Lodning og rørarbejde — hårdlodning, kvælstofspoling og tæthedsprøvning

Uddannelsens kompetencemål er konkret på dette punkt: du skal kunne udføre hårdlodning på kobberrørsinstallationer med tilsatsmateriale af sølv og fosfor, i en kvalitet der overholder gældende standard for montage af køleanlæg, og du skal kunne arbejde efter en given loddeprocedure. Det er ikke tilfældigt, at det står så håndfast — en dårlig lodning er en af de hyppigste årsager til, at et køleanlæg lækker kølemiddel og skal serviceres unødvendigt tidligt.

§Kobberrøret — renset og forberedt til formålet

Rørene i et køleanlæg er typisk fremstillet af fosforholdigt, deoxideret kobber (ofte betegnet Cu-DHP), der er specielt renset og forseglet fra fabrikken, netop fordi rørene skal være helt fri for fugt, olie og urenheder, når de tages i brug. Beregninger af, hvor meget tryk en given rørdimension kan holde til, følger standarder som EN 14276, mens selve montagen og trykklasserne knytter sig til DS/EN 378.

§Hårdlodning med sølv og fosfor

Hårdlodning adskiller sig fra blødlodning ved, at tilsatsmaterialet smelter ved en høj temperatur og skaber en meget stærkere og mere trykfast samling. Til kobberrørsinstallationer i køleanlæg bruges typisk et tilsatsmateriale, der indeholder sølv og fosfor — fosforet gør, at kobber mod kobber kan loddes uden separat flusmiddel, mens sølvindholdet sænker smeltepunktet og styrker samlingen. Arbejdet kræver en jævn, kontrolleret opvarmning med en flamme, så tilsatsmaterialet trækkes ind i samlingen ved kapillarvirkning, i stedet for blot at ligge udenpå som en klat.

§Kvælstofgennemspoling — den usynlige detalje, der betyder alt

Når kobber opvarmes til lodetemperatur i almindelig luft, dannes der indvendig i røret et lag glødeskaller (oxid), fordi ilten i luften reagerer med det varme metal. Disse skaller løsner sig senere og cirkulerer rundt i anlægget, hvor de kan tilstoppe filtre, ekspansionsventiler og kompressorens smøring. Løsningen er at lade en svag strøm af kvælstof (en inaktiv gas) løbe gennem røret, mens der loddes, så ilten fortrænges, og den indvendige overflade forbliver ren og blank. Det er en lille ekstra indsats, der forebygger fejl, som ellers først viser sig måneder efter idriftsætning.

§Tæthedsprøvning før evakuering

Når rørene er samlet, skal hele anlægget trykprøves for tæthed, før det evakueres og fyldes med kølemiddel. Det gøres typisk ved at fylde anlægget med kvælstof til et fastsat prøvetryk og derefter kontrollere, om trykket holder sig stabilt over tid, samt ved at søge efter lækager ved samlingerne med skumvæske eller en elektronisk lækagesøger. Først når anlægget har bestået tæthedsprøvningen, giver det mening at bruge tid på en grundig evakuering med vakuumpumpe — ellers suger du blot luft ind igen gennem en utæt samling.

• 01Rens og forbered rørene, og hold samlingerne fri for fugt og snavs.
• 02Lod med sølv/fosfor-tilsatsmateriale efter en fastlagt procedure.
• 03Gennemspol med kvælstof, mens der loddes, for at undgå indvendige glødeskaller.
• 04Tryk- og tæthedsprøv hele anlægget, før det evakueres og fyldes.

§Hvorfor det betaler sig at tage sig tid

Rørarbejdet er sjældent det, kunden lægger mærke til, når anlægget er færdigt — det er skjult bag paneler og isolering. Men det er netop derfor, det skal være i orden første gang: en lækkende samling, der først opdages efter måneders drift, er langt dyrere at udbedre end at bruge de ekstra minutter på kvælstofspoling og tæthedsprøvning under selve montagen.

“En god samling ses ikke udefra. Den ses ved, at anlægget aldrig kommer til at lække.”