Spring til indhold

Læringsvej

Fra grundforløb til svendeprøve

Status: Rygrad — mål fra kildeBekendtgørelse: 2025Kilde: Bekendtgørelse om elektronik og svagstrømsuddannelsen (BEK 178/2025)
37 mål

Gemmes lokalt på din enhed

Hovedforløb

0/37
  • Lærlingen kan sammenkoble, tilslutte og kontrollere apparater, systemer og anlæg, som kan indeholde analog-, HF-, digital- og mikrocomputerteknik.

  • Lærlingen kan udføre ukomplicerede fejlfindings- og fejlretningsopgaver på modul- og komponentniveau i apparater, systemer og anlæg, som kan indeholde analog-, HF-, digital- og mikrocomputerteknik.

  • Lærlingen kan vælge og anvende måleinstrumenter, herunder computerstyret måleudstyr, til kontrol af og fejlsøgning på apparater, systemer og anlæg, som kan indeholde analog-, HF-, digital- og mikrocomputerteknik.

  • Lærlingen kan anvende teknisk dokumentation og gældende standard på dansk og relevant fremmedsprog i forbindelse medarbejdsopgaver på apparater, systemer og anlæg, som kan indeholde analog-, HF-, digital- og mikrocomputerteknik.

  • Lærlingen kan udarbejde relevant teknisk dokumentation på dansk, og som mulighed på relevant fremmedsprog, ved hjælp af analoge og digitale dokumentationsværktøjer og afrapportere arbejdet i forbindelse med arbejdsopgaver inden for elektronikindustrien.

  • Lærlingen kan anvende informationsteknologi til fremskaffelse af manualer, teknisk dokumentation og teknisk information på dansk og relevant fremmedsprog i forbindelse med arbejdsopgaver på apparater, systemer og anlæg, som kan indeholde analog-, HF-, digital- og mikrocomputerteknik.

  • Lærlingen kan udvise kendskab til etablering og drift af egen virksomhed.

  • Lærlingen kan indgå i forandringsprocesser ved optimering og effektivisering af produktioner.

  • Lærlingen kan arbejde sikkerheds- og miljøbevidst med alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder, herunder agere i overensstemmelse med principperne for bæredygtig udvikling.

  • Lærlingen kan koble relevant teori til tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af konkrete arbejdsopgaver fra oplæringen.

  • Lærlingen kan udføre komplicerede fejlfindings- og fejlretningsopgaver på modul- og komponentniveau i elektronikbranchens apparater, systemer og anlæg, som kan indeholde analog-, HF-, digital- og mikrocomputerteknik samt medicoteknik.

  • Lærlingen kan udføre opbygning og test af elektronikbranchens apparater, systemer og anlæg.

  • Lærlingen kan udføre opbygning af manuelle og automatiske testsystemer.

  • Lærlingen kan udføre forebyggende vedligeholdelse, modifikation og kalibrering af elektronikbranchens apparater, systemer og anlæg samt udarbejde dokumentation herfor.

  • Lærlingen kan anvende digitalt udstyr og testprogrammer i forbindelse med måling, diagnosticering og vurdering af fejl på elektronikbranchens apparater, systemer og anlæg.

  • Lærlingen kan udføre test-, fejlfindings- og fejlretningsopgaver i elektronik på produktionsudstyr og testudstyr.

  • Lærlingen kan deltage i tekniske udviklingsopgaver i forbindelse med fremstilling og opbygning af elektronikbranchens apparater, systemer og anlæg.

  • Lærlingen kan vejlede om installation og anvendelse af apparater, systemer og anlæg ud fra kunders samt brugeres ønsker og behov.

  • Lærlingen kan udføre komplicerede fejlfindings- og fejlretningsopgaver på modul- og komponentniveau i underholdningselektronik herunder apparater, systemer og anlæg, som kan indeholde analog-, HF-, digital- og mikrocomputerteknik.

  • Lærlingen kan anvende testudstyr og testprogrammer i forbindelse med diagnosticering af fejl på underholdningselektronik herunder apparater, systemer og anlæg.

  • Lærlingen kan vurdere reparationsmuligheder og vejlede om den mest økonomisk fordelagtige reparation ud fra kundens ønsker og forventninger.

  • Lærlingen kan vejlede om installation og anvendelse af underholdningselektronik herunder apparater, systemer og anlæg ud fra kundens ønsker og forventninger.

  • Lærlingen kan varetage patientsikkerhed i det medicotekniske arbejde, herunder udføre sikkerhedstest ifølge gældende sikkerhedsstandarder og klinisk afprøvning af apparatur.

  • Lærlingen kan anvende generel viden om anatomi, fysiologi og sygdomslære samt hospitalshygiejne under udførelse af medicotekniske arbejdsopgaver.

  • Lærlingen kan anvende viden om samspillet mellem patienten og det medicotekniske udstyr, den kliniske praktiske anvendelse af medicoteknisk udstyr samt principperne bag funktion og anvendelse af forskelligt medicoteknisk udstyr inden for vitalparametre, billeddannende systemer, ioniserende stråling, respiratorteknik, gastroentologi/endoskopi, elektrofysiologi, elektrokardiografi, telemetri og anæstesi.

  • Lærlingen kan udføre apparaturtekniske opgaver på baggrund af viden om apparaturets opbygning, funktioner, målemetodik, vedligeholdelsesmetodik, arbejdsplanlægning, ressourcestyring og kvalitetssikring efter gældende love, bekendtgørelser og standarder inden for det medicotekniske fagområde.

  • Lærlingen kan anvende en grundlæggende viden om klinisk informatik, herunder viden om brug af forskellige former for informationsteknologi i sundhedssektoren.

  • Lærlingen kan anvende viden om forskning og udvikling i det medicotekniske arbejde, herunder viden om randomiserede kliniske undersøgelser, epidemiologisk forskning og kvalitativ forskning.

  • Lærlingen kan medvirke til uddannelse af andre personalegrupper inden for sundhedsvæsenet i det medicotekniske område på baggrund af viden om kommunikation og formidling samt udarbejdelse af undervisningsmateriale.

  • Lærlingen kan anvende viden om sygehusvæsenets drift, opgaver og funktioner i det medicotekniskearbejde, herunder regler om tavshedspligt og etiske regler.

  • Lærlingen kan udføre tekniske serviceopgaver på netværksbaseret medicoteknisk udstyr på baggrund af viden om netværksteknologier.

  • Lærlingen kan udføre sammensatte udviklingsopgaver i forbindelse med nyudvikling og modificering af elektronik i samarbejde med øvrige medarbejdergrupper i en udviklings/produktionsforberedelsesafdeling, herunder konstruktion af elektronikkredsløb, opbygning og test af prototyper, udlægning af print, udvikling af software samt udformning af dokumentation.

  • Lærlingen kan varetage produktionsmodning og indkøring af prototyper i produktionen i samarbejde med produktionsmedarbejder på baggrund af viden om elektronikproduktioners opbygning, typiske produktionsprocesser og økonomi.

  • Lærlingen kan formidle og kommunikere om løsningsmuligheder og tekniske problemstillinger i udviklingsarbejdet med henblik på videndeling med øvrige medarbejdergrupper i udviklingsafdelingen, produktionsforberedelsesafdelingen og produktionen.

