Reolsikkerhed og lagerinventar

Pallereoler bærer mange tons gods højt over hovedet på de mennesker, der arbejder under dem. En overlæsset, beskadiget eller forkert monteret reol kan styrte sammen og dræbe. Reolsikkerhed er derfor ikke kun lagerchefens ansvar — som medarbejder er du den, der ser skaderne opstå og kan stoppe dem i tide.

En typisk pallereol består af lodrette stiger (rammer) og vandrette dragere (bjælker), der bærer pallerne. Reolen er dimensioneret til en bestemt belastning pr. drager og pr. felt, og den er afhængig af, at den står i lod, er forankret korrekt og har sine sikkerhedskomponenter — fx påkørselsbeskyttelse på de udsatte stiger og sikringssplitter, der holder dragerne fast.

Reoler er tekniske hjælpemidler. Bekendtgørelsen om anvendelse af tekniske hjælpemidler omfatter nemlig udstyr, «der anvendes ved arbejde, herunder til transport og opbevaring» (BEK nr. 428 af 05/04/2022 § 4, nr. 1). Derfor gælder eftersynskravet også reolerne: Eftersynet skal foretages af en sagkyndig person efter fabrikantens anvisning, og har fabrikanten ikke angivet et interval, mindst hver 12. måned (§ 25). Den europæiske standard for reoleftersyn, DS/EN 15635, beskriver eftersyn og skader nærmere, men den er betalt, så dens grænser gengives ikke her.

Hver reol skal have et tydeligt belastningsskilt, der angiver, hvor meget den må bære — typisk den maksimale last pr. drager/par og pr. felt. Disse værdier er beregnet ud fra reolens konstruktion. Overskrid dem aldrig: en reol, der lige akkurat holder en overlast i dag, kan svigte, når en kollega tilfældigt sætter den sidste tunge palle ind. Kan du ikke finde skiltet, så spørg — gæt aldrig på kapaciteten.

Arbejdstilsynets vejledning om arbejdsstedets indretning siger, at etageadskillelser, mezzaniner, ramper, køreplader o.l. skal have oplysning om — og i givet fald mærkes med — højeste tilladte belastning (VEJ nr. 10132 af 01/10/2026).

• 01Sæt pallen helt ind, så lasten hviler korrekt på dragerne, ikke på kanten.
• 02Brug hele paller i god stand — knækkede paller kan falde igennem.
• 03Overhold den maksimale stablehøjde og lad ikke last rage ud i gangen.
• 04Fordel vægten jævnt og placér de tungeste paller, hvor reolen er beregnet til det.

De fleste reolskader skyldes påkørsel med truck. En bøjet stiger mister en stor del af sin bæreevne, selv om skaden ser lille ud. Derfor skal lageret have et system for eftersyn: medarbejderne holder løbende øje og melder skader straks, og der gennemføres et grundigt, dokumenteret eftersyn af en kompetent person med passende mellemrum (typisk årligt). Skadede komponenter aflastes og udskiftes — de rettes ikke bare ud.

• 01Meld straks bøjede stigere, løse dragere eller manglende sikringssplitter.
• 02Aflast en alvorligt skadet reol med det samme — tag lasten ud nedefra og op.
• 03Spær af, så ingen arbejder under en reol, der venter på reparation.
• 04Reparer kun med originale, godkendte dele efter leverandørens anvisning.

Påkørselsbeskyttere på de udsatte stigere ved gangender og kryds tager imod de uundgåelige truck-stød. Tydelig afmærkning af gange og en god trafikplan, der adskiller trucks og gående, mindsker antallet af påkørsler. Forebyggelse er langt billigere — og sikrere — end at udskifte en sammenstyrtet reol.

Grafen viser, hvornår Danmarks lagerbygninger er bygget, ifølge Bygnings- og Boligregistret (BBR). Læg mærke til, at flest er bygget i 1970'erne og 1980'erne. Mange lagre er altså 40-50 år gamle. På et gammelt lager er det ekstra vigtigt at kende reolernes belastningsskilte og holde eftersynet. I alt er der 51.456 lagerbygninger i BBR (målt 06-10-2026 via Grundfast).

Grafen tæller kun BBR's kode 323, «bygning til lager». Landbrugets lader og bygninger med blandet brug er ikke med.

Reolsikkerhed handler om at respektere belastningsgrænserne, holde øje med skader og melde dem straks. Når hele teamet gør det, bærer reolerne sikkert det, de skal — og kun det, de er bygget til.