Svinehold: produktion, smittebeskyttelse og velfærd

Svinehold er en af de store produktionsgrene i dansk landbrug og eksport, og driften er ofte organiseret i klart adskilte trin, hvor forskellige bedrifter er specialiseret i hver sin del af grisens liv. Samtidig er svinebranchen særligt udsat over for alvorlige, smitsomme husdyrsygdomme, hvor smittebeskyttelse er en fælles og løbende opgave for hele erhvervet.

§Produktionstrin i svineholdet

• 01Sohold — søerne insemineres, farer (føder) og passer smågrisene, indtil de fravænnes.
• 02Smågriseproduktion — de fravænnede grise vokser videre, ofte på en anden bedrift, indtil de er klar til slagtesvinsstalden.
• 03Slagtesvineproduktion — grisene fedes op til slagtevægt under fast overvågning af tilvækst, sundhed og foderforbrug.
• 04Integreret produktion — enkelte bedrifter dækker flere eller alle trin under samme tag.

§Smittebeskyttelse — afrikansk svinepest

Afrikansk svinepest (ASF) er en alvorlig virussygdom, der er ufarlig for mennesker, men dødelig for svin og vildsvin, og som ikke findes en godkendt vaccine imod. Et udbrud i Danmark ville få meget alvorlige konsekvenser for dansk svineproduktion og eksport, og derfor er forebyggelse en fælles opgave for alle, der har med svin at gøre — også dem, der blot besøger en bedrift.

• 01Adgangsbegrænsning og hygiejnesluser, så besøgende skifter tøj og fodtøj før kontakt med grisene.
• 02Fuldt forbud i hele EU mod at fodre svin og vildsvin med køkken- og madaffald, da rester af inficeret kød er en kendt smittevej.
• 03Rengøring og desinfektion af køretøjer, redskaber og udstyr, der har været i kontakt med andre besætninger.
• 04Hegn og andre tiltag, der begrænser kontakt mellem vildsvin og danske svinebesætninger, herunder vildsvinehegn ved grænsen.

§Halekupering og velfærdskrav

Halebid mellem grise er et velfærdsproblem, der historisk er blevet håndteret ved rutinemæssigt at kupere (klippe) grisenes haler. Reglerne på området er blevet strammet: rutinemæssig halekupering er ikke tilladt, og indgrebet må kun foretages, når det kan dokumenteres, at andre tiltag ikke har været tilstrækkelige til at forebygge halebid. Det stiller krav om, at besætningen først forsøger sig med forbedret miljø og adfærdsberigelse.

• 01Grisene skal have adgang til beskæftigelsesmateriale, de kan undersøge, bide og rode i.
• 02Staldmiljøet — plads, klima og indretning — skal understøtte naturlig adfærd og mindske stress.
• 03Halekupering må kun ske, når andre forebyggende tiltag er forsøgt og dokumenteret utilstrækkelige.
• 04Halebid og andre velfærdsproblemer skal registreres, så indsatsen kan følges over tid.

§Dagligt arbejde og tilsyn

Den daglige drift kræver systematisk tilsyn med foder, vand, klima og dyrenes adfærd i hver produktionsafdeling. Tegn på halebid, luftvejsproblemer eller nedsat trivsel skal opdages tidligt, både af hensyn til dyrevelfærden og fordi sygdom hurtigt kan sprede sig i en tætpakket besætning. Den, der arbejder med svin, kombinerer derfor produktionsfaglig indsigt med et vågent øje for både sundhed og smittebeskyttelse hver eneste dag.

“Smittebeskyttelse er ikke noget, man gør, når risikoen er høj — det er en fast rutine, man aldrig slækker på.”

— Faglig vejledning om svinesundhed