Sådan kontrolleres rengøringen på hospitalet — NIR's hygiejneprofiler

NIR Rengøring er Statens Serum Instituts nationale retningslinje for rengøring. På hospitalet bruger man den til at styre og kontrollere rengøringen: hvert lokale får en profil, og efter rengøringen kan man tælle, om lokalet er rent nok.

Hygiejneprofilen handler om smitte og om kontaktpunkterne. Kvalitetsprofilen handler om rengøringskvaliteten på lokalets fire objektgrupper: inventar, vægge, gulv og loft. Udgangspunktet er, at de to profiler følges ad. Profilen tildeles efter, hvad lokalet bruges til, hvor mange der bruger det, og hvor meget snavs man kan forvente.

Kontaktpunkter er steder, der ofte berøres af hænder og underarme. De rengøres dagligt. Gulvet er ikke et kontaktpunkt. NIR deler dem i fem kategorier: borde (inkl. 3 cm af undersiden), greb og gribeområder, seng, leje og stole, sanitet og teknisk udstyr. På en seng er kontaktpunktet fra sengerammen og op: sengehest, gavle og den synlige del af rammen.

Kontrollen sker lige efter rengøringen, før lokalet tages i brug. Man ser på alle fem kontaktpunkter og tæller samlinger af pletter (P), støv (S) og affald og løst snavs (AL) for hele lokalet. Lokalet er godkendt, hvis ingen af tallene er højere end det tilladte.

I profil 3 må der aldrig være humanbiologiske pletter. Lokaler over 100 m² er ikke med i tabellen.

• 01Kontrollen bør ske regelmæssigt, fx mindst 1 gang i kvartalet, og den skal dokumenteres.
• 02Før kontrollen bør man kalibrere: blive enige om, hvad der tæller som en samling.
• 03Kontrollen kan være intern eller ekstern. Du laver selv egenkontrol, når du er færdig.
• 04Bliver lokalet ikke godkendt, følger man organisationens handleplan.

Grafen viser, hvor mange hospitals- og institutionsbygninger der er i Danmark. Læg mærke til, hvor få hospitaler der er i forhold til plejehjem (døgninstitutioner) — men et hospital består ofte af mange bygninger.