Spring til indhold
Discebo.dk

§ 06

Linjebalance og flaskehals

Hvor godt er linjen balanceret, og hvor mange emner kan den maks. levere pr. time?

Svar: Beregneren viser linjebalance-effektiviteten (hvor jævnt arbejdet er fordelt mellem stationerne) og den teoretiske kapacitet, som den langsomste station (flaskehalsen) sætter for hele linjen. Jo tættere stationstiderne er på flaskehalsen, jo mindre spildtid er der på linjen.

Formel

Linjebalance-effektivitet = Σ(stationernes cyklustider) / (Antal stationer × flaskehalsens cyklustid) × 100

Teoretisk kapacitet = 3600 sekunder / flaskehalsens cyklustid (sek) – flaskehalsen sætter hele linjens takt.

Symboler og enheder i formlen
SymbolBetydningEnhed
antal_stationerAntal stationer på linjenstk
sum_cyklustiderSum af alle stationers cyklustidsek
flaskehals_cyklustidLangsomste stations cyklustid (flaskehals)sek
=Linjebalance-effektivitet%
=Teoretisk kapacitet (ved flaskehalsen)stk/time
=Spildtid pr. cyklussek

Gyldighed og kilde

Kilde
Lean – linjebalancering

Regneeksempel

Beregnerens egne standardværdier sat ind. Tallene er regnet med præcis den formel værktøjet bruger.

Sat ind

  • Antal stationer på linjen5 stk
  • Sum af alle stationers cyklustid220 sek
  • Langsomste stations cyklustid (flaskehals)55 sek

Giver

  • Linjebalance-effektivitet80,0 %
  • Teoretisk kapacitet (ved flaskehalsen)65,5 stk/time
  • Spildtid pr. cyklus55,0 sek

Kun for medlemmer

Selve beregneren er låst

Opret en gratis bruger for at låse op for alle artikler, beregnere, skabeloner og sortiment — og få adgang til quizzer og klasser. Det tager under et minut: navn, email og en adgangskode. Intet betalingskort.

Opret gratis bruger →Log ind

Vil du prøve noget først? Se hvad du kan bruge uden konto — junior-zonen, leksikonet, videoerne og mere.

Sådan bruger du den

Når en linje ikke når sit mål, eller når nogle operatører venter, mens andre har travlt, regner du linjebalancen ud. Den viser, hvor meget af stationernes tid der går til ventetid, og hvad flaskehalsen begrænser linjen til.

Trin for trin

  1. Mål cyklustiden på hver station med stopur (gennemsnit af 10 cyklusser).
  2. Læg alle stationernes tider sammen.
  3. Find den langsomste station. Det er flaskehalsen.
  4. Indtast antal stationer, summen og flaskehalsen, og se effektiviteten og kapaciteten.

Typiske fejl

  • At bruge den hurtigste station i stedet for den langsomste. Det er altid flaskehalsen, der styrer linjen.
  • At måle kun én cyklus. Tiderne svinger, så tag et gennemsnit.
  • At glemme gangtid og håndtering mellem stationerne i stationstiden.

Eksempler fra hverdagen

Montagelinje med fem stationer

En montagelinje til elmotorer har fem stationer med tiderne 40, 45, 55, 42 og 38 sekunder. Summen er 220 sekunder, og station 3 er flaskehals med 55 sekunder.

Antal stationer på linjen
5 stk
Sum af alle stationers cyklustid
220 sek
Langsomste stations cyklustid (flaskehals)
55 sek

Det betyder: Linjebalancen er 80 %, og linjen kan højst levere 65,5 stk/time. Der går 55 sek til ventetid i hver cyklus. Flyttes 5 sekunders arbejde fra station 3 til station 5, stiger både balancen og kapaciteten.

Godt balanceret pakkelinje

En pakkelinje har fire stationer med 28, 30, 29 og 30 sekunder. Summen er 117 sekunder, og flaskehalsen er 30 sekunder.

Antal stationer på linjen
4 stk
Sum af alle stationers cyklustid
117 sek
Langsomste stations cyklustid (flaskehals)
30 sek

Det betyder: Balancen er 97,5 %, og spildtiden er 3 sek pr. cyklus. Linjen kan levere 120 stk/time. Her er der ikke meget at hente ved at flytte opgaver.

Tommelfingerregel

Over 90 % er en godt balanceret linje. Under 80 % kan det betale sig at flytte opgaver.

Sådan tjekker du svaret

Spildtiden + summen af cyklustiderne skal give antal stationer × flaskehalsens tid.