Proteser i dag – fra mekanik til myoelektrisk teknologi
Sådan er protesens teknologi udviklet fra ren mekanik til sensorer og mikroprocessorer
Proteser har været en del af ortopædistfaget, siden mennesker første gang mistede en legemsdel og havde brug for at få noget af funktionen tilbage. I dag spænder proteseteknologien fra enkle mekaniske løsninger til avancerede systemer med sensorer, mikroprocessorer og elektriske motorer. Fælles for dem alle er, at de skal tilpasses den enkelte bruger af en ortopædist, der forstår både håndværket og teknikken bag.
§Mekaniske proteser – stadig et solidt fundament
En stor del af de proteser, der bruges i hverdagen, bygger stadig på ren mekanik: fjedre, hydrauliske stempler og led, der reagerer på brugerens egen bevægelse og vægtoverførsel. Den slags proteser er ofte robuste, enkle at vedligeholde og mindre afhængige af strøm og elektronik, hvilket gør dem til et solidt og pålideligt valg for mange brugere, ikke mindst i hverdagssituationer, hvor enkelhed vejer tungere end avancerede funktioner.
§Mikroprocessorstyrede knæ
På den anden ende af skalaen findes mikroprocessorstyrede proteseknæ, hvor en indbygget computer løbende justerer knæets modstand. Producenter som Ottobock bruger sensorer som gyroskoper, accelerometre, kraftsensorer og vinkelmålere i selve knæleddet til at aflæse, hvordan brugeren bevæger sig, og justere den hydrauliske modstand derefter. Nogle modeller har funktioner, der reagerer, hvis brugeren snubler, mens andre er designet til trin-over-trin nedstigning på trapper og til at give en mere stabil standfunktion.
§Myoelektriske arm- og håndproteser
Til arme og hænder findes myoelektriske proteser, hvor elektroder på hudoverfladen registrerer de svage elektriske signaler fra brugerens egen muskelaktivitet. En indbygget mikroprocessor omsætter signalerne til konkrete bevægelseskommandoer, så protesen for eksempel kan skifte mellem forskellige gribemønstre. Fordelen er, at brugeren i høj grad styrer protesen med sin egen resterende muskulatur, men det stiller også krav til, at elektroderne placeres rigtigt, og at signalerne kalibreres til den enkelte bruger.
| Type | Styring | Typisk brug |
|---|---|---|
| Mekanisk/hydraulisk | Fysisk bevægelse og fjederkraft | Robust hverdagsbrug |
| Mikroprocessorstyret knæ | Sensorer og elektronisk justeret modstand | Ujævnt terræn og trapper |
| Myoelektrisk hånd/arm | Elektriske signaler (EMG) fra huden | Finmotorik og håndtering af genstande |
§Ortopædistens rolle
Uanset hvor avanceret elektronikken er, står og falder en protese med, hvor godt hylsteret – den del, der forbinder stumpen med resten af protesen – passer. Det arbejde er stadig i høj grad håndværk: ortopædisten tager mål eller scanner stumpen, former hylsteret og justerer det løbende, efterhånden som stumpens form ændrer sig. Samtidig samarbejder ortopædisten ofte tæt med leverandørens teknikere om at indstille og vedligeholde selve elektronikken, så protesen fortsat fungerer korrekt.
“En protese er aldrig bedre end det hylster, den sidder i – uanset hvor meget elektronik der er indeni.”
— Praksis fra værkstedet