  • Lærlingen kan udføre opgaver inden for udvikling, opbygning og indkøring af produktionsudstyr og testudstyr/systemer i elektronikproduktioner samt varetage planlægnings- og ledelsesopgaver ved produktionsomlægning.

  • Lærlingen kan udføre opgaver inden for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af elektronikproduktioner på baggrund af analyse af produktionsprocesser og medvirke til udbedring af procesfejl herunder levere forslag til justering af arbejdsgange og produktionsprocesser.

  • Lærlingen kan deltage i udvikling af produktivitet og optimering i elektronikproduktioner på baggrund af viden om produktionsmetoder og produktionsfilosofier.

  • Fag 9901

    Forstærkerteknik og transducere

    2.5 uger · 7 kompetencemål

    12 målpinde
    • Lærlingen har viden om og kan udføre målinger på elektroakustiske transducere f.eks. mikrofoner og højtalere.
    • Lærlingen har viden om og kan udføre målinger på fotoelektriske transducere f.eks. lysdiode, LDR-modstand, fototransistor, solcelle.
    • Lærlingen har viden om og kan udføre målinger på elektromagnetiske og elektrosta-tiske transducere herunder Hall elementer og relæer.
    • Lærlingen har viden om og kan udføre målinger på elektrotermiske transducere f.eks. PTC modstand, PT 100 modstand, termoelementer og Peltier element.
    • Lærlingen har viden om termokobler type N+K+J.
    • Lærlingen har en bred viden om forskellige forstærkertypers opbygning og egenskaber og kan udføre ukomplicerede beregninger på forstærkeres AC- og DC-forhold med henblik på at opnå en dybere forståelse af virkemåden.
    • Lærlingen har en grundlæggende viden om operationsforstærkeren og dens AC- og DC-forhold herunder offset samt grundkoblinger f.eks. comparator, comparator med hysterese, integrator, instrumentationsforstærker, ideel diode og frekvens-korrektionskredsløb.
    • Lærlingen kan udføre systematisk fejlfinding på både AC- og DC-forstærkerkredsløb der indeholder transistorgrundkoblinger, effektforstærkere, operationsforstærkere og FET-grundkoblinger.
    • Lærlingen har grundlæggende viden om reguleringsteknik og reguleringstekniske grundprincipper samt almindeligt brugte feedback systemer, herunder modkob-lingsteori strøm / spænding.
    • Lærlingen kan udføre kontrol og test af data på forstærkerkredsløb under anvendelse af relevante instrumenter herunder oscilloskop, multimeter, spændings- forsyning, tonegenerator og software-baseret testudstyr.
    • Lærlingen har viden om og kan udføre målinger på elektromekaniske transducere f.eks. piezoelektrisk keramik, Strain gauge, motorer, potentiometre og accellero- metre.
    • Lærlingen kan på baggrund af indsigt i den foreliggende tekniske dokumentation på dansk og relevant fremmedsprog fejlfinde på apparater/systemer, der indeholder forstærkerkredsløb, og udbedre fejl under anvendelse af korrekte montageteknikker.
  • Fag 9902

    Power supply

    2.5 uger · 7 kompetencemål

    10 målpinde
    • Lærlingen kan udføre målinger på og forstå funktionen af en transformator, enkelt- og dobbeltensrettere samt redegøre for og beregne de vigtigste data f.eks. indre modstand og rippel.
    • Lærlingen kan udføre målinger på og forstå funktionen af analog spændingsstabilisering af serie- og paralleltypen og begrunde forskellen i virkningsgrad for de to typer. Desuden udføre enkle kredsløbsberegninger med henblik på at opnå en mere detaljeret kredsløbsanalyse på komponentniveau.
    • Lærlingen har viden om switchmode power supply og kan begrunde fordele og ulemper ved spændingsstabilisering efter switchmodeprincippet, herunder virkningsgrad og forskellen på pulsbredde- og frekvensmodulation.
    • Lærlingen kan genkende primær- og sekundær switchkoblinger i diagrammer, og nævne fordele og ulemper ved de to principper.
    • Lærlingen kan kontrollere kredsløbsfunktionen ved måling af strøm og spændingsforløb i følgende grundlæggende switchmodekoblinger: Feed-forward, Flyback, Step-up og Step-down.
    • Lærlingen kan opdele et diagram af en switchmode strømforsyning i følgende blok-funktioner: Switch (transistor), - Føler, - Driver, - Reference, - Comparator, - Føler, - Strømbegrænser.
    • Lærlingen kan forklare hvilke specielle krav, der stilles til de komponenter, som benyttes i en switchmodestrømforsyning herunder powertransistorer som switch.
    • Lærlingen kan gøre rede for formålet med en powerfactorregulator og genkende diagrammet for en typisk integreret kobling.
    • Lærlingen kan udpege de komponenter, i et diagram af en switchmodeconverter, der har til formål at reducere støjudstrålingen.
    • Lærlingen kan afprøve og fejlrette en switchmodestrømforsyning under anvendelse af følgende instrumenter og principper: - Skille-vario transformator og forbrugsmeter, ¿Ringe-test¿ af transformatorer og spoler, - Tvangsstyring af regulerings-sløjfe, - Kontrol af filterkondensatorernes ESR.
  • Fag 9904

    Digital- og mikroprocessorteknik

    4 uger · 7 kompetencemål

    12 målpinde
    • Lærlingen har en grundlæggende viden om Boole´s algebra og logiske kredsløb f.eks. dekoder, kodekonverter, multiplexer og demultiplexer.
    • Lærlingen har en grundlæggende viden om sekventielle kredsløb f.eks. multivibratorer, tællere, skifteregistre, hukommelser og programmerbare kredse.
    • Lærlingen har viden om AD/DA konvertere, portkredsløb og keyboards samt anvendelse af optoelektroniske komponenter i digitale kredsløb herunder lysdioder og displays.
    • Lærlingen har en grundlæggende viden om mikroprocessorens typiske arkitektur og kan redegøre for de enkelte blokkes funktion f.eks. arbejdsregistre, adresseregistre, program counter, instruktionsdekoder, ALU, mv.
    • Lærlingen kan redegøre for en single-chip processors typiske arkitektur og typiske anvendelse.
    • Lærlingen kan udføre simple designs og basal programmering af digitale kredse f.eks. FPGA-kredse.
    • Lærlingen kan udføre elementær struktureret programudvikling under anvendelse af flowchart rettet mod en typisk mikroprocessorfamilie og udarbejde den tilhørende dokumentation.
    • Lærlingen har kendskab til anvendelse af PC-baserede udviklingsværktøjer til programudvikling.
    • Lærlingen kan udføre softwareopdatering af computerbaserede systemer f.eks. opdatering af firmware.
    • Lærlingen kan udføre fejlfinding på computerbaserede systemer og herunder gennemføre arbejdet under korrekt ESD-beskyttelse.
    • Lærlingen kan vælge relevant måleudstyr og udføre kontrol af digitale apparaters tekniske specifikationer samt afgøre om data overholdes på baggrund af den tilhørende dokumentation på dansk og relevant fremmedsprog.
    • Lærlingen kan anvende datablade og anden dokumentation på dansk og relevant fremmedsprog over digitale komponenter og digitale kredsløb.
  • Fag 9906

