Spring til indhold

Antal op pr. trykark (udskydning)

Hvor mange op kan jeg få på trykarket?

Svar: Beregneren finder hvor mange færdige emner (fx flyers eller postkort) der kan ligge ved siden af hinanden på ét trykark. Den deler trykarkets bredde og højde med emnets mål og afrunder nedad til hele emner. Den prøver begge retninger (emnet stående og liggende) og viser den bedste.

Formel

op = kolonner × rækker = floor(arkbredde / emnebredde) × floor(arkhøjde / emnehøjde)

Begge retninger prøves, og den med flest op vælges. Afrunding nedad, fordi et halvt emne ikke kan bruges. Snitkant/beskæring og griberkant er ikke medregnet — træk dem fra målene først hvis de skal med.

Symboler og enheder i formlen
SymbolBetydningEnhed
ark_bTrykarkets breddemm
ark_hTrykarkets højdemm
emne_bEmnets breddemm
emne_hEmnets højdemm
=Antal op (bedste retning)op
=Op uden at dreje emnetop
=Op hvis emnet drejes 90°op
=Udnyttet papirareal%

Gyldighed og kilde

Kilde
Geometri

Gælder ikke når

  • Eksempel: trykark 450×320 mm, emne 148×105 mm → 3×3 = 9 op stående, 4×2 = 8 op drejet → 9 op.

Regneeksempel

Beregnerens egne standardværdier sat ind. Tallene er regnet med præcis den formel værktøjet bruger.

Sat ind

  • Trykarkets bredde450 mm
  • Trykarkets højde320 mm
  • Emnets bredde148 mm
  • Emnets højde105 mm

Giver

  • Antal op (bedste retning)9 op
  • Op uden at dreje emnet9 op
  • Op hvis emnet drejes 90°8 op
  • Udnyttet papirareal97,1 %

Selve beregneren er låst

Opret en gratis bruger for at låse op for alle artikler, beregnere, skabeloner og sortiment — og få adgang til quizzer og klasser. Det tager under et minut: navn, email og en adgangskode. Intet betalingskort.

Vil du prøve noget først? Se hvad du kan bruge uden konto — junior-zonen, leksikonet, videoerne og mere.

Sådan bruger du den

Før et job går i trykken, skal du vide, hvor mange emner der kan ligge på trykarket. Det styrer papirforbruget, antal kørsler og prisen. Beregneren prøver emnet både stående og drejet 90° og viser den retning, der giver flest op.

Trin for trin

  1. Skriv trykarkets mål. Træk griberkant og eventuel snitmargin fra først, hvis de skal med.
  2. Skriv det færdige emnes mål, med beskæring hvis emnerne skal have luft imellem.
  3. Beregneren deler arkets mål med emnets mål i begge retninger og runder ned.
  4. Vælg den retning med flest op, og tjek at fiberretningen passer til falsning eller rilning.

Typiske fejl

  • At glemme griberkanten. Den kan ikke trykkes, så træk den fra arkets mål først.
  • At regne med det færdige format, når emnerne skal have beskæring imellem.
  • At dreje emnet uden at tjekke fiberretningen. Karton skal rilles på langs af fibrene for at holde.

Eksempler fra hverdagen

A6-flyers på SRA3

Et pizzeria bestiller 3000 flyers i A6 (105 × 148 mm). De trykkes på digitalpressen på SRA3-ark.

Trykarkets bredde
450 mm
Trykarkets højde
320 mm
Emnets bredde
148 mm
Emnets højde
105 mm

Det betyder: Den bedste retning giver 9 op på arket. Stående giver det 9 op, drejet 8 op, og arket er udnyttet 97,1 %.

A5-foldere på 70 × 100-ark

En kommune skal have foldere i A5 med 3 mm beskæring hele vejen rundt, altså 154 × 216 mm. De trykkes i offset på ark på 700 × 1000 mm.

Trykarkets bredde
700 mm
Trykarkets højde
1.000 mm
Emnets bredde
154 mm
Emnets højde
216 mm

Det betyder: Det giver 18 op på arket. Udnyttelsen er 85,5 %, så resten bliver til spild eller kan bruges til et mindre emne.

Etiketter på A3

Et lokalt bryggeri vil have etiketter på 90 × 120 mm printet på A3-ark (297 × 420 mm).

Trykarkets bredde
297 mm
Trykarkets højde
420 mm
Emnets bredde
90 mm
Emnets højde
120 mm

Det betyder: Den bedste retning giver 9 op. Stående er det 9 op, og drejet 8 op.

Tommelfingerregel

Gang de to rundede tal i den ene retning og så i den anden. Den største er dit antal op.

Sådan tjekker du svaret

Antal op × emnets areal må ikke overstige arkets areal. Udnyttelsen skal være under 100 %.