Robotter i produktionen: sikkerhed, sikkerhedszoner og programmering
Fra afskærmede robotceller til samarbejdende robotter, der arbejder side om side med mennesker
Uddannelsens kompetencemål nr. 6 kræver, at lærlingen på baggrund af viden om robotsikkerhed kan betjene en robot til brug i industriel produktion, og senere i forløbet (nr. 20 og 22) kommer opbygning af komplekse anlæg med robotteknologi, off-line og online programmering samt integration af robotter i større anlæg til. Robotter er derfor ikke et sidefag — det er en central del af det moderne automatikanlæg.
§To typer opgaver — to sæt standarder
Sikkerheden omkring industrirobotter er beskrevet i en familie af internationale standarder. ISO 10218-1 stiller krav til selve robotten som produkt — dens konstruktion og indbyggede sikkerhedsfunktioner. ISO 10218-2 stiller krav til det integrerede robotsystem, altså robotten sat sammen med værktøj, afskærmning og periferiudstyr i den konkrete installation. Med revisionen i 2025 er kravene til samarbejdende robotter — tidligere beskrevet i en separat teknisk specifikation, ISO/TS 15066:2016 — integreret direkte i ISO 10218-2:2025, så reglerne for kollaborativ drift nu står samlet ét sted.
- 01ISO 10218-1 — krav til selve robotten (konstruktion og indbyggede sikkerhedsfunktioner)
- 02ISO 10218-2 — krav til det integrerede system (celle, værktøj, afskærmning, periferiudstyr)
- 03Kollaborativ drift (tidl. ISO/TS 15066) — grænser for kraft, tryk og hastighed ved fysisk kontakt mellem menneske og robot
§Traditionel celle eller samarbejdende robot
En traditionel industrirobot arbejder typisk bag afskærmning, lysgardiner eller sikkerhedsmåtter, fordi den bevæger sig med en kraft og hastighed, der kan skade et menneske alvorligt. En samarbejdende robot (ofte kaldet cobot) er derimod udviklet og risikovurderet til at kunne dele arbejdsområde med mennesker uden fuld afskærmning — men kun inden for de grænser for kraft og tryk, som er fastsat for den konkrete opgave og robot. Det er en central pointe, at 'samarbejdende robot' ikke betyder 'automatisk sikker under alle forhold' — hver installation skal risikovurderes ud fra opgaven, værktøjet på robotten og omgivelserne.
§Programmering — online og off-line
Robotter programmeres på to overordnede måder. Online-programmering foregår ved robotten selv, ofte med en håndholdt programmeringsenhed, hvor man kører robotten til de ønskede positioner og gemmer dem som punkter i et program. Off-line-programmering foregår i software på en computer, hvor robottens bevægelser simuleres og planlægges, før programmet overføres til den fysiske robot — en metode der sparer produktionstid, fordi anlægget ikke skal stå stille under selve programmeringen. Automatikteknikeren arbejder typisk med begge dele: enkle justeringer og opsætning direkte ved robotten, og mere komplekse ændringer forberedt off-line.
| Situation | Typisk sikkerhedsforanstaltning |
|---|---|
| Traditionel robotcelle | Fysisk afskærmning, lysgardiner, dørkontakter der stopper robotten |
| Samarbejdende robot | Kraft-/trykbegrænsning, hastighedsreduktion nær mennesker, risikovurdering pr. opgave |
| Service inde i celle | Sikker tilstand, energiløs eller kontrolleret lavhastighedstilstand efter procedure |
§Integration i det samlede anlæg
En robot arbejder sjældent alene. Den skal ofte spille sammen med transportbånd, pick-and-place-maskiner, kameraer og andre automatiske enheder — det, kompetencemål nr. 22 beskriver som integration af robotter og andre automatiske maskiner i industrielle anlæg. Det stiller krav til, at teknikeren forstår hele signalkæden mellem robotstyring, PLC og periferiudstyr, så fejlfinding ikke stopper ved robotcellens grænse, men dækker hele anlægget.
“En robot gør præcis det, den er programmeret til — hver gang, med samme kraft. Det er styrken. Det er også grunden til, at den aldrig selv opdager, at et menneske står i vejen.”