    Salg og teknisk service

    1 uger · 3 kompetencemål

    8 målpinde
    • Lærlingen kan anvende en grundlæggende forretningsforståelse i forbindelse med arbejdsopgaver i virksomheden herunder udvise forståelse for de faktorer, der påvirker en virksomheds økonomi i en globaliseret verden.
    • På baggrund af viden om en virksomheds forretningsmodel og dens forskellige bestanddele kan lærlingen bidrage til at sikre og udvikle konkurrencefordele inden for eget arbejdsområde.
    • Lærlingen har viden om kundetyper og strategier for personlig salg og teknisk service.
    • Lærlingen har viden om kommunikationsmodeller og spørgeteknikker til anvendelse under personlig salg og teknisk service.
    • Lærlingen kan anvende viden om kropssprog og købesignaler i forbindelse med udførelse af salg og teknisk service.
    • Lærlingen har en grundlæggende viden om markedsføring herunder viden om målgrupper, relevante medier, budskaber og kommunikationsformer til markedsføring.
    • Lærlingen kan vurdere de økonomiske konsekvenser af en teknisk serviceydelse herunder afgøre om en given reparation er økonomisk rentabel.
    • Lærlingen har et grundlæggende kendskab til bestemmelserne i Købeloven.
  • Fag 9907

    Miljøteknologi, elektronik

    1 uger · 3 kompetencemål

    7 målpinde
    • Lærlingen har en overordnet viden om teknologi og teknologiudvikling herunder relationer mellem innovation og teknologiske udviklingsbaner samt teknologiske regimer f.eks. belyst ved udviklingen inden for vindenergi.
    • Lærlingen har viden om bæredygtighed i forbindelse med elektronikproduktion og kender de grundlæggende krav til ¿vugge til vugge¿ produktioner.
    • Lærlingen kan kende forskel på primære energikilder og energibærere. Desuden redegøre for hvordan primære energikilder som sol, vind, bølger, biomasse m.m. kan konverteres til energibærere som el, biodiesel, brint, biogas m.m. til anvendelse i transportmidler og stationære anlæg.
    • Lærlingen kan redegøre for brændselscellers grundlæggende virkemåde og belyse forskellige brændselscelletypers anvendelse inden for elforsyning, el/hybrid biler og opvarmning samt brændselsceller til forsyning af elektronik.
    • Lærlingen har viden om udviklingen inden for solenergi og kan redegøre for et typisk solcelleanlægs opbygning og virkemåde herunder inverterens rolle og forskellen på de forskellige typer af solceller og deres ydelse.
    • Lærlingen har viden om udviklingen inden for vindenergi og kan redegøre for, hvordan en typisk vindmølle er opbygget med særlig henblik på den el-tekniske del.
    • Lærlingen kan redegøre for hvordan et Smart Grid system er opbygget, og hvilken betydning denne teknologi har for øget anvendelsen af miljøteknologi herunder el-biler, vindkraft og solenergi.
  • Fag 9909

    EMC-teknik og elektrisk støjbekæmpelse

    1 uger · 6 kompetencemål

    16 målpinde
    • Lærlingen kan vælge velegnede komponenter til undertrykkelse af induktivt fremkaldt transientstøj.
    • Lærlingen kan skelne mellem differensmode og common-modestøj.
    • Lærlingen har viden om mulige støjveje til og fra et udstyr.
    • Lærlingen kan beskrive almindeligt forekommende kilder til såvel ledningsbåret som feltbåret støj.
    • Lærlingen kan beskrive forskellige støjtypers egenskaber med hensyn til frekvensspektrum og energiindhold.
    • Lærlingen kan udpege de mulige koblingsveje mellem en støjkilde og et støjoffer.
    • Lærlingen kan vælge transientbeskyttende komponenter og foretage korrekt montage af disse.
    • Lærlingen kan vælge et velegnet filter med udgangspunkt i nyttesignalets og støjsignalets frekvensspektrum.
    • Lærlingen kan foretage korrekt montering af filterkomponenter i forhold til udstyrets HF-referenceplan.
    • Lærlingen kan beskrive sammenhængen mellem et skærmet kabels skærmvirkning og dets overføringsimpedans og kan montere skærmede kabler og udføre en korrekt afslutning af skærmen
    • Lærlingen kan beskrive støjundertrykkelsesmekanismerne ved brug afbalancering, og parsnoning.
    • Lærlingen kan beskrive brugen af grundlæggende EMC-testudstyr, strømprobe, spændingsprobe, burstgenerator, ESD-generator, TEM-celle, og spektrumanalysator.
    • Lærlingen kan anvende relevante EMC-standarder i forbindelse med EMC-målinger.
    • Lærlingen kan gøre rede for de grundlæggende principper for en ¿EMC-rigtig¿ apparatkonstruktion.
    • Lærlingen kan på baggrund af viden om, hvordan statisk elektricitet opstår, overføres og fjernes, opbygge og vedligeholde en ESD-sikret arbejdsplads.
    • Lærlingen kan anvende forskellige metoder og materialer til beskyttelse mod ESD i samt rengøre og vedligeholde ESD-beskyttelsesmidler og vurdere disses soliditet og funktionsdygtighed.
  • Fag 9910

    Reparation af switch-mode power supply

    1 uger · 5 kompetencemål

    4 målpinde
    • Lærlingen kan anvende relevant måleudstyr til måling på switch-mode power supply kredsløb og fejlfinde/fejlrette, justere og afprøve switch-mode power supply kredsløb opbygget efter f.eks. feed-forward, flyback, step-up, step-down eller PFC princippet.
    • Lærlingen kan udføre en detaljeret kredsløbsanalyse på en switch-mode power supply understøttet af beregninger.
    • Lærlingen kan ved hjælp af PC software og datablade foretage konstruktion af en simpel switch-mode power supply, herunder udvælge hensigtsmæssige konstruktionsteknikker og filtre for at minimere EMC-problemer.
    • Lærlingen kan ud fra datablade og anden dokumentation på dansk og relevant fremmedsprog udvælge transistorer, dioder, spoler, transformatorer og kondensatorer samt finde erstatningstyper til udskiftning af defekte komponenter i en switch-mode power supply.
  • Fag 9911

    Effektelektronik

    2 uger · 5 kompetencemål

    9 målpinde
    • Lærlingen har viden om forskellige typer af frekvensomformere f.eks. PAM og PWM samt deres anvendelse herunder også viden om hovedkomponenterne i f.eks. ensretter, mellemkredsløb, vekselretter og digitale/computerstyrede og analoge styringskredsløb.
    • Lærlingen kan udføre kredsløbsanalyse, måling af karakteristiske data og fejlfinde på en motorstyring/regulering med frekvensomformer.
    • Lærlingen kan redegøre for inverteres (vekselrettere) opbygning og virkemåde i forbindelse med f.eks. solenergianlæg.
    • Lærlingen kan tage højde for sikkerhedsmæssige risici ved arbejde på effektelektronik.
    • Lærlingen har viden om særlige støj- og EMC-problemstillinger i forbindelse med anvendelse af effektelektronik, og hvordan disse afhjælpes.
    • Lærlingen har overblik over effektelektronikken som fagområde og dens betydning for energibesparelse og miljøteknologiske løsninger.
    • Lærlingen har en grundlæggende viden om styring og regulering herunder P-regulering, PI-regulering, PID-regulering samt viden om den principielle forskel mellem styring og regulering.
    • Lærlingen kan anvende og redegøre for gængse effektkomponenters virkemåde, egenskaber og vigtigste data herunder tyristor, MOS-FET, Insulated Gate Bipolat Transistor (IGBT) samt sammensatte intelligente powermoduler og drivere f.eks. Gate driver High / low side og Boot strap High side driver.
    • Lærlingen kan redegøre for asynkron/synkronmotorers, DC motorers, PM motorers, stepmotorers og servomotorers karakteristiske opbygning og virkemåde.
  • Fag 9911

