Sådan bygges en blød, formet og holdbar siddeflade op
En god polstring føles behagelig, holder formen i årevis og ser smuk ud. Bag det resultat ligger en opbygning i lag, hvor hvert lag har sin opgave. Forstår du lagene og deres rækkefølge, forstår du polstring — og du kan både bygge nyt op og finde ud af, hvad der er galt med en gammel polstring, der er sunket eller blevet ujævn.
Skal et møbel ompolstres, begynder arbejdet med at tage det gamle betræk og polstring af og vurdere stellet. Her ses, hvad der kan genbruges, og hvad der skal fornyes — gjorde, fjedre og fyld. Det gamle betræk kan ofte bruges som skabelon til det nye. En grundig demontering afslører møblets opbygning og er en god lektion i, hvordan det skal bygges op igen.
Bunden er polstringens fundament. Gjorde eller et tilsvarende bæremateriale spændes op over stellet og danner den flade, alt andet hviler på. Spændes bunden for løst, synker polstringen; for stramt, bliver den hård. Den rette spænding er en af de første ting, en polstrer skal lære at føle.
Oven på bunden ligger fjedringen, der giver siddekomforten. I klassisk polstring bindes og syes fjedre, så de arbejder sammen og giver et blødt, men bærende underlag. I moderne polstring bruges ofte skum eller fjedersystemer, der giver en mere ensartet komfort. Uanset metode er målet det samme: en behagelig, jævn og holdbar fjedring.
Fyldet giver polstringen sin form og sin bløde overflade. Her formes siddefladen, ryggen og armlænene, så de bliver behagelige og symmetriske. Det er i dette lag, møblets karakter og form skabes — en stram, fast form til et moderne møbel eller en blød, rund form til en klassisk lænestol.
Til sidst kommer betrækket. Det måles, klippes, sys og trækkes stramt og jævnt over polstringen, så det følger formen uden folder eller skævheder. Mønstre skal vende rigtigt og passe ved sømme, og betrækket fæstnes pænt og holdbart. Finishen er det, kunden ser — men den hviler helt på de lag, der ligger under.
“Den gode polstring bygges nedefra. Det, ingen ser, bærer det, alle mærker.”