Tekstilmærkning, fibernavne og vaskesymboler
Hvad loven kræver på etiketten — og hvad symbolerne betyder
Den lille etiket i nakken eller siden af et plagg virker ubetydelig, men den er faktisk reguleret ved lov. Forbrugere skal kunne se, hvad et plagg er lavet af, og hvordan det skal behandles — og som beklædningshåndværker er det en del af faget at kende reglerne, uanset om man syr enkeltstykker eller arbejder i produktion.
§Fiberbetegnelser: EU-forordning 1007/2011
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1007/2011 om tekstilfiberbetegnelser og tilknyttet etikettering fastlægger, hvordan et tekstilprodukts fiberindhold skal angives. Kun de officielle fibernavne, som forordningen lister — for eksempel bomuld, uld eller polyester — må bruges, og fibersammensætningen skal opgives i procent efter vægt, så forbrugeren ved præcis, hvad de køber.
§Vaskesymboler: en international kode
Selve fiberbetegnelsen fortæller ikke, hvordan man passer på plagget — det gør vaskesymbolerne. Den internationale standard EN ISO 3758 fastlægger et system af grafiske symboler til plejemærkning, som viser den kraftigste behandling, plagget kan holde til uden at tage varig skade. Symbolerne administreres og udbredes internationalt af organisationen Ginetex, og de samme symboler går derfor igen på tøjmærker fra hele verden.
| Symbol | Betyder |
|---|---|
| Balje med vand | Vask — et tal eller en streg angiver den kraftigste tilladte behandling |
| Trekant | Blegning — krydset over betyder, at det ikke må blegholdes med klor |
| Strygejern | Strygning — prikker i symbolet angiver den højeste tilladte temperatur |
| Cirkel | Kemisk rensning — bogstavet i cirklen angiver rensemetode |
| Firkant med cirkel i | Tørretumbling — prikker angiver varmetrin, kryds over betyder forbudt |
§Hvorfor det ikke bare er et 'godt råd'
Fiberbetegnelser er lovpligtige efter EU-forordningen, mens selve plejesymbolerne (EN ISO 3758) i udgangspunktet er en frivillig standard — men i praksis forventer både forhandlere, kæder og forbrugere, at de er med, og mange lande og kædeaftaler stiller krav om dem. En forkert eller manglende mærkning kan derfor både være et lovgivningsproblem for fiberdelen og et tillidsproblem over for kunden for plejedelen, hvis et plagg krymper eller ødelægges, fordi det blev vasket forkert.
§Håndværkerens ansvar
Syr du enkeltstykker til en kunde, syr du sjældent en officiel etiket i — men kender du reglerne, kan du rådgive rigtigt om, hvordan et materiale skal behandles. Arbejder du i produktion, er korrekt mærkning en fast del af den dokumentation, der følger produktet, fra materialet vælges til det ligger klar til salg.
“Etiketten er lille, men den er i praksis en kontrakt mellem producenten og den, der skal vaske plagget bagefter.”