    Effektelektronik

    2 uger · 5 kompetencemål

    10 målpinde
    • Lærlingen har en grundlæggende viden om styring og regulering herunder P-regulering, PI-regulering, PID-regulering samt viden om den principielle forskel mellem styring og regulering.
    • Lærlingen kan anvende og redegøre for gængse effektkomponenters virkemåde, egenskaber og vigtigste data herunder tyristor, MOS-FET, Insulated Gate Bipolat Transistor (IGBT) samt sammensatte intelligente powermoduler og drivere f.eks. Gate driver High / low side og Boot strap High side driver.
    • Lærlingen kan redegøre for asynkron/synkronmotorers, DC motorers, PM motorers, stepmotorers og servomotorers karakteristiske opbygning og virkemåde.
    • Lærlingen har viden om forskellige typer af frekvensomformere f.eks. PAM og PWM samt deres anvendelse herunder også viden om hovedkomponenterne i f.eks. ensretter, mellemkredsløb, vekselretter og digitale/computerstyrede og analoge styringskredsløb.
    • Lærlingen kan udføre kredsløbsanalyse, måling af karakteristiske data og fejlfinde på en motorstyring/regulering med frekvensomformer.
    • Lærlingen kan redegøre for inverteres (vekselrettere) opbygning og virkemåde i forbindelse med f.eks. solenergianlæg.
    • Lærlingen kan tage højde for sikkerhedsmæssige risici ved arbejde på effektelektro-nik.
    • Lærlingen har viden om særlige støj- og EMC-problemstillinger i forbindelse med anvendelse af effektelektronik, og hvordan disse afhjælpes.
    • Lærlingen kan, ud fra en case-opgave, selvstændigt designe, planlægge og udvikle et effektkredsløb, der lever op til de stillede krav, og kan herigennem demonstrere viden, færdigheder og kompetencer ud over de i faget beskrevne mål og målniveauer.
    • Lærlingen har overblik over effektelektronikken som fagområde og dens betydning for energibesparelse og miljøteknologiske løsninger.
  • Fag 9912

    Digital signalbehandling

    1 uger · 5 kompetencemål

    5 målpinde
    • Lærlingen kan forklare en digital signal processors opbygning og virkemåde ud fra et blokdiagram indeholdende antialiaseringsfilter, ADC, DSP, DAC og rekonstruktionsfilter.
    • Lærlingen kan redegøre for den brede anvendelse af digitale signal processorer.
    • Lærlingen kan anvende DSP instruktioner, og udføre grundlæggende programmering af DSP funktioner.
    • Lærlingen kan teste og tilrette eget udviklet DSP program for funktioner som delays, filtrering og digital signal generering, således at disse opfylder specificerede krav.
    • Lærlingen kan opbygge en mindre opstilling, hvori der indgår en digital signal processor og teste virkemåden samt levere en kortfattet dokumentation på dansk, og som mulighed relevant fremmedsprog.
  • Fag 3128

    Service og fejlfinding

    7 kompetencemål

    4 målpinde
    • Lærlingen kan sammenkoble, tilslutte og kontrollere apparater, systemer og anlæg, som kan indeholde analog-, HF-, digital- og mikrocomputerteknik
    • Lærlingen kan udføre ukomplicerede fejlfindings- og fejlretningsopgaver på modul- og komponentniveau i apparater, systemer og anlæg, som kan indeholde analog-, HF-, digital- og mikrocomputerteknik
    • Lærlingen kan anvende gængse måleinstrumenter og teknisk dokumentation i forbindelse med fejlfinding, sammenkobling og kontrol af apparater, systemer og anlæg
    • Lærlingen kan indgå i forandringsprocesser i virksomheden og udføre arbejdsopgaverne på baggrund af viden om miljø og bæredygtig udvikling
  • Fag 20935

    Transistorteknik

    1 uger · 1 kompetencemål

    7 målpinde
    • Lærlingen kan redegøre for transistorens grundkoblinger, jordet emitter, jordet base og jordet collector.
    • Lærlingen har viden om transistorens AC-model i jordet emitter kobling.
    • Lærlingen kan redegøre for forstærkning, indgangs- og udgangs-impedans i jordet emitter kobling.
    • Lærlingen kan redegøre for common mode og differential mode signaler samt forskellen på disse.
    • Lærlingen kan redegøre for begrebet Common Mode Rejection Ratio, CMRR.
    • Lærlingen kan redegøre for begrebet Common Mode Rejection Ratio, CMRR.
    • Lærlingen kan redegøre for de forskellige effektklasser, A, B, AB, C & D, som forstærkere inddeles i.
  • Fag 20933

    Måleteknik og kalibrering

    1 uger · 3 kompetencemål

    7 målpinde
    • Lærlingen har viden om de måletekniske grundbegreber præcision og nøjagtighed og kan redegøre for forskellen.
    • Lærlingen har viden om tolerancer, referencer, normaler og sammenlignende målinger.
    • Lærlingen har kendskab til sporbarhedskæder.
    • Lærlingen har viden om brug af usikkerheder i forbindelse med målinger, herunder bestemmelse af usikkerheder på udstyr, usikkerhedsbudgetter, målingers troværdighed, sammenligning af egne målinger med andre målinger samt dokumentation af, at måleudstyret måler korrekt.
    • Lærlingen har viden om sporbarhed i forbindelse med egne målinger.
    • Lærlingen kan kalibrere målinger foretaget med sensorer, herunder 1-punktskalibreringer og deres validitet samt flerpunktskalibreringer (med reference).
    • Lærlingen kan føre logbog over instrumenter/sensorer.
  • Fag 20590

    HF-teknologi

    2 uger · 7 kompetencemål

    7 målpinde
    • Lærlingen har en grundlæggende viden om radiobølger og radiobølgers udbredelse afhængig af frekvensområdet herunder også udbredelsesforhold ved mobilkommunikation.
    • Lærlingen har viden om svingningskredse og deres koblingsformer og kan udføre simple beregninger på svingningskredse (LC-led) samt lavpasled og højpasled, der også involverer fasedrejning og impedansforhold.
    • Lærlingen har viden om passive filtre herunder LC-filtre, mekaniske filtre, krystalfiltre, keramiske filtre samt filtre til anvendelse i impulskredsløb.
    • Lærlingen har viden om traditionelle modulationsformer (AM, FM, PM) samt demodulation og kan anvende denne viden i sammenhæng med tilegnelse af en grundlæggende viden om digital modulation.
    • Lærlingen kan udføre dynamiske målinger på HF-kredsløb under anvendelse af sweepgenerator og spektrumanalysator.
    • Lærlingen har viden om trådløse kommunikationssystemers opbygning og virkemåde herunder mobiltelefoni og Bluetooth samt infrarød overførsel f.eks. AIR.
    • Lærlingen kan udføre kontrolmålinger og ukompliceret fejlfinding i apparater, der indeholder HF-kredsløb under anvendelse af den nødvendige dokumentation på dansk og relevant fremmedsprog.
  • Fag 20592

