Kvægbruget: malkning, yversundhed og mælkekvalitet
God malkerutine og løbende overvågning som fundamentet for en sund besætning
I kvægbruget er malkningen den handling, der gentages flere gange dagligt året rundt, og det er samtidig den opgave, hvor rutiner og hygiejne har størst betydning for både dyrets sundhed og mælkens kvalitet. En god malkerutine er ikke bare en teknisk detalje — den er selve grundlaget for en sund besætning og en stabil mælkeproduktion.
§Gode malkerutiner
Ifølge branchens faglige vejledning er gode og ensartede malkerutiner afgørende for god mælkekvalitet. Rutinen skal give tid til, at koen kan komme i mælk, og skal samtidig minimere risikoen for at overføre bakterier mellem dyrene.
- 01Rene og tørre patter før malkning mindsker risikoen for at overføre bakterier til malkeanlægget.
- 02Forbehandling — for eksempel udmalkning af de første stråler og visuel kontrol af mælken — afslører tidlige tegn på yverbetændelse.
- 03En fast, genkendelig rækkefølge og rolig håndtering giver mindre stress og bedre mælkenedlægning.
- 04Efterbehandling af patterne (dypning) beskytter patkanalen mod bakterier, indtil den lukker sig naturligt igen.
§Yverbetændelse — den hyppigste sygdom
Yverbetændelse (mastitis) er den mest udbredte sygdom hos malkekøer og er en af de vigtigste årsager til, at dyr udgår af besætningen før tid. Betændelsen kan opstå ved smitte fra andre køer via malkeanlægget eller ved smitte fra dyrets nærmiljø, for eksempel fra beskidt strøelse eller vådt underlag. Både forebyggelse gennem hygiejne og hurtig opsporing af syge dyr er afgørende for at holde forekomsten nede.
§Celletal som mål for yversundhed
Celletallet — antallet af hvide blodlegemer pr. milliliter mælk — bruges som det centrale mål for en besætnings yversundhed, fordi celletallet stiger, når yveret er inficeret. Ifølge Landbrugsinfo/SEGES er målet i den danske kvægsektor et gennemsnitligt celletal på 150.000, mens det faktiske landsgennemsnit har ligget noget højere. Et lavt og stabilt celletal er derfor et vigtigt pejlemærke for, om besætningens forebyggelse og malkerutiner fungerer.
§Malkerobotter og løbende overvågning
En stor del af danske og nordiske malkekvægsbesætninger malker i dag med automatiske malkesystemer (AMS), også kaldet malkerobotter. Her overvåges mælkekvaliteten løbende af sensorer, der måler blandt andet celletal, ledningsevne og farve på mælken fra hvert enkelt yverkvarter, så afvigende mælk kan frasorteres automatisk, og driftslederen får et tidligt signal om et dyr, der er ved at udvikle yverbetændelse.
| Parameter | Hvad den fortæller |
|---|---|
| Celletal | Grad af betændelse/irritation i yveret |
| Ledningsevne | Ændret saltbalance i mælken, ofte tidligt tegn på mastitis |
| Mælkefarve/-udseende | Synlige forandringer, der peger på akut yverbetændelse |
| Malketid pr. kvarter | Kan afsløre uens udmalkning eller skader på patten |
§Fra data til handling
Data fra malkerobotten er kun nyttige, hvis de følges op i praksis: dyr med afvigende værdier skal tilses, og gentagne problemer bør undersøges nærmere, eventuelt med dyrlægens hjælp. God yversundhed er derfor et samspil mellem forebyggende hygiejne i stalden, en fast malkerutine og systematisk brug af de tal, teknologien stiller til rådighed.
“Mælkekvalitet skabes ikke i tanken — den skabes hver eneste gang en patte rengøres, en malkeenhed sættes på, og en ko behandles roligt og ensartet.”
— Faglig vejledning om malkning og mælkekvalitet