Storm, is og beredskab — når vejret sætter nettet ud af drift

Elforsyning skal fungere, uanset om det er en stille sommerdag eller en nat med orkanvarsel. Netop derfor er evnen til at håndtere ekstremt vejr en del af det, en forsyningsoperatør skal kunne — og en del af grunden til, at store dele af mellemspændingsnettet i dag er nedgravet.

§Hvorfor vejret er en driftsudfordring

Luftledninger, som stadig findes visse steder i nettet, er sårbare over for storm, fordi vind kan rive grene og træer ind over ledningerne eller i værste fald vælte master. Isnedfald tilfører ekstra vægt til luftledninger og kan i sig selv få liner til at knække. Skybrud og oversvømmelse kan ramme transformerstationer og andet udstyr i lavtliggende områder.

• 01Storm — grene, træer og i sjældne tilfælde master, der vælter ind over eller ned på luftledninger
• 02Isnedfald — ekstra vægt på liner, der kan medføre brud
• 03Skybrud og oversvømmelse — risiko for udstyr i lavtliggende områder
• 04Lynnedslag — kan give spidsbelastninger og skade følsomt udstyr

§Beredskabsplaner og udkald

Fordi elforsyning er samfundskritisk infrastruktur, har forsyningsselskaberne beredskabsplaner for, hvordan de hurtigt kan rykke ud og genoprette driften ved storm eller andre ekstreme hændelser. Det indebærer typisk vagtordninger og udkald uden for normal arbejdstid, hvor operatører kaldes ind for at lokalisere og udbedre fejl, ofte i samarbejde med andre dele af beredskabet.

§Hvad betyder det for dig som medarbejder?

I praksis betyder det, at du som forsyningsoperatør skal kunne indgå i en vagtordning og være klar til at rykke ud, når vejret er værst — netop når mange andre bliver hjemme. Det stiller krav til fysisk og mentalt overskud, men det giver også en stærk følelse af at gøre en konkret forskel, når du og dine kolleger får strømmen tilbage til et helt boligområde midt om natten.

§Historien viser, hvorfor beredskabet betyder noget

Decemberorkanen den 3. december 1999 er stadig et af de tydeligste eksempler i dansk historie på, hvor sårbart et luftledningsbaseret elnet kan være. Orkanen fældede tusindvis af elmaster og efterlod omkring 200.000 forbrugere uden strøm i kortere eller længere tid — i dele af Nordsjælland var nogle husstande uden strøm i op mod en uge. Den type hændelser er en central del af forklaringen på, hvorfor Danmark siden har investeret massivt i at lægge kabler i jorden og opbygge et mere robust beredskab omkring elforsyningen.

Samarbejdet under ekstremt vejr rækker desuden ofte ud over det enkelte netselskab. Ved store hændelser koordineres indsatsen typisk med det øvrige beredskab, herunder brandvæsen og redningsberedskab, særligt hvis nedfaldne ledninger, oversvømmede anlæg eller væltede træer over veje og ledninger skaber farlige situationer for både medarbejdere og offentligheden. Den tværfaglige koordinering er en vigtig del af, hvorfor genopretningen efter store hændelser i dag typisk går hurtigere end tidligere.

Prioriteringen under en større hændelse følger som regel en fast logik: kritiske samfundsfunktioner som hospitaler og vandforsyning genoprettes typisk først, dernæst de strækninger, der forsyner flest kunder, og til sidst enkeltstående fejl med få berørte husstande. At forstå og kunne forklare denne prioritering er en del af det, der gør en erfaren forsyningsoperatør værdifuld i en presset situation, hvor mange kunder samtidig ønsker svar på, hvornår strømmen er tilbage.

Selvom hverken storme eller uvejr kan planlægges væk, kan forberedelsen gøre en stor forskel for, hvor hurtigt driften genoprettes. Opdaterede beredskabsplaner, klare vagtordninger og et velafprøvet samarbejde på tværs af netselskaber og øvrigt beredskab er det, der i praksis afgør, om en storm bliver en kortvarig ulejlighed eller en langvarig belastning for de berørte kunder.

“Når stormen har lagt sig, og lyset tænder igen i vinduerne, er det sjældent tilfældigt — det er et beredskab, der har gjort sit arbejde.”