    Reparation af elektronik

    2 uger · 8 kompetencemål

    15 målpinde
    • Lærlingen kan udføre lodning og montage efter IPC A 610 klasse 2 og har desuden viden om klasse 3.
    • Lærlingen kan opbygge en ESD sikker arbejdsplads samt foretage kontrolmåling af arbejdsplads og personlig ESD sikring.
    • Lærlingen har kendskab til de nødvendige forholdsregler i forbindelse med udskiftning og anvendelse af fugtfølsomme elektronikkomponenter (MSD).
    • Lærlingen kan indlodde overflademonterede chipkomponenter større end 0603 og SMD IC'er med gullwing- og J-terminaler med almindelig loddekolbe og tin, samt varmluftkolbe og tinpasta.
    • Lærlingen har et indledende praktisk kendskab til at foretage reparationer.
    • Lærlingen har et indledende praktisk kendskab til at foretage mekanisk adskillelse og samling af apparater og produkter samt kendskab til tilspændingsmoment.
    • Lærlingen kan udvælge relevant udstyr og metode, ud fra den reparation, der skal laves.
    • Lærlingen kan vurdere reparationer op mod gældende standarder, herunder foretage visuel fejlfinding.
    • Lærlingen kan vurdere den håndværksmæssige kvalitet af den udførte reparation.
    • Lærlingen kan vurdere muligheder for genbrug og korrekt bortskaffelse på baggrund af viden om materialer og miljøkonsekvenser.
    • Lærlingen kan dokumentere reparationen.
    • Lærlingen kan udlodde komponenter ved brug af tinsugelitze og tinsugeudstyr.
    • Lærlingen kan udlodde overflademonterede komponenter med varmluft reworkudstyr.
    • Lærlingen kan lodde stik på kabler herunder udføre 50 Ohms terminering under anvendelse af BNC kabler.
    • Lærlingen har viden om lovgivning vedr. elektronikaffald, herunder hvordan elektronikaffald skal håndteres.
  • Fag 20593

    Måletek, måleinstr, dok og sikkerhed

    3 uger · 7 kompetencemål

    14 målpinde
    • Lærlingen kan redegøre for multimetres principielle opbygning, typiske data og kan på denne baggrund tage højde for relevante måletekniske problemstillinger i forbindelse med spændingsmåling, strømmåling og modstandsmåling.
    • Lærlingen kan redegøre for analoge og digitale oscilloskopers principielle opbygning, typiske data og kan på denne baggrund tage højde for relevante måletekniske problemstillinger i forbindelse med måling på digitale og analoge kredsløb herunder udføre probejustering.
    • Lærlingen kan redegøre for generatorers principielle opbygning, typiske data og kan på denne baggrund tage højde for relevante måletekniske problemstillinger i forbindelse med tilslutning af signaler til digitale og analoge kredsløb.
    • Lærlingen kan redegøre for digitale og analoge måleinstrumenters nøjagtighed og under hvilke betingelser den angivne nøjagtighed er gældende. Derudover også kendskab til sikkerhedsstandarden for måleinstrumenter udarbejdet af IEC.
    • Lærlingen kan vurdere måletekniske problemstillinger ved anvendelse af måleinstrumenter til måling på analoge og digitale kredsløb herunder vurdering af målefejl, der opstår ved multimetrets belastning af det kredsløb, der måles på. Derudover også målefejl ved AC-målinger, der kan opstå på grund af impedansforhold og instrumentets båndbredde.
    • Lærlingen kan vælge relevant måleudstyr til kontrol af apparaters tekniske specifikationer og på baggrund af måleopstilling lave et usikkerhedsbudget og afgøre om apparatet overholder specifikationerne.
    • Lærlingen kan modificere kredsløb ifølge serviceanvisning/vejledning samt konfigurere et måleinstrument efter en kravspecifikation.
    • Lærlingen kan på baggrund af viden om gængse fejlfindingsmetoder og apparaters virkemåde og funktion anvende systematisk kredsløbsanalyse på komponentniveau ved fejlfinding på både analoge og digitale kredsløb.
    • Lærlingen kan udføre målinger og kredsløbsanalyse til komponentniveau i typiske analoge og digitale kredsløb i måleinstrumenter herunder analog oscilloscoper, funktionsgeneratorer og multimetre.
    • Lærlingen kan teste, fejlfinde og udbedre fejl på måleinstrumenter og vurdere om evt. reparation er økonomisk rentabel.
    • Lærlingen kan anvende scpi protocolen til styring af måleinstrumenter ved hjælp af dataopsamlingssoftware ved brug af med bus- eller netværksbaseret teknologi.
    • Lærlingen kan foretage en risikovurdering og arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt.
    • Lærlingen kan anvende teknisk dokumentation på dansk og relevant fremmedsprog og gældende standard i forbindelse med arbejdsopgaver på apparater, systemer og anlæg.
    • Lærlingen kan udarbejde relevant teknisk elektronisk dokumentation og afrapportere arbejdet på dansk, og som mulighed på relevant fremmedsprog, i forbindelse med arbejdsopgaver inden for elektronikindustrien.
  • Fag 3130

    Test og fejlfinding på apparater og systemer

    7 kompetencemål

    3 målpinde
    • Lærlingen kan udføre test og komplicerede fejlfindings- og fejlretningsopgaver på modul- og komponentniveau i elektronikbranchens apparater, systemer og anlæg
    • Lærlingen kan deltage i tekniske udviklingsopgaver i forbindelse med teknisk service eller fremstilling og opbygning af branchens apparater, systemer og anlæg
    • Lærlingen kan give instruktion til brugere i anvendelse af branchens systemer og produkter
  • Fag 2732

    Netværk I

    1.5 uger · 5 kompetencemål

    13 målpinde
    • Lærlingen kan, på niveau svarende til CCNA Exploration kurset, Routing Proto-cols and Concepts eller nyere, redegøre for routerens kritiske rolle i at sammenkoble netværk.
    • Lærlingen kan redegøre for routeres formål og funktion.
    • Lærlingen kan foretage grundlæggende konfigurering af en router samt verificere dens funktionalitet
    • Lærlingen kan redegøre for formålet af statiske router
    • Lærlingen kan konfigurere og statiske router og default-route
    • Lærlingen kan redegøre for formålet med dynamiske routerprotokoller
    • Lærlingen kan redegøre for principperne bag Link State og Distance Vector rout-ningsprotokollerne
    • Lærlingen kan redegøre for routningsprotokollerne RIPv1, RIPv2, EIGRP og OSPFs funktioner og karakteristika
    • Lærlingen kan redegøre for opbygningen af routningstabellen i netværk der anvender RIP, EIGRP og OSPF
    • Lærlingen kan konfigurere RIPv1, RIPv2, EIGRP og Single Area OSPF
    • Lærlingen kan redegøre for anvendelsen af classful og classless IP adressering
    • Lærlingen kan designe og implementere et classless IP netværk (VLSM og CIDR)
    • Lærlingen kan foretage fejlsøgning og fejlretning ved hjælp af relevante kommandoer og applikationer
  • Fag 9914

