Spring til indhold
Artikler·Dyrepasser·Regler og lovgivning

CITES, import/eksport og beskyttede arter

Reglerne, der styrer handel med truede dyr og planter

CITES (Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora), også kaldet Washington-konventionen, er en international aftale, der regulerer handel med truede vilde dyre- og plantearter. Konventionen blev åbnet for underskrift i 1973 og trådte i kraft i 1975, og i dag er langt størstedelen af verdens lande, herunder Danmark som en del af EU, tilsluttet.

§De tre bilag

CITES opdeler arter i tre bilag (appendices) efter, hvor truet handlen gør dem.

BilagBeskrivelse
Bilag IArter der er truet af udryddelse — handel er som udgangspunkt forbudt og kun tilladt under ekstraordinære omstændigheder
Bilag IIArter der ikke aktuelt er truet, men kan blive det uden handelskontrol — handel kræver eksporttilladelse
Bilag IIIArter som et enkelt land har bedt de øvrige medlemslande om hjælp til at kontrollere handlen med

§Hvem administrerer reglerne i Danmark

I Danmark er det Miljøstyrelsen, der fungerer som forvaltningsmyndighed for CITES og udsteder de nødvendige import- og eksporttilladelser, mens told- og fødevaremyndighederne fører kontrol ved grænserne. For levende dyr spiller Fødevarestyrelsen desuden en rolle i forhold til dyresundhed og smittebeskyttelse ved import og eksport, uafhængigt af CITES-reglerne.

§Hvorfor det angår dyrepasseren

For dyrepasseren betyder CITES i praksis, at man skal kende status for de arter, man arbejder med — særligt ved modtagelse eller afgivelse af dyr, ved deltagelse i internationale avlsprogrammer, og ved salg i dyrehandler, hvor visse reptiler, fugle og fisk kan være omfattet af bilagene. Manglende papirer ved handel med en CITES-listet art kan have alvorlige juridiske konsekvenser for virksomheden.

§Avlsprogrammer og bevaring

For mange bilag I-arter i zoologiske anlæg foregår formering i dag gennem koordinerede internationale avlsprogrammer, som netop er designet til at holde bæredygtige, genetisk sunde bestande i menneskelig varetægt uden at trække yderligere på vilde bestande — en central del af den moderne zoos rolle i artsbevaring.