator.
Den nye ISO 9606 skal samle del 1-5 (stål, aluminium, kobber, nikkel og titan) i én standard. I arbejdsudkastet fra 2024 har grupperne nye navne, fx FE1-FE5 for stål og AL1-AL5 for aluminium. Pr. oktober 2026 er standarden stadig et udkast (ISO/DIS 9606, stadie 40.60 hos ISO), og den gælder ikke endnu.
Hver 6. måned skal den ansvarlige for svejsearbejdet, eksaminatoren eller certificeringsorganet bekræfte, at du har svejst inden for dit område. Ellers bortfalder certifikatet. Ved udstedelsen vælges én af tre veje: a) ny prøve hvert 3. år, b) prøvning af to svejsninger hvert 2. år eller c) ingen slutdato, så længe du bliver hos samme virksomhed, og den har et kvalitetssystem efter ISO 3834-2 eller -3. Vil du skifte vej senere, kræver det en ny prøve.