    Diagramtegning og printlayout

    1 uger · 4 kompetencemål

    6 målpinde
    • Lærlingen kan anvende et PC-program til tegning af elektronikdiagrammer og udarbejde styklister.
    • Lærlingen kan udføre kredsløbssimulation på digitale og analoge kredsløb ved hjælp af et PC-program.
    • Lærlingen kan udlægge print for digitale og analoge kredsløb under anvendelse af et almindeligt anvendt udlægningsprogram.
    • Lærlingen har viden om hensigtsmæssig printudlægning f.eks. stelplans betydning og særlige forholdsregler ved HF på print.
    • Lærlingen har viden omkring sikkerhedsafstande på print ved 230V / 400V, herunder bredde og tykkelser af printbaner ved forskellige strømme.
    • Lærlingen kan i tilknytning til printudlægningen fremstille den nødvendige dokumentation på dansk, og som mulighed på relevant fremmedsprog, til anvendelse ved printfremstilling hos en typisk underleverandør.
  • Fag 9915

    Projekt dataopsamling

    2.5 uger · 6 kompetencemål

    5 målpinde
    • Lærlingen kan opbygge og teste en opstilling, hvori der indgår dataopsamling fra et antal transducere f.eks. en vejrstation.
    • Lærlingen kan opbygge, konfigurere og anvende et trådløst dataopsamlingsanlæg inklusive måle- og testsoftware f.eks. LabView.
    • Lærlingen kan fremstille mockups med transducere til anvendelse ved dataopsamling og måle samt vurdere den pågældende mockups data og egenskaber.
    • Lærlingen kan udføre kredsløbsanalyse på det opbyggede dataopsamlingsanslæg på komponentniveau.
    • Lærlingen kan afrapportere projektforløbet og fremstille den nødvendige tekniske dokumentation.
  • Fag 9916

    Programmering i C/C++/C#

    1 uger · 4 kompetencemål

    3 målpinde
    • Lærlingen har praktiske færdigheder indenfor højniveauprogrammeringssproget C, C++ eller C#, og kan, ud fra en struktureret beskrivelse, anvende sproget til udar-bejdelse af mindre software-opgaver, ved brug af sprogets standard programbiblioteker.
    • Lærlingen kan anvende sprogets grundlæggende operatorer og kontrolstrukturer til udvikling af objektorienterede programmer, herunder erklæring af klasser (classes), funktioner m.m., access kontrol til klassernes funktioner og data, samt parameteroverførsel til funktioner.
    • Lærlingen kan anvende nedarving.
  • Fag 9916

    Programmering i C/C++/C#

    1 uger · 4 kompetencemål

    4 målpinde
    • Lærlingen kan, ud fra en case-opgave, selvstændigt udvikle et program i et af sprogene, der lever op til de stillede krav, og kan herigennem demonstrere viden, færdigheder og kompetencer ud over de i faget beskrevne mål og målniveauer.
    • Lærlingen har praktiske færdigheder indenfor højniveauprogrammeringssproget C, C++ eller C#, og kan, ud fra en struktureret beskrivelse, anvende sproget til udarbejdelse af mindre software-opgaver, ved brug af sprogets standard programbiblioteker.
    • Lærlingen kan anvende sprogets grundlæggende operatorer og kontrolstrukturer til udvikling af objektorienterede programmer, herunder erklæring af klasser (classes), funktioner m.m., access kontrol til klassernes funktioner og data, samt parameter-overførsel til funktioner.
    • Lærlingen kan anvende nedarving.
  • Fag 9917

    Projekt elektronik

    2 uger · 7 kompetencemål

    8 målpinde
    • Lærlingen kan redegøre for fremgangsmåder i forbindelse med fejlfinding på branchetypisk udstyr.
    • Lærlingen kan gennemføre systematisk fejlfinding på branchetypisk udstyr med hovedvægt på systemforståelse og systematik i fejlsøgningsproceduren.
    • Lærlingen kan anvende relevant analyse- og testudstyr i forbindelse med fejlfinding på branchetypisk udstyr.
    • Lærlingen kan udføre diagramanalyse på branchetypisk udstyr.
    • Lærlingen kan mundtligt redegøre for elektronikkredsløbs virkemåde, på baggrund af viden om komponenter og systemforståelse.
    • Lærlingen kan planlægge og udføre visuelle fejlfindingsforløb.
    • Lærlingen kan planlægge og udføre praktiske fejlfindingsforløb.
    • Lærlingen kan planlægge og udføre digitale fejlfindingsforløb, der involverer betjening og brug af digitalt/automatisk udstyr.
  • Fag 20591

    Test af elektronikudstyr, printplader og kredsløb

    2 uger · 8 kompetencemål

    9 målpinde
    • Lærlingen kan planlægge og forberede visuelle, praktiske og digitale tests af printplader, komponenter, kredsløb samt elektronisk og analogt elektronikudstyr på baggrund af viden om relevante typer af tests og formålet med dem.
    • Lærlingen kan opbygge og kalibrere testudstyr til brug ved visuelle, praktiske og digitale tests af printplader, komponenter, kredsløb samt elektronisk og analogt elektronikudstyr.
    • Lærlingen kan udføre visuelle, praktiske og digitale tests af printplader, komponenter, kredsløb, teknologier der anvender Internet of Things samt elektronisk og analogt elektronikudstyr.
    • Lærlingen kan udvælge og anvende anerkendte systematiske testmetoder til testning af printplader, komponenter, kredsløb, teknologier der anvender Internet of Things samt elektronisk og analogt elektronikudstyr.
    • Lærlingen kan anvende gældende standarder og procedurer såvel digitale som i hard copy.
    • Lærlingen kan anvende diagrammer og tegninger såvel digitale som i hard copy.
    • Lærlingen kan afdække forskellige typer af fejl på printplader, komponenter, kredsløb, teknologier der anvender Internet of Things samt elektronisk og analogt elektronikudstyr.
    • Lærlingen kan foretage systematisk opsamling af testdata såvel digitalt som i hard copy.
    • Lærlingen kan vurdere, validere og dokumentere resultater på dansk, og som mulighed på relevant fremmedsprog, af visuelle, praktiske og digitale tests af printplader, komponenter, kredsløb samt elektronisk og analogt elektronikudstyr.
  • Fag 9921

    Radio, analog-tv og fastmedieafspillere

    4 uger · 4 kompetencemål

    6 målpinde
    • Lærlingen kan udføre fejlfinding og reparation på radio, analog-tv og fastmedieafspillere.
    • Lærlingen kan udføre diagramanalyse på radioprodukter indeholdende FM/AM, forstærkertrin og lineær power supply.
    • Lærlingen har viden om signalbehandling i analog-tv.
    • Lærlingen kan udføre diagramanalyse på system/blok-niveau i analog-tv.
    • Lærlingen har viden om Switch Mode Power Supply (SMPS) i radiobranchens produkter og kan udføre kredsløbsanalyse, fejlfinding, justering og reparation på SMPS.
    • Lærlingen har viden om digital signalbehandling i fastmedie-afspiller, herunder CD/DVD /BlueRay og Harddisk-recorder, og kan redegøre for virkemåden på blok/system-niveau.
  • Fag 9922

