Indlæser …
Stigning, boredimension og de metoder, der giver et rent gevind i metal
Gevind er en af de mest almindelige detaljer på et emne og samtidig en, hvor små fejl bliver dyre. Bores kernehullet forkert, bliver gevindet enten for løst eller så stramt, at tappen knækker af inde i emnet — og en knækket, hærdet tap er svær at få ud igen. At kunne vælge det rigtige gevind, den rigtige boredimension og den rigtige metode er derfor basisviden, der bruges igen og igen.
Det almindeligste gevind i metalarbejde er det metriske ISO-gevind, angivet med M efterfulgt af den nominelle diameter — for eksempel M8. Til hver størrelse hører en standardstigning (grovgevind): M5 har stigning 0,8 mm, M8 har 1,25 mm og M10 har 1,5 mm. Stigningen er afstanden mellem to gevindtoppe og bestemmer, hvor 'grovt' gevindet er. Der findes også fingevind med mindre stigning, hvor der er brug for finere justering eller større holdekraft i tynde vægge.
Før du kan skære et indvendigt gevind, skal der bores et kernehul (gevindbor). En brugbar tommelfingerregel er, at boredimensionen ≈ den nominelle diameter minus stigningen. For M8 (stigning 1,25) giver det cirka 6,8 mm, for M10 (1,5) cirka 8,5 mm og for M5 (0,8) cirka 4,2 mm — værdier, der stemmer med de officielle gevindtabeller. Bruger du de rigtige tabelværdier, får gevindet fuld bæreflade uden at overbelaste tappen. Bor for lille, og tappen sætter sig fast; bor for stort, og gevindet bliver svagt.
| Gevind | Stigning | Kernehul (bor) |
|---|---|---|
| M5 | 0,8 mm | 4,2 mm |
| M6 | 1,0 mm | 5,0 mm |
| M8 | 1,25 mm | 6,8 mm |
| M10 | 1,5 mm | 8,5 mm |
Indvendige gevind skæres oftest med en gevindtap, udvendige med et gevindsnit (snitbakke). På drejebænken kan udvendige og indvendige gevind gevinddrejes med et gevindstål i flere spån. På fræse- og bearbejdningscentre bruges i stigende grad gevindfræsning, hvor et lille gevindfræseværktøj skruer sig i en spiral — det giver mindre risiko for knækkede værktøjer i hullet og kan lave både højre- og venstregevind samt forskellige diametre med samme værktøj. Gevindformning (uden spån) er en fjerde mulighed i bløde, formbare materialer.
De fleste gevindfejl har få årsager: forkert kernehul, manglende smøring, skæv anskæring eller for lidt spånbrydning ved tapning i bundhuller, hvor spånerne pakker sammen og knækker tappen. I bundhuller skal man bruge en tap, der fører spånerne opad, og trække tilbage undervejs for at bryde spånen. Ved gevinddrejning er anskæringsvinklen og et rent, korrekt sliben gevindstål afgørende. God smøring er billig forsikring i alle metoder.
“Et gevind er kun så godt som hullet, du skar det i.”