Bæredygtigt dyrehold og miljøpåvirkning

Bæredygtighed er blevet en stadig større del af dyrepasserfaget — ikke som en modsætning til dyrevelfærd, men som en naturlig forlængelse af ansvaret for at passe dyr og deres levesteder ordentligt. Det gælder både det konkrete arbejde med foder og ressourcer på den enkelte arbejdsplads, og den bredere rolle, som fx zoologiske anlæg spiller i bevaringen af truede arter.

§Foder og ressourceforbrug

Foderproduktion er ofte den største enkeltstående miljøpåvirkning i dyrehold, uanset om der er tale om kød til rovdyr, hø til planteædere eller foderpiller til akvariedyr. Ansvarlig indkøbspraksis handler om at vælge foder med gennemsigtig oprindelse, minimere spild gennem korrekt opbevaring og portionering, og hvor muligt anvende biprodukter fra fødevareindustrien, som ellers ville gå til spilde.

§Vand og energi

• 01Genanvendelse og rensning af vand i akvarier og bassiner reducerer forbruget markant
• 02Isolering og klimastyring af staldbygninger og anlæg sparer energi uden at gå på kompromis med dyrenes termiske komfort
• 03LED-belysning og styret dagslys/døgnrytme-belysning reducerer elforbrug og kan samtidig understøtte dyrenes naturlige adfærdsmønstre
• 04Regnvandsopsamling til udearealer og rengøring reducerer forbruget af drikkevand

§Affald og gødning

Gødning og strøelse fra dyrehold kan i mange tilfælde omdannes til kompost eller biogas i stedet for at blive et rent bortskaffelsesproblem. Korrekt håndtering kræver dog kendskab til, hvilke sygdomsfremkaldende organismer der kan overleve i gødningen, så genanvendelsen ikke bliver en smittevej.

§Zoologiske anlægs rolle i artsbevaring

Moderne zoologiske anlæg definerer i stigende grad sig selv som bevaringsinstitutioner snarere end blot udstillingssteder. Gennem koordinerede avlsprogrammer, finansiering af feltprojekter og formidling til publikum bidrager de til bevarelsen af arter, hvis naturlige levesteder er truede. Dyrepasseren er den, der i praksis udfører det daglige arbejde, som avlsprogrammerne og bevaringsindsatsen hviler på.

§Balancen mellem bæredygtighed og dyrevelfærd

Bæredygtighedstiltag må aldrig gå ud over det enkelte dyrs velfærd — fx må energibesparelser ikke føre til utilstrækkelig opvarmning eller belysning for arter, der har specifikke klimabehov. God praksis er derfor altid at vurdere miljøtiltag op imod dyrenes konkrete behov, ikke som en generel besparelse for besparelsens skyld.