Bæredygtighed og ressourcer på mejeriet

Som mejerist er du en del af en branche, der arbejder aktivt med at nedbringe sit ressourceforbrug og sit klimaaftryk — både fordi det giver god mening driftsøkonomisk, og fordi omverdenen i stigende grad stiller krav om det. At forstå denne dagsorden er en del af det at forstå faget i dag.

Ifølge branchens egne opgørelser er mere end 80 % af et mejeriprodukts samlede klimaaftryk knyttet til selve gårdene og mælkeproduktionen, før mælken overhovedet når mejeriet. Det betyder, at selve forarbejdningen på mejeriet — pasteurisering, ostning, køling og pakning — udgør en mindre, men langt fra ubetydelig andel, hvor mejeristens arbejdsmetoder og anlæggets effektivitet spiller ind.

Varmebehandling af mælk og ost er energikrævende, og når mælken opvarmes, køles og forarbejdes, opstår der overskudsvarme, som mange mejerier i dag genindvinder frem for at lade gå til spilde. Overskudsvarmen fra for eksempel osteproduktion kan bruges andre steder i produktionen eller til opvarmning af bygninger, hvilket reducerer det samlede energiforbrug markant.

Nogle mejerier har investeret i teknologi, der filtrerer vand ud af vallen og koncentrerer dens næringsstoffer, så antallet af lastbiltransporter kan reduceres markant. Det overskydende vand renses og genbruges efterfølgende til for eksempel forskylning i produktionen, hvilket sænker det samlede vandforbrug betydeligt.

I praksis betyder bæredygtighedsdagsordenen, at du som mejerist i stigende grad skal forholde dig til energiforbrug, vandforbrug og ressourceudnyttelse som en del af den daglige drift — ikke som et sideprojekt. Effektiv CIP-rengøring, korrekt indstillede anlæg og bevidsthed om spild er alt sammen med til at gøre produktionen mere bæredygtig, uden at det går ud over hverken kvalitet eller fødevaresikkerhed.