Tilsatsmaterialer og dækgasser: valg af forbrugsstoffer
Elektroder, tråd og gas er ikke bare forbrugsvarer — de er en del af svejseresultatet
To svejsere med samme maskine og samme metode kan levere meget forskellige resultater, hvis de vælger forskellige forbrugsstoffer. Elektrodetype, trådtype og dækgas er ikke tilfældige valg — de passer til bestemte materialer, opgaver og krav til udseende og styrke, og et forkert valg kan give svejsefejl, selv når teknikken ellers er i orden.
§Elektroder til manuel lysbuesvejsning (MMA)
Ved MMA-svejsning er elektroden både strømleder og tilsatsmateriale, og beklædningen omkring metalkernen er afgørende for resultatet. De mest udbredte typer er rutile, basiske og cellulosebeklædte elektroder, samt specialelektroder til rustfrit stål og andre materialer.
- 01Rutile elektroder: lette at tænde og styre, giver en pæn og glat søm — velegnede til almindeligt konstruktionsarbejde og tyndere plader
- 02Basiske elektroder: giver stærkere, mere sejge svejsninger med bedre modstand mod revnedannelse — bruges ofte til tungere konstruktioner og trykbeholdere
- 03Cellulosebeklædte elektroder: giver dyb gennemsmeltning og fungerer godt til rodstrenge, blandt andet i rørsvejsning
- 04Specialelektroder: tilpasset rustfrit stål, støbejern eller andre materialer, der kræver et bestemt tilsatsmateriale
§Tråd til MIG/MAG og TIG
Ved trådsvejsning (MIG/MAG) og TIG vælges tråden efter grundmaterialets sammensætning, så tilsatsmaterialets styrke og kemi passer til det, der svejses. Til ulegeret og lavtlegeret stål bruges typisk en tråd med en sammensætning tæt på grundmaterialet, mens rustfrit stål og aluminium kræver deres egne, specialiserede trådtyper — ofte med tilsætning af stabiliserende grundstoffer som allerede nævnt for rustfrit.
§Dækgasser: inaktive, aktive og blandinger
Dækgassens opgave er at skærme smeltebadet mod luftens ilt og kvælstof, som ellers ville forurene svejsningen og give porer. Argon er en inaktiv (ædel) gas, der ikke reagerer med smeltebadet, og bruges typisk ved TIG-svejsning og ved MIG-svejsning af aluminium og rustfrit stål. CO2 er en aktiv gas, der reagerer kemisk med smeltebadet, giver god gennemsmeltning og er billigere i drift, men kan give mere sprøjt og en grovere søm.
| Dækgas | Typisk brug |
|---|---|
| Ren argon | TIG samt MIG på aluminium og rustfrit |
| Ren CO2 | MAG på ulegeret stål — billig, dyb gennemsmeltning, mere sprøjt |
| Argon/CO2-blanding | MAG på ulegeret og rustfrit stål — roligere lysbue, mindre sprøjt |
| Argon/helium-blanding | Højere varmetilførsel, bruges ved tykkere aluminium |
I praksis bruges der ved MAG-svejsning ofte en blandingsgas af argon og CO2 frem for ren CO2, fordi blandingen giver en roligere lysbue, mindre sprøjt og en pænere søm, samtidig med at den stadig har en tilstrækkelig aktiv komponent til at give god fugtning og gennemsmeltning.
§Sammenhængen mellem valg og resultat
Valget af elektrode, tråd og gas hænger altid sammen med materiale, godstykkelse, svejseposition og krav til den færdige samling. På certificeret og dokumenteret arbejde er valget desuden ikke frit — det er fastlagt i den godkendte svejseprocedure (WPS), og svejserens opgave er at bruge præcis det forbrugsstof, proceduren foreskriver, ikke det der tilfældigvis ligger tættest på.