Kabler og materialer i forsyningsnettet
Kobber, aluminium, moderne isolering og hvorfor kablerne oftere ligger i jorden
Et kabel ser enkelt ud udefra, men det er resultatet af mange tekniske valg. Hvilket materiale skal lede strømmen? Hvordan skal det isoleres, så det både er sikkert og holdbart i årtier? Og skal det overhovedet ligge over eller under jorden? Materialekendskab er da også en fast del af pensum allerede i grundforløbets anden del.
§Lederne: kobber og aluminium
De to mest brugte ledermaterialer i el-kabler er kobber og aluminium. Kobber leder strøm bedre og kan derfor klare samme belastning med et mindre tværsnit, men det er tungere og dyrere. Aluminium er lettere og ofte billigere, men leder strøm dårligere og skal derfor have et større tværsnit for at kunne føre den samme mængde strøm sikkert.
- 01Kobber: bedre ledningsevne, mindre tværsnit, tungere og dyrere
- 02Aluminium: lettere og ofte billigere, men kræver større tværsnit
- 03Valget afhænger af strækning, belastning og økonomi i det konkrete anlæg
§Isoleringen: fra olie og papir til moderne plast
Ældre kabler i elnettet var typisk isoleret med olie og papir — en teknologi, der virkede, men som krævede vedligehold og var følsom over for skader. I dag isoleres langt de fleste nye kabler med PEX, også kaldet XLPE (tværbundet polyethylen), som er mere robust, lettere at arbejde med og har en lang forventet levetid.
§Luftledning eller jordkabel?
Gennem de såkaldte kabelhandlingsplaner har staten og Energinet siden slutningen af 2000'erne arbejdet målrettet på at lægge store dele af det danske el-net i jorden i stedet for på luftledninger og master. Det gælder både dele af transmissionsnettet og langt størstedelen af mellemspændingsnettet. Formålet er dels et pænere landskab uden master, dels færre driftsforstyrrelser, fordi nedgravede kabler er langt mindre udsatte for storm, is og lynnedslag end luftledninger.
| Luftledning | Jordkabel | |
|---|---|---|
| Sårbarhed over for vejr | Høj — storm og is kan give nedbrud | Lav — beskyttet under jorden |
| Synlighed i landskabet | Synlig, kræver master | Usynlig efter etablering |
| Reparation ved fejl | Ofte hurtigere at lokalisere og nå | Kræver gravearbejde og kabelsøgning |
§Kabelmærkning og dybde i jorden
Et nedgravet kabel bliver ikke bare lagt i en tilfældig dybde og glemt. Kabler nedgraves i en fastsat dybde, der beskytter dem mod almindeligt gravearbejde med spade og mindre maskiner, og de markeres ofte med et advarselsbånd et stykke over selve kablet, så en gravende person eller maskine får en tydelig advarsel, før skovlen når helt ned til kablet. Kombineret med opslag i Ledningsejerregistret (LER), inden gravearbejde går i gang, er det med til at reducere antallet af utilsigtede kabelskader markant.
Erfaringen fra virkelige stormhændelser understreger, hvorfor denne udvikling har fundet sted. Da stormen Bodil ramte Danmark i december 2013, gav oversvømmelser flere steder anledning til, at netselskaber måtte afbryde strømmen som en sikkerhedsforanstaltning, blandt andet omkring Isefjorden, hvor stigende vandstand udgjorde en risiko for kortslutning i transformerstationer. Den slags hændelser er en del af baggrunden for, at stadig flere strækninger lægges i jorden og sikres bedre mod vand og vejr.
§Materialevalget følger dig gennem hele uddannelsen
Materialekendskab introduceres allerede i grundforløbets anden del, men det er langt fra kun teori, du skal huske til en prøve. Når du senere i hovedforløbet arbejder med konkret kabelarbejde ved 10-20 kV og opbygning af transformerstationer, er det den samme viden om ledere, isolering og kabeltyper, der ligger til grund for, hvorfor et bestemt kabel er valgt til en bestemt opgave — og hvorfor du skal behandle det på en bestemt måde, når det skal splejses, afisoleres eller termineres korrekt.
“Det kabel, du aldrig ser, fordi det ligger en meter under fortovet, er ofte det, der holder strømmen kørende, når stormen raser over land.”