EKG i dybden — 12-afledningers optagelse, elektrodeplacering og artefakter
Sådan sikrer du en teknisk korrekt hjertekurve, som lægen kan stole på
EKG-optagelsen er et af de mest almindelige værktøjer i din hverdag som hospitalsteknisk assistent, og den enkle kurve på skærmen bygger på over hundrede års elektrofysiologisk forskning. Men bag handlingen — at sætte elektroder på en patient og trykke 'optag' — ligger en præcis standard for placering, som afgør, om lægen kan stole på resultatet.
§Fra Einthovens trekant til det moderne 12-afledningssystem
Det klassiske 12-afledningers-EKG bygger videre på arbejdet fra den hollandske læge Willem Einthoven, som i begyndelsen af 1900-tallet beskrev hjertets elektriske akse som en trekant mellem højre arm, venstre arm og venstre ben. Elektroderne på arme og ben giver de tre klassiske Einthoven-afledninger (I, II, III) samt de forstærkede Goldberger-afledninger (aVR, aVL, aVF). Dertil kommer seks brystafledninger (V1-V6), der måler hjertets elektriske aktivitet fra seks punkter omkring brystkassen ud fra det såkaldte Wilson-centrale-terminal-princip. Tilsammen giver de 12 afledninger et rumligt billede af hjertets elektriske aktivitet set fra mange vinkler.
| Afledningsgruppe | Elektroder | Hvad afledningen fortæller |
|---|---|---|
| Bipolære ekstremitetsafledninger (I, II, III) | Højre arm, venstre arm, venstre ben | Hjertets elektriske akse set fra siden |
| Forstærkede afledninger (aVR, aVL, aVF) | Samme ekstremitetselektroder, beregnet forstærket | Supplerer aksebilledet fra tre yderligere vinkler |
| Brystafledninger (V1-V6) | Seks elektroder på faste punkter på brystkassen | Hjertets aktivitet set 'indefra og ud' i det horisontale plan |
§Sådan placerer du brystelektroderne korrekt
- 01V1: 4. interkostalrum, lige til højre for brystbenet (sternum).
- 02V2: 4. interkostalrum, lige til venstre for sternum.
- 03V4: 5. interkostalrum, i midtclaviculærlinjen (ud for midten af kravebenet).
- 04V3: midt mellem V2 og V4.
- 05V5: samme højde som V4, i den forreste armhulelinje.
- 06V6: samme højde som V4 og V5, i midt-armhulelinjen.
§Klargøring af huden — forudsætningen for et rent signal
En stor del af de dårlige EKG-optagelser skyldes ikke apparatet, men huden under elektroden. Hud med talg, sved, hår eller hudceller giver høj overgangsmodstand og et støjfyldt signal. Derfor renser du huden med en alkoholserviet eller lignende, og du barberer om nødvendigt et lille område, hvor der er meget hår. Elektroderne skal sidde på ren, tør hud og trykkes godt fast, så gelen får fuld kontakt. Mellem hver patient følger du afdelingens hygiejnerutiner, som bygger på Statens Serum Instituts Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om håndhygiejne og patientnært udstyr.
§Almindelige artefakter — og hvordan du undgår dem
- 01Muskeltremor: patienten spænder eller ryster — bed patienten slappe af og støt evt. arme og ben.
- 02Løs elektrode eller tørret gel: giver et 'sprunget' eller fladt signal — udskift elektroden.
- 03Netbrum (50 Hz-støj): skyldes ofte elektrisk interferens — tjek jordforbindelse og hold ledninger væk fra strømkabler.
- 04Elektrodeombytning: giver et kurvebillede, der ikke stemmer med patientens anatomi — dobbelttjek altid placeringen, hvis kurven ser usædvanlig ud.
“En 12-afledningers optagelse er kun så god som den elektrode, der sidder dårligst.”