Afisning af fly om vinteren — væsker, metoder og holdover-time

Selv et tyndt lag rimfrost på en vinge kan ændre luftstrømmen nok til, at et fly ikke kan lette sikkert. Derfor er afisning ikke en service, man springer over, når kalenderen rammer vinteren — det er en opgave, der kan stoppe hele afgangen, indtil den er udført korrekt. Som lufthavnsoperatør er du ofte tæt på processen, uanset om du selv sidder i afisningskøretøjet eller koordinerer omkring det på rampen.

§Hvorfor is på et fly er så farligt

Et flys vinger er formet, så luften strømmer glat henover dem og skaber løft. Is, sne eller rimfrost ødelægger den glatte overflade og kan gøre, at vingen ikke længere skaber nok løft til at lette — eller at flyet reagerer uforudsigeligt i luften. Derfor gælder den såkaldte 'clean aircraft'-regel: et fly må ikke lette, hvis der er kritiske mængder is, sne eller frost på vinger, haleplan eller styreflader. Reglen er ufravigelig og gælder, uanset hvor travlt der er, eller hvor lille aflejringen ser ud.

§Type I, II, III og IV — forskellen på væskerne

Der findes flere typer afisningsvæske, og de bruges til forskellige formål. Type I er en tyndtflydende, opvarmet blanding af glykol og vand. Den bruges til selve afisningen — altså til at fjerne is, sne og frost, der allerede sidder på flyet. Fordi væsken er tynd, bliver den hurtigt skyllet eller blæst væk, og den beskytter derfor kun kortvarigt mod ny nedbør. Type II, III og IV er tykkere, geleagtige væsker, der er udviklet til at blive siddende på overfladen efter påføring. De bruges til anti-icing — altså til at forhindre, at der dannes ny is eller sne, mens flyet venter på at lette. Den tykke, pseudoplastiske væske er designet til at glide af vingen af sig selv, når flyet når en vis hastighed under starten.

§Holdover-time — kapløb med vejret

Holdover-time er den tid, der går fra væsken bliver sprøjtet på, til den ikke længere kan beskytte flyet mod ny is eller sne. Tiden afhænger af væsketype, temperatur og hvor kraftigt det sner eller regner — og den findes i internationale holdover-time-tabeller, som besætning og afisningshold slår op i for den aktuelle vejrsituation, hver eneste gang. Ifølge de internationale SAE-standarder for afisningsvæsker skal en Type II-væske som minimum bestå den såkaldte WSET-test (Water Spray Endurance Test) med en holdover-tid på mindst 30 minutter, mens en Type IV-væske som minimum skal kunne holde i 80 minutter under tilsvarende testbetingelser. Det er minimumskrav til væskens egenskaber — den faktiske holdover-tid på dagen kan være markant kortere, hvis sneen falder tæt, eller hvis det er meget koldt.

§Sådan foregår afisningen i praksis

• 01Flyet køres til en afisningsposition — enten ved gaten eller på et dedikeret afisningsområde tæt på startbanen
• 02Afisningsholdet inspicerer vingerne, haleplanet og andre kritiske flader for is, sne og frost
• 03Er der allerede is på flyet, sprøjtes der først med opvarmet Type I-væske for at fjerne den
• 04Er der behov for beskyttelse mod fortsat nedbør, efterfølges det ofte af en anti-icing-væske (Type II, III eller IV)
• 05Tidspunktet for påføring, væsketype og koncentration logges nøje, så holdover-tiden kan følges
• 06Besætningen får besked om, hvornår afisningen er afsluttet, og hvilken holdover-tid der gælder

§Dit ansvar som lufthavnsoperatør

Selvom det ofte er specialuddannede afisningshold, der fører sprøjten, er afisning en opgave, hele rampeholdet skal kende til. Du skal vide, hvornår et fly skal holde tilbage fra pushback, fordi afisning pågår, hvorfor et fly pludselig skal have en ekstra kontrol, selvom det ser rent ud, og hvorfor tempoet på en snefyldt vagt ser helt anderledes ud end på en tør sommerdag. Vinterberedskab handler i sidste ende om at acceptere, at sikkerheden sætter farten — ikke omvendt.