Spring til indhold

Børn, angst og særlige hensyn ved undersøgelser

Kommunikation, når patienten ikke er en 'almindelig' rask voksen

Ikke alle patienter, du møder, kan samarbejde på samme måde som en rask voksen. Børn, ældre med demens, mennesker med udviklingshandicap eller stærkt angste patienter stiller andre krav til din tilgang — uden at kravene til en teknisk korrekt undersøgelse bliver mindre.

§Børn og undersøgelser

Et barn forstår ikke nødvendigvis, hvorfor det skal sidde stille med noget klistret på huden. Du kan med fordel involvere forældrene aktivt, forklare i et sprog, barnet forstår, og gerne demonstrere på en bamse, dukke eller på forælderen først. Kortere pauser og en rolig, tryghedsskabende tone er ofte nødvendig, og undersøgelsen kan tage længere tid, end den ville hos en voksen — det skal du planlægge tid til.

§Angste og bekymrede patienter

Mange patienter er nervøse, fordi de er bange for, hvad undersøgelsen kan vise, eller fordi de i forvejen er syge. Rolig, tydelig forklaring af, hvad der skal ske, og hvorfor det ikke gør ondt, hjælper langt de fleste. Giv patienten kontrol, hvor det er muligt — fx ved at fortælle, at de kan sige til, hvis noget føles ubehageligt.

§Kognitive udfordringer og samtykke

  • 01Tal altid direkte til patienten, også hvis en pårørende er til stede for at hjælpe med kommunikationen.
  • 02Brug korte, konkrete sætninger og undgå fagsprog.
  • 03Vær opmærksom på non-verbale tegn på ubehag eller uro, hvis patienten ikke selv kan sige fra.
  • 04Involver en pårørende eller kontaktperson, når det er relevant for tryghed og forståelse.

§Tolkning og sprogbarrierer

Når patienten ikke taler dansk, eller du er i tvivl om patienten har forstået instruktionen, skal du bruge en professionel tolk frem for pårørende, hvor det er muligt, og afdelingens rutine foreskriver det. En forkert forstået instruktion — fx 'træk vejret dybt og hold den' — kan ødelægge en hel undersøgelse.

§Hvorfor dette er en del af fagligheden

At kunne tilpasse sin kommunikation til den enkelte patient er lige så meget en del af hospitalsteknisk assistents faglighed som at kunne betjene apparaturet. En teknisk perfekt optagelse er værdiløs, hvis patienten ikke kunne medvirke til den, fordi kommunikationen svigtede.

Det bedste udstyr kan ikke kompensere for en patient, der ikke følte sig tryg nok til at samarbejde.