Filhåndtering og backup på settet — DIT-rollen og 3-2-1-reglen

En optagedag, der er gået godt, kan ende som en katastrofe, hvis materialet forsvinder, før det når frem til klipperummet. Det er baggrunden for, at større produktioner har en dedikeret rolle — DIT, Digital Imaging Technician — hvis eneste opgave er at kopiere, kontrollere og organisere det optagne materiale, mens resten af holdet fortsætter med at optage.

§DIT'en: rollen, der beskytter dagens arbejde

DIT'en arbejder parallelt med optagelsen, ikke bagefter. Så snart et hukommelseskort er fyldt, tager DIT'en over: kortet kopieres, kopien kontrolleres, og først derefter frigives kortet til at blive formateret og genbrugt. På mindre produktioner er der ikke altid råd til en dedikeret DIT, men opgaven forsvinder ikke af den grund — den lander i stedet hos fotografen, klipperen eller produktionslederen, og den skal stadig løses systematisk.

§3-2-1-reglen

• 013 kopier af materialet i alt (originalen medregnet)
• 022 forskellige typer medier — fx et internt drev og en ekstern harddisk, ikke to identiske diske fra samme parti
• 031 kopi opbevaret et andet sted end de øvrige (offsite), så en brand, et tyveri eller en oversvømmelse ikke rammer alle kopier på én gang

§Hvornår kommer opgaven ind i produktionen?

Backup er ikke noget, der kan tænkes ind bagefter — det skal være en fast del af produktionsplanlægningen, allerede før den første optagedag. Det betyder, at der skal være afsat tid i tidsplanen til kopiering mellem optagelserne, at der er indkøbt eller lejet nok drevplads til hele produktionens forventede datamængde, og at det er klart, hvem der har ansvaret, hvis DIT'en eller den ansvarlige er syg eller ikke til stede en dag. En produktion, der først finder ud af, at der mangler drevplads midt i en optagedag, mister værdifuld tid, mens problemet løses akut.

§Checksums: at bevise, at kopien er ægte

En fil, der ser ud til at være kopieret korrekt, kan i sjældne tilfælde være stille korrumperet undervejs, uden at nogen opdager det, før filen skal bruges. Løsningen er en checksum — et matematisk fingeraftryk af filens indhold, beregnet både før og efter kopieringen. Er de to fingeraftryk identiske, er kopien bevisligt en byte-for-byte-tro gengivelse af originalen, ikke bare en fil, der ligner den rigtige.

§Struktur, der holder, når materialet vokser

På en produktion med flere optagedage og mange kort er en konsekvent mappestruktur ikke et spørgsmål om pænhed, men om at kunne finde og genskabe rækkefølgen af, hvad der blev optaget hvornår. Navngivning efter dato, produktion og kortnummer gør det muligt at spore et klip tilbage til præcis det kort og den dag, det stammer fra — noget der bliver uundværligt, den dag noget skal genfindes eller genskabes efter en fejl.

§Kommunikation, når noget går galt

Går et kort alligevel tabt, eller opdages en korrupt fil, er det afgørende, at det meldes videre med det samme — ikke skjules i håb om, at det løser sig selv. Jo hurtigere resten af holdet ved, at en scene mangler eller er beskadiget, desto større er chancen for, at den kan genoptages, mens location, medvirkende og udstyr stadig er tilgængelige. En DIT, der opdager og indrømmer en fejl med det samme, redder ofte produktionen; en DIT, der tier og håber, gør sjældent andet end at gøre skaden større.

§Arkivering, når produktionen er afsluttet

Backup-arbejdet stopper ikke, når det færdige program er leveret. Det originale rå materiale bør arkiveres i en periode efter levering, både fordi kanalen eller kunden kan bede om en genudsendelse i et andet format, og fordi dele af materialet kan vise sig brugbart i en senere produktion. En produktion, der sletter alt materiale, så snart leveringen er godkendt, sparer plads i dag — men fjerner samtidig muligheden for nemt at rette en fejl, en klage eller en teknisk mangel, der først opdages efter levering.