Stensætning: fatningstyper og teknikken bag en sikker sten
Fra klofatning til kanalfatning — sådan vælger og udfører du den rette fatning
En sten kan løfte et smykke markant, men kun hvis den sidder, som den skal. Stensætning — også kaldet fatning — handler om at holde stenen fast, beskytte den mod stød og samtidig vise den bedst muligt frem. Faget rummer flere fatningstyper, og valget afhænger af stenens facon, hårdhed og det udtryk, smykket skal have.
§Klofatning — mest lys til stenen
Klofatning er nok den mest kendte fatningstype og har navn efter de små metalklør, der bøjes ind over stenens kant og holder den fast. Fordi klørne kun dækker en lille del af stenen, slipper mest muligt lys ind i og ud af stenen, hvilket giver maksimal glans og reflektion — derfor er klofatning et hyppigt valg til facetslebne sten som brillanter.
§Kanalfatning — sten i geled
I en kanalfatning sidder flere sten i en række inde i en fræset kanal i metallet. Selve kanalen holder stenene på plads, så der ikke er brug for enkelte klør til hver sten. Resultatet er en glat, sammenhængende linje af sten, der ofte bruges i alliancer og ringskinner, hvor man vil undgå fremstående klør.
§Rørfatning og kassefatning — mere beskyttelse
Rørfatningen omslutter stenen med lige, rørformede sider hele vejen rundt og beskytter den godt mod stød udefra — velegnet til sten, der udsættes for meget håndtering. Kassefatningen dækker i stedet stenens rand (rundisten) helt med metal. Det gør fatningen meget robust, men fordi mere metal dækker stenen, slipper mindre lys ind, så stenen kan virke en anelse mørkere end i en klofatning.
| Fatningstype | Bruges typisk til |
|---|---|
| Klofatning | Enkeltsten, hvor mest muligt lys og glans er ønsket |
| Kanalfatning | Rækker af små sten i alliancer og ringskinner |
| Rørfatning | Sten der skal beskyttes godt mod stød og slid |
| Kassefatning | Robuste fatninger, hvor holdbarhed vejer tungest |
§Processen — fra mål til færdig fatning
Uanset fatningstype starter arbejdet med at måle stenen nøjagtigt og forberede et sæde i metallet, der passer præcist. Sidder sædet for løst, vil stenen vippe eller falde ud; sidder det for stramt, kan stenen knække, når den presses på plads. Når stenen er lagt i, lukkes klør, kanaler eller kant forsigtigt omkring den — ofte med specialværktøj, der fordeler trykket jævnt, så stenen ikke belastes ujævnt eller får en sprække.
- 01Mål altid stenen, før sædet laves — for stramt eller for løst sæde er den hyppigste fejlkilde.
- 02Nogle sten tåler ikke varme eller tryk godt og kræver særlig forsigtighed under fatning.
- 03Efter fatning skal stenen testes forsigtigt for at sikre, at den ikke kan bevæge sig.
- 04Rens altid fatningen for pudsemiddel og metalstøv, så stenen fremstår klar og ren.
En god fatning ses ikke kun på afstand — den mærkes, når man forsigtigt prøver at bevæge stenen, og den holder, år efter år, uden at stenen løsner sig eller falder ud. Det er den standard, du som guld- og sølvsmed arbejder efter, uanset hvilken fatningstype opgaven kræver.