Fra 2026 står kompetencemålene, prøveformen og certifikaterne i uddannelsesordningen, ikke i bekendtgørelsen. Målene, prøven og certifikaterne længere nede på siden er citeret ordret fra den gældende uddannelsesordning. Elever, der begyndte før den trådte i kraft, kan følge den tidligere bekendtgørelse.
Kilde · Uddannelsesordning · STIL 71751 · 01-08-2026
Målene er skrevet ordret af fra den gældende uddannelsesordning, som bekendtgørelsen henviser til. Begyndte du før ordningen trådte i kraft, kan dit hold følge en tidligere bekendtgørelse — spørg din skole.
Din fremdrift
Gemmes lokalt på din enhed
Redegøre for professionelt udstyr til brug ved kameraarbejde, belysning, lyd og redigering
Redegøre for og under vejledning vælge de rette teknikker inden for kamera, belysning og billedbehandling samt til fremstilling af fotografiske produkter
Redegøre for og anvende eksisterende teknisk og faglig dokumentation i en praktisk arbejdsproces, herunder diagrammer og vejledninger
Udarbejde almindelig anvendt faglig dokumentation til brug ved egenkontrol
Redegøre for og anvende kvalitetskrav og metoder, herunder vurdere om eget arbejde opfylder udvalgte kvalitetsmæssige krav
Identificere og anvende hensigtsmæssige arbejdsmetoder
Anvende faglige fotografiske termer på engelsk
Redegøre for og anvende typisk forekommende medier og digitale værktøjer, herunder fagrelevant generativ kunstig intelligens til faglig informationssøgning og kommunikation på en ansvarlig, kritisk og kompetent måde
Redegøre for og anvende gældende sikkerheds- og miljømæssige metoder, krav og regler til at tilgodese egen og andres sikkerhed under udførelse af arbejdsopgaver
Redegøre for erhvervets organisationskultur og fotografens rolle i virksomheder
Eleven eller lærlingen kan orientere sig i almindelig jura i forhold til rettigheder over billeder og lyd
Selvstændigt og med faglig sikkerhed vælge og anvende materialer og professionelt gængs udstyr til at løse enkle faglige opgaver inden for kameraarbejde, belysning og redigering
Selvstændigt og med faglig sikkerhed udføre belysning, optagelser og bearbejdning af fotografiske billeder samt billedbehandling
Selvstændigt udvikle og skabe visuel kommunikation med anvendelse af grundlæggende æstetiske, sansemæssige og kompositoriske grundregler for dette
Med faglig sikkerhed udføre digital billedbehandling, herunder vælge hensigtsmæssige digitale platforme og værktøjer samt fagrelevant generativ kunstig intelligens på en ansvarlig, kritisk og kompetent måde
Selvstændigt planlægge, koordinere og udføre enkle arbejdsprocesser og tage initiativ til samarbejde med andre om løsning af opgaver
Med faglig sikkerhed anvende og begrunde brugen af branchens produkter, koncepter og idéer under hensyntagen til disses anvendelsesområder
Lærlingen kan udføre alle arbejdsprocesser, der forekommer inden for det arbejdsområde, uddannelsen retter sig mod, selvstændigt, innovativt og kreativt.
Lærlingen kan opnå kendskab til fotografisk teknik, metode og arbejdsprocesser i forbindelse med afsendelsen af visuelle budskaber og selvstændigt, innovativt og kreativt producere fotografiske løsninger med stor kommunikationsværdi.
Lærlingen kan opnå teknisk faglige, kreative, innovative almene og personlige kompetencer, så vedkommende selvstændigt og effektivt kan planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver inden for uddannelsen.
Lærlingen kan opnå kendskab til kreativ, innovativ og kommunikativ billedfremstilling, samt de merkantile og sociale sammenhænge i samfundet, der er nødvendige for erhvervets udførelse.
Lærlingen kan vælge hensigtsmæssigt udstyr og arbejdsprocedure, herunder fagrelevant generativ kunstig intelligens, i forhold til intentionen med en given fotografisk opgave.
Lærlingen kan arbejde kreativt, innovativt og rationelt under hensyntagen til økonomi, kundekrav, tid, kvalitet og sikkerhed samt sikre optimal teknisk kvalitet i relation til det påtænkte anvendelsesformål og i overensstemmelse med den påtænkte distributionsform.
Lærlingen kan arbejde selvstændigt og i teams samt vise kreativitet i opgaveløsningen, herunder være omstillingsparat og fleksibel samt planlægge og strukturere arbejdsprocesser og løse uforudsete problemer.
Lærlingen kan analysere billedmæssige udtryk til et visuelt budskab og forstå dem i deres stilmæssige og kulturelle kontekst.
Lærlingen kan koble relevant teori til tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af konkrete arbejdsopgaver fra oplæringen.
Lærlingen kan redegøre for potentielle anvendelsesmuligheder af fagrelevant generativ kunstig intelligens inden for det arbejdsområde, uddannelsen retter sig mod.
Prøven består af en mundtlig prøve og en projektopgavedel, der betragtes som en samlet prøve.
Prøven har en varighed af 60 minutter inklusive votering. Projektopgaverne skal løses inden for en varighed af 20 fortløbende dage.
Den endelige karakter fremkommer som et vægtet gennemsnit af de to karakterer, hvor karakteren for den mundtlige prøve i portfolio tæller 2/3, og karakteren for projektopgaverne tæller 1/3.
Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen.
Kilde: Uddannelsesordning til fotograf (STIL 71751) — Uddannelsesordningen, «Afsluttende prøve» ↗
Alt fagstof på læringsvejen er sporet til en citérbar kilde. Der opfindes aldrig faglige data.