Uddannelsesaftaler og skoleoplæring på EUX
Ordinær aftale, kort aftale, kombinationsaftale og skoleoplæring — dine veje gennem hovedforløbet
Hovedforløbet på en eux kræver som udgangspunkt en uddannelsesaftale: en skriftlig, juridisk bindende aftale mellem dig og en virksomhed, der er godkendt til at oplære elever i dit fag. Aftalen er dit ansættelsesbevis og din garanti for oplæring, løn og skoleperioder. Men 'en uddannelsesaftale' er ikke bare én ting — ifølge UVM findes der flere aftaletyper, og det er værd at kende dem, for de åbner forskellige døre.
§Aftaletyperne
| Aftaletype | Hvad dækker den | Typisk brugt når |
|---|---|---|
| Ordinær uddannelsesaftale | Hele resten af uddannelsen i én virksomhed | Virksomheden kan og vil tage hele forløbet |
| Kort uddannelsesaftale | Mindst én oplæringsperiode og én skoleperiode | Virksomheden ikke vil binde sig til hele forløbet |
| Kombinationsaftale | Flere virksomheder deles om forløbet med hver sin delaftale | Én virksomhed ikke kan dække alle fagets områder |
| Delaftale under skoleoplæring | En afgrænset oplæringsperiode hos én virksomhed | Du er i skoleoplæring og skal have virksomhedserfaring |
| Ny mesterlære (EUD) | Praktisk oplæring i virksomheden erstatter det meste af grundforløbet | Primært en EUD-vej — på eux skal de gymnasiale fag stadig læses på skolen |
For dig som eux-elev er pointen dobbelt: dels behøver din første aftale ikke dække hele uddannelsen — en kort aftale kan være foden inden for, som senere forlænges — dels må du gerne samle dit hovedforløb af flere aftaler hos flere virksomheder. Mange elever ender med netop dét: en kort aftale, der bliver forlænget, eller to virksomheder, der supplerer hinanden.
§Sådan søger du: lærepladsen.dk og benarbejdet
UVM's portal lærepladsen.dk er det officielle mødested for elever og virksomheder: her kan du se, hvilke virksomheder der er godkendt til at oplære i din uddannelse, og hvem der har slået ledige lærepladser op. Men portalen er kun halvdelen af arbejdet. Langt de fleste aftaler bliver til gennem direkte kontakt: en ansøgning, et telefonopkald, et besøg i virksomheden — eller en kontakt fra et fritidsjob eller brobygningsforløb. Skolens lærepladskonsulenter kender det lokale marked og kan åbne døre; brug dem.
- 01Opret en synlig profil på lærepladsen.dk, og hold den opdateret
- 02Søg bredt: også virksomheder uden opslag må gerne kontaktes
- 03Fremhæv eux i din ansøgning — mange virksomheder ser de gymnasiale fag som en styrke
- 04Følg op på ansøgninger efter en uges tid, og bed om feedback ved afslag
- 05Husk prøvetiden: de første tre måneder af aftalen er prøvetid, hvor begge parter kan opsige uden varsel — skoleperioder tæller ikke med
§Skoleoplæring: nettet under dig
Finder du ikke en læreplads efter grundforløbet, er du ikke nødvendigvis strandet. Mange uddannelser udbydes med skoleoplæring: skolebaseret oplæring i et skoleoplæringscenter, hvor skolen står for den oplæring, virksomheden ellers ville give — ofte kombineret med delaftaler og korte aftaler i rigtige virksomheder undervejs. Vær opmærksom på, at ikke alle uddannelser har skoleoplæring; tjek din uddannelses vilkår på UG.dk eller hos skolen.
§Løn og vilkår
Med en uddannelsesaftale er du ansat: du får elevløn efter din branches overenskomst — både i oplæringsperioderne og under skoleophold i hovedforløbet — og er omfattet af arbejdstidsregler og arbejdsmiljølov. Virksomheden får til gengæld lønrefusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), når du er på skole, så dine skoleperioder ikke er en ren udgift for den. I skoleoplæring får du ikke løn, men en skoleoplæringsydelse. De konkrete satser fastsættes i overenskomster og af staten og reguleres løbende — tjek de aktuelle tal hos din faglige organisation eller skolen frem for at stole på gamle opslag.
“En uddannelsesaftale er ikke bare et stykke papir — det er den kontrakt, der forvandler dig fra ansøger til kollega.”