    Fladskærmsprodukter

    4 uger · 4 kompetencemål

    11 målpinde
    • Lærlingen kan udføre fejlfinding og reparation på fladskærmsprodukter.
    • Lærlingen har viden om grundlæggende forskelle på Plasma, LCD og LED tv.
    • Lærlingen kender Switch Mode Power Supply principperne - master/slave, selvoscillerende, DC-DC konverter og flyback-resonanskonverter.
    • Lærlingen kan udføre kredsløbsanalyse, måle og fejlrette på SMPS i fladskærmsprodukter.
    • Lærlingen har viden om panelprincipper i LCD og Plasma-tv.
    • Lærlingen har viden om principper og funktioner ved digitalsignalbehandling , herunder A/D-konvertering, bitstreams, interlacing/progressiv framerate-konvertering, samplefrekvenser, bevægelseskompensation, edge-detektion/blur, skalering, LVDS og native skærmformater.
    • Lærlingen kan redegøre for stiktyperne DVI/HDMI og disses funktion og data.
    • Lærlingen kan redegøre for invertere/baggrundsbelysning i LCD.
    • Lærlingen kan redegøre for kant/baggrundsbelysning i LED-TV.
    • Lærlingen har viden om plasmadrive ¿ scan og sustain effekttrin og kan udføre kredsløbsanalyse, justere, fejlfinde og reparere på disse.
    • Lærlingen har kendskab til µpc/system-kredsløb i fladskærmsprodukter ¿ herunder tolerancer på forsyningsspændinger, hvad kan måles, SOS/blinksekvenser ved fejl og justering via menuer.
  • Fag 9923

    Projekt radio-tv

    2 uger · 4 kompetencemål

    5 målpinde
    • Lærlingen kan redegøre for fremgangsmåder i forbindelse med fejlfinding på branchetypisk udstyr.
    • Lærlingen kan gennemføre systematisk fejlfinding på branchetypisk udstyr med hovedvægt på systemforståelse og systematik i fejlsøgningsproceduren.
    • Lærlingen kan anvende relevant analyse- og testudstyr i forbindelse med fejlfinding på branchetypisk udstyr.
    • Lærlingen kan udføre diagramanalyse på branchetypisk udstyr.
    • Lærlingen kan mundtligt redegøre for elektronikkredsløbs virkemåde, på baggrund af viden om komponenter og systemforståelse.
  • Fag 3131

    Service og fejlfinding på underholdningselektronik

    5 kompetencemål

    3 målpinde
    • Lærlingen kan udføre test og komplicerede fejlfindings- og fejlretningsopgaver på modul- og komponentniveau i underholdningselektronik
    • Lærlingen kan anvende testudstyr og testprogrammer i forbindelse med diagnosticering af fejl på underholdningselektronik
    • Lærlingen kan vejlede kunder i forbindelse med reparationsmuligheder og i anvendelse af branchens systemer og produkter
  • Fag 6944

    Fysiologisk viden til medicotekniske opgaver

    1 uger · 3 kompetencemål

    1 målpinde
    • Lærlingen har en fysiologisk basisviden, der er relevant for udførelse af medicotekniske arbejdsopgaver herunder viden om bevægeapparatet, centralnervesystemet, sansesystemerne, kredsløbet, respirationen, nyrernes anatomi og fysiologi samt fordøjelsens anatomi og fysiologi
  • Fag 6945

    Medicoteknik til diagnostik og behandling

    2 uger · 4 kompetencemål

    2 målpinde
    • Lærlingen har viden om fysiologiske måleparametre og hvordan de måles i relation til klinisk anvendelse af medicotekniske apparater og systemer til diagnostik herunder billeddannende systemer, endoskopiske systemer, elektrokardiografiske systemer, telemetriske systemer, kardiotocografiske systemer, pulsoxymetriske systemer, apparatur til blodgasanalyse, blodtryksapparater, apparater til lungediagnosticering, apparater til EEG og EMG.
    • Lærlingen har viden om klinisk anvendelse af medicotekniske apparater og systemer til behandling herunder stråleterapisystemer, lysbehandlingssystemer, respirationstekniske systemer, anæstesiologiske systemer, kuvøser, apparater til diatermi, apparater til dialyse.
  • Fag 6946

    Medicoteknisk kommunikation

    1 uger · 3 kompetencemål

    4 målpinde
    • Lærlingen kan vurdere kommunikationsmæssige problemstillinger i det medicotekniske arbejde set i forhold til kolleger, patienter og samarbejdspartnere.
    • Lærlingen kan instruere brugere af medicoteknisk udstyr på baggrund af viden om præsentationsteknik og kommunikation herunder også nonverbal kommunikation.
    • Lærlingen kan kommunikere med patienter herunder også ved opgaver i forbindelse med home care.
    • Lærlingen kan selvstændigt fremstille materialer og præsentationer til anvendelse ved instruktion og formidling.
  • Fag 6947

    Medicoteknisk udviklingsarbejde

    1 uger · 4 kompetencemål

    4 målpinde
    • Lærlingen kan udføre apparaturtekniske opgaver i forbindelse med forskning og udvikling herunder patientsikring af måleopstillinger.
    • Lærlingen kan vurdere problemstillinger vedrørende kobling af tekniske målesystemer sammen med biologi.
    • Lærlingen kan deltage i medicinsk teknologivurdering i samarbejde med andre faggrupper.
    • Lærlingen har kendskab til karakteristiske træk ved kvantitative og kvalitative undersøgelser/analyser.
  • Fag 6948

    Apparaturtekniske opgaver

    2 uger · 7 kompetencemål

    8 målpinde
    • Lærlingen har viden om medicotekniske apparaters opbygning og funktion herunder brugerfunktioner og tekniske måleprincipper.
    • Lærlingen kan implementere medicoteknisk udstyr til klinisk anvendelse.
    • Lærlingen kan opbygge og sammensætte systemer til klinisk anvendelse.
    • Lærlingen kan udføre tekniske installationsopgaver ved implementering af medicoteknisk udstyr.
    • Lærlingen kan udvikle en vedligeholdelsesmetodik på baggrund af en risikovurdering.
    • Lærlingen kan medvirke ved kvalitetssikring af medicoteknisk udstyr.
    • Lærlingen kan udføre modtagekontrol i forbindelse med anskaffelser og eksterne serviceydelser.
    • Lærlingen kan vurdere udskiftning af apparatur på baggrund af økonomiske, teknologiske og driftsmæssige kriterier.
  • Fag 6949

    Sygehusvæsenets opgaver, drift og funktioner

    1 uger · 3 kompetencemål

    6 målpinde
    • Lærlingen kan efterleve etiske regler og regler om tavshedspligt i henhold til sygehusvæsenets retningslinjer.
    • Lærlingen har viden om ergonomiske forhold ved anvendelse af medicoteknisk udstyr.
    • Lærlingen har kendskab til projektstyring.
    • Lærlingen har viden om myndighedskrav herunder akkreditering og regnskabsmæssig aktivering.
    • Lærlingen har viden om administration af medicoteknisk udstyr herunder krav til sporbarhed og registrering.
    • Lærlingen har viden om lovgivning vedrørende medicoteknisk udstyr herunder indberetning af hændelser til Lægemiddelstyrelsen.
  • Fag 6950

