Hvordan svagstrøm gik fra store, varme rør til transistorer, integrerede kredse og den digitale verden, vi lever i
Elektronik- og svagstrøm handler om at styre små elektriske signaler, der bærer information og styring. Følg vejen fra de første radiorør over transistorens opfindelse og den integrerede kreds til mikroprocessoren og nutidens elektronik, der findes i næsten alt, hvad vi rører ved.
Spænding, strøm, modstand og de byggesten, ethvert kredsløb er bygget af
For at fejlsøge og bygge elektronik skal du forstå nogle få grundbegreber, der går igen overalt: spænding, strøm, modstand og forskellen på analoge og digitale signaler. Her gennemgår vi dem i hverdagssprog og ser på de mest almindelige komponenter, du møder på et printkort.
De redskaber, du måler, bygger og reparerer med — og hvordan du bruger dem rigtigt
Elektronikteknikeren arbejder med præcist måleudstyr og fint håndværk. Her gennemgår vi de vigtigste redskaber — multimeter, oscilloskop, loddeudstyr og strømforsyning — og hvad de bruges til, samt grundregler for god lodning og for at arbejde sikkert med følsomme komponenter.
Sådan arbejder du sikkert med strøm og følsomme komponenter — og leverer kredsløb, der holder
Selv om svagstrøm ofte arbejder med lave spændinger, kan strøm være farlig, komponenter skrøbelige og fejl dyre. Her gennemgår vi elsikkerhed, beskyttelse mod statisk elektricitet (ESD), sikker omgang med loddeudstyr og kemi, og hvad kvalitetssikring betyder, når en lille fejl kan vælte et helt kredsløb.
Fra fejlfinding og service over kommunikationsteknik til styring og automatik — hvor faget kan føre dig hen
Elektronik- og svagstrøm er et bredt fag med mange retninger. Her ser vi på nogle af de områder, du kan specialisere dig i — service og fejlfinding, kommunikations- og netværksteknik, styring og automatik samt produktudvikling — og på, hvad der gør dig værdifuld i et fag, hvor teknikken hele tiden udvikler sig.
Grundforløb 1 og 2, hovedforløb, trin og specialer — og hvordan skole og praktik veksler hele vejen igennem
Elektronik- og svagstrømsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor du skifter mellem skoleophold og praktik i en virksomhed. Her får du overblik over de fire faser — grundforløb 1 og 2 plus hovedforløbet — og over hvordan trin 2 som elektronikfagtekniker kan bygges videre til et af tre specialer paa trin 3.
Elevløn der stiger gennem forløbet, overenskomst og hvad det vil sige at blive faglært på ordentlige vilkår
Som elev får du løn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft — og satsen stiger, jo længere du er i forløbet. Her gennemgår vi principperne bag elevløn, overenskomst og faglærte vilkår, så du ved, hvad du skal kigge efter, uden at vi gætter på konkrete kronebeløb.
Hvad er svagstrøm kontra stærkstrøm, hvornår kræves autorisation, og hvilke beviser skal du have i orden
Elektronikfaget arbejder primært med svagstrøm, men grænsen til stærkstrøm og de regler, der følger med, er vigtig at forstå. Her ser vi på forskellen, på hvornår autorisation kommer i spil, og på de sikkerheds- og førstehjælpsbeviser, du typisk skal have, før du må arbejde i hovedforløbet.
Strøm, loddedampe, statisk elektricitet og det krumme arbejde over bænken: sådan passer du på dig selv i et helt arbejdsliv
Elektronikarbejde ser stille og rent ud, men det har sine egne risici: elektrisk stød, loddedampe, øjenslid og en krop, der bøjer sig over små komponenter dag efter dag. Her gennemgår vi de vigtigste arbejdsmiljøhensyn, og hvordan gode vaner fra starten beskytter dig på den lange bane.
Fra vindmøller og hospitaler til forsvar og produktion: hvem ansætter elektronikfagteknikere, og hvorfor er de efterspurgte
Elektronik er overalt, og det gør faglærte elektronikere brede i deres jobmuligheder. Her ser vi på, hvilke typer virksomheder der ansætter, hvad efterspørgslen bunder i, og hvordan grøn omstilling, automatisering og medicoteknik trækker faget fremad.
Fra faglært til tekniker, automationsteknolog, maskinmester eller ingeniør — og vejene gennem akademi og videreuddannelse
Et svendebrev i elektronik er ikke et slutpunkt, men et springbræt. Her ser vi på, hvad du kan læse videre til — erhvervsakademi, professionsbachelor, maskinmester og ingeniørvejen — samt hvordan kurser og akademiuddannelse på deltid lader dig dygtiggøre dig, mens du arbejder.