Bæredygtighed og cirkulær økonomi i detailhandlen
Emballage, madspild og grøn markedsføring — sådan påvirker det din hverdag i butikken
Bæredygtighed er rykket fra at være noget, få kunder spurgte ind til, til at være en del af den lovgivning og de forventninger, en butik i dag skal navigere efter. Som medarbejder i detailhandlen møder du det i flere afskygninger: emballage, madspild, genbrug og hvordan butikken må tale om sig selv som grøn.
§Det udvidede producentansvar for emballage
Fra 1. oktober 2025 gælder det udvidede producentansvar for emballage i Danmark. Det betyder, at virksomheder, der sætter emballage eller emballerede varer på det danske marked — producenter, importører og webshops, der sælger under eget navn — nu har det økonomiske og administrative ansvar for, at emballagen indsamles og genanvendes, når den bliver til affald. Ansvaret, der før i vid udstrækning lå hos det offentlige, er dermed flyttet over til de virksomheder, der bringer emballagen i omløb, og de skal indberette konkrete emballagemængder til Dansk Producentansvar.
§Madspild — et stort tal i kroner
Dansk madspild anslås at have en værdi i milliardklassen om året (opgørelser spænder fra ca. 8-15 mia. kr. afhængigt af metode og afgrænsning), og en stor del af det opstår, fordi forbrugere og til dels butikker misforstår datomærkningen. Undersøgelser viser, at hver tredje dansker tror, at 'bedst før' og 'sidste anvendelsesdato' betyder det samme — det gør de ikke. 'Bedst før' (også kaldet 'mindst holdbar til') er en vejledende dato om kvalitet, mens 'sidste anvendelsesdato' bruges på letfordærvelige varer, hvor datoen af sikkerhedsmæssige grunde skal overholdes strengt.
| Mærkning | Betyder |
|---|---|
| Bedst før / mindst holdbar til | Kvalitetsdato — varen er ofte stadig god at spise efter |
| Sidste anvendelsesdato | Sikkerhedsdato — overhold den strengt (letfordærvelige varer) |
Organisationen bag app'en Too Good To Go har sammen med store fødevareproducenter indført tilføjelsen 'ofte god efter' ved siden af 'bedst før' på en række varer, netop for at signalere, at datoen ikke er en hård grænse. Som medarbejder, der sorterer datovarer og rydder op på hylderne, er det din opgave at kende forskellen — så du hverken kasserer god mad unødigt eller sælger varer, der reelt er usikre.
§Grøn markedsføring — sig det, du kan dokumentere
Sælger butikken sig på grønne eller bæredygtige budskaber, gælder markedsføringslovens regler om, at oplysninger ikke må vildlede, og at faktuelle udsagn skal kunne dokumenteres. Forbrugerombudsmanden offentliggjorde i oktober 2024 nye anbefalinger til virksomheder om miljømarkedsføring, hvor rådet er, at man bruger så konkrete udsagn som muligt — fx præcise tal om genbrugsindhold eller CO2-aftryk — frem for brede og udokumenterede udtryk som 'miljøvenlig' eller 'grøn'. I 2024 modtog Forbrugerombudsmanden flere klager over greenwashing end nogensinde, og reglerne skærpes yderligere med et EU-direktiv, der træder i kraft i 2026.
- 01Brug konkrete, dokumenterbare udsagn frem for løse grønne floskler
- 02Kend forskellen på 'bedst før' og 'sidste anvendelsesdato'
- 03Vær opmærksom på emballage og affaldssortering i den daglige drift
- 04Spørg din leder, hvis en kampagne bruger miljøpåstande, du er i tvivl om
§Hvorfor det angår dig
Du behøver ikke være ekspert i lovgivning for at arbejde bæredygtigt i butikken. Men du er ofte den, der i praksis sorterer affald, håndterer datovarer og svarer kunden, når hun spørger, hvorfor en vare er pakket, som den er. At forstå principperne bag producentansvar, datomærkning og grøn markedsføring gør dig i stand til at svare rigtigt — og til at være med til at gøre butikken til en, kunderne stoler på.