    Medicoteknisk projekt

    2 uger · 9 kompetencemål

    3 målpinde
    • Lærlingen kan udarbejde et projektoplæg, der beskriver en relevant medicoteknisk problemstilling, som lærlingen skal arbejde med og dokumentere i en projektrapport. Projektoplægget udformes af lærlingen og skal godkendes af skolen.
    • Lærlingen kan udarbejde den nødvendige dokumentation.
    • Lærlingen kan udføre projektet i henhold til gældende sikkerheds- og miljøregler.
  • Fag 6951

    Apparaturtekniske opgaver på medicoteknisk udstyr

    9 kompetencemål

    3 målpinde
    • Lærlingen kan udføre test og komplicerede fejlfindings- og fejlretningsopgaver på modul- og komponentniveau i medicotekniske apparater, systemer og anlæg.
    • Lærlingen kan deltage i tekniske udviklingsopgaver i forbindelse med teknisk service eller fremstilling og opbygning af medicotekniske apparater, systemer og anlæg
    • Lærlingen kan give instruktion til brugere i anvendelse af medicotekniske systemer og produkter.
  • Fag 9920

    Projekt elektronik udvikling og produktion

    1 uger · 6 kompetencemål

    3 målpinde
    • Lærlingen kan udarbejde et projektoplæg, der med udgangspunkt i Projekt konstruktion og udvikling og Projekt elektronikproduktion beskriver en relevant problemstilling, som lærlingen skal arbejde med og dokumentere i en projektrapport. Projektoplægget udformes af lærlingen og skal godkendes af skolen.
    • Lærlingen kan udarbejde den nødvendige dokumentation.
    • Lærlingen kan udføre projektet i henhold til gældende sikkerheds- og miljøregler.
  • Fag 11537

    Elektronik konstruktion, udvikling og produktion

    5 kompetencemål

    8 målpinde
    • Lærlingen kan udføre nyudvikling og modificering af elektronik i samarbejde med øvrige medarbejdergrupper i en udviklingsafdeling eller produktionsforberedelsesafdeling.
    • Lærlingen kan udføre konstruktion af elektronikkredsløb, opbygning og test af prototyper, udlægning af print, udvikling af software samt udformning af dokumentation
    • Lærlingen kan varetage produktionsmodning og indkøring af prototyper i produktionen i samarbejde med øvrige medarbejdergrupper.
    • Lærlingen kan formidle og kommunikere løsningsmuligheder og tekniske problemstillinger i udviklingsarbejde med henblik på videndeling med øvrige medarbejdergrupper.
    • Lærlingen kan udføre opgaver inden for udvikling, opbygning og indkøring af produktionsudstyr og testudstyr/systemer i elektronikproduktioner.
    • Lærlingen kan udføre opgaver inden for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af elektronikproduktioner
    • Lærlingen kan medvirke til udbedring af procesfejl herunder levere forslag til justering af arbejdsgange og produktionsprocesser
    • Lærlingen kan deltage i udvikling af produktivitet og optimering i elektronikproduktioner.
  • Fag 15886

    Projekt konstruktion og udvikling

    8 uger · 4 kompetencemål

    13 målpinde
    • Lærlingen kan gennemføre et projektforløb inden for konstruktion og udvikling af analog og digitale elektronik evt. med udgangspunkt i en mindre udviklingsopgave med kravspecifikation fra en virksomhed.
    • Lærlingen kan faseinddele et projektforløb i en analysefase, hvor forskellige løsningsmodeller analyseres og endelig løsningsmodel vælges, en designfase hvor kredsløb dimensioneres, en konstruktionsfase hvor opstillingen bygges samt en testfase hvor opstillingen testes i forhold til kravspecifikation.
    • Lærlingen kan inddrage, vurdere og tage højde for produktionsmæssige og økonomiske problemstillinger i analysefasen ved valg af løsningsmodeller og indhente viden fra andre faggrupper i denne forbindelse.
    • Lærlingen kan anvende udviklingsværktøjer i designfasen herunder PC-baserede simuleringsværktøjer, udviklingsværktøjer til programmerbare kredse og matematikprogrammer.
    • Lærlingen kan opbygge mockups og prototyper i konstruktionsfasen og i den forbindelse udvise en bred håndværksmæssig kompetence, der dækker printmontage, elektromekanisk montage og opbygning af lettere mekaniske opstillinger.
    • Lærlingen kan anvende et 3D tegneprogram til udarbejdelse af elektromekaniske og mekaniske konstruktioner
    • Lærlingen kan fremstille simple elektromekaniske konstruktioner (mockups) til testopstillinger
    • Lærlingen har viden om, og kan anvende mekanisk værksted til fremstilling af testopstillinger
    • Lærlingen kan anvende avanceret digital og analog måleteknik i testfasen samt udvælge og anvende komplekse måleinstrumenter og testværktøjer f.eks. logikanalysator og LabView.
    • Lærlingen kan udlægge print til prototyper og inddrage problemstillinger vedrørende IPC, EMC og produktionsmæssige samt økonomiske forhold i printudlægningen.
    • Lærlingen kan udvikle software i forbindelse med udvikling af prototyper.
    • Lærlingen kan fremstille den nødvendige tekniske dokumentation og afrapportere udviklingsarbejdet.
    • Lærlingen kan dele sin viden med kolleger og forberede samt holde oplæg om tekniske problemstillinger i udviklingsarbejdet under anvendelse af præsentationsprogrammer og andre kommunikative hjælpemidler.
  • Fag 15887

    Projekt elektronikproduktion

    1 uger · 5 kompetencemål

    6 målpinde
    • Lærlingen har viden om de typiske produktionsprocesser, der findes i en elektronikproducerende virksomhed og kan på denne baggrund analysere, afdække samt medvirke til udbedring af procesfejl.
    • Lærlingen har viden om kvalitetsstandarder, kvalitetsudvikling og kvalitetsstyring af en elektronikproduktion herunder sporbarhed og kan løse konkrete opgaver i en virksomhed i denne forbindelse.
    • Lærlingen har viden om Statistik Proces Control, herunder dimensionstolerancer, sporbarhed, kontrolkort og edb-baserede SPC-programmer. Desuden opsamle og bearbejde måledata, foretage kapabilitetsanalyse og bruge kapabilitetsindex.
    • Lærlingen kan på en udvalgt afgrænset proces i en elektronikproduktion gennemføre en FMEA analyse (Fejl-Mulighed og Effekt Analyse).
    • Lærlingen kan fremstille den nødvendige tekniske dokumentation og afrapportere udviklingsarbejdet.
    • Lærlingen kan dele sin viden med kolleger og forberede samt holde oplæg om produktionstekniske problemstillinger under anvendelse af præsentationsprogrammer og andre kommunikative hjælpemidler.

Alt fagstof på læringsvejen er sporet til en citérbar kilde. Der opfindes aldrig faglige data.