Fra 2026 står kompetencemålene, prøveformen og certifikaterne i uddannelsesordningen, ikke i bekendtgørelsen. Målene, prøven og certifikaterne længere nede på siden er citeret ordret fra den gældende uddannelsesordning. Elever, der begyndte før den trådte i kraft, kan følge den tidligere bekendtgørelse.
Kilde · Uddannelsesordning · STIL 71722 · 01-08-2026
Målene er skrevet ordret af fra den gældende uddannelsesordning, som bekendtgørelsen henviser til. Begyndte du før ordningen trådte i kraft, kan dit hold følge en tidligere bekendtgørelse — spørg din skole.
Din fremdrift
Gemmes lokalt på din enhed
Søge efter og anvende eksisterende faglig dokumentation i forhold til en praktisk skilteopgave samt kompetence til at udarbejde almindeligt anvendt faglig dokumentation som for eksempel arbejdssedler.
På baggrund af en viden om love og reglers betydning for en konkret skiltning, kunne sammenholde eget design med de givne rammer og bestemmelser for herefter at korrigere og tilpasse designet til disse.
Ud fra en viden om farver, farvesystemer og farvers virkning vælge farver samt blande og tone disse,
Anvende relevant skiltefaglig matematik til at udføre nødvendige beregninger samt kompetence til at anvende relevant skiltefaglig fysik og kemi til at tage højde for kemiske og fysiske påvirkninger i skilteproduktionen.
Anvende faglig viden om designprocesser til løsning af konkrete skilteopgaver.
Udføre forskellige layouttekniker og kompositioner i forskellige designs, anvende materialeteknologiens relevante begreber og terminologier, foretage og begrunde metode- og materialevalg til en given opgave, vælge korrekt værktøj til at bearbejde materialer hensigtsmæssigt og sikkerhedsmæssigt korrekt, vælge en skrifttype på baggrund af en viden om skrifttypers virkemidler og signalværdi, anvende og bearbejde en skrifttype til konkret skilteopgave, vælge, begrunde og anvende fagets teknikker (herunder monterings- og opsætningsteknikker) i forhold til en konkret skilteopgave.
Planlægge, koordinere og udføre en arbejdsopgave i forhold til fx arbejdsbeskrivelser, planlægge forskellige arbejdsprocesser, drøfte forskellige arbejdsmetoders anvendelighed i forskellige arbejdsmæssige sammenhænge, indgå i forskellige samarbejdsrelationer/situationer og i et samarbejde planlægge og udføre en arbejdsopgave.
Vælge og praktisk anvende de faglige arbejdsmetoder, der er mest hensigtsmæssige ud fra den givne situation og i forhold til miljø, ergonomi, sikkerhed og kvalitet.
kvalitetssikre sit udførte arbejde for herigennem at kunne forbedre arbejdsprocesserne,
agere i skiltefaget ud fra en viden om forskellige virksomheds- og arbejdspladskulturer og samarbejdsrelationer i en virksomhed, herunder relationer mellem arbejdsgiver, arbejdsleder og arbejdstager, mellem forskellige grupper af arbejdstagere og mellem virksomhed og kunder.
agere hensigtsmæssigt i skiltefaget ud fra en viden om aftaler og love på arbejdsmarkedet, fagets aflønningsformer samt organisationernes og virksomhedernes struktur og virke.
Lærlingen kan anvende forskellige manuelle og digitale afbildningsteknikker til udarbejdelse af layouts samt anvende teknikker til montering af folie på store og ikke-plane flader.
Lærlingen kan vurdere, skelne, genkende, tegne og kreativt anvende skrifttyperne.
Lærlingen kan vælge farve ud fra æstetiske hensyn samt manuelt blande og tone farver.
Lærlingen kan ud fra sin viden om farvernes psykiske, æstetiske og digitale egenskaber selvstændigt anvende digitale farvesystemer til digital farveplanlægning og farvesætning samt anvende farverne kreativt i produktionen.
Lærlingen kan anvende sin viden om lyskilders indvirkning på opfattelsen af farver, overflader og materialer i skilteproduktionen, således at der tages højde for visuelle konsekvenser af såvel direkte som indirekte belysning af skilte.
Lærlingen kan foretage korrekte materialevalg inden for folier, printmedier, skiltematerialer, bundmaterialer, overfladebehandling og opsætnings- og vedhæftningsmaterialer på baggrund af en vurdering af en given opgave, herunder viden om materialers opbygning i forhold til termiske forhold.
Lærlingen kan udføre skilteteknikeropgaverne i henhold til viden om de love og regler, der har betydning for produkternes udformning og opsætning.
Lærlingen kan vurdere sammenhængen mellem værktøj, udstyr, materialer og teknikker og efterfølgende anvende disse hensigtsmæssigt.
Lærlingen kan analysere design fra idé til det færdige produkt under forskellige synsvinkler ud fra en viden og bevidsthed om designfunktioner og designprocesser og på denne baggrund forholde sig bevidst til spørgsmål vedrørende design i skiltefaglig og almene sammenhænge.
Lærlingen kan anvende relevant faglig matematik, kemi og fysik.
Lærlingen kan ved hjælp af håndværksmæssige, kreative og innovative kompetencer løse skiltefaglige problemstillinger i et samspil mellem håndværk, teknologi og naturvidenskab.
Lærlingen kan kommunikere selvstændigt med kunder og samarbejdspartnere ud fra et kendskab til kundeservice, personlig optræden og kunders og samarbejdspartneres forventninger til en skiltevirksomhed.
Lærlingen kan overholde gældende regler og sikkerhedsforskrifter ved anvendelse og bearbejdning af materialer samt identificere og beskrive årsager til problemer i arbejdsmiljøet, herunder udarbejde forslag til problemløsning, blandt andet ved inddragelse af relevante arbejdsmiljøaktører, ud fra viden om sammenhænge i arbejdsmiljøet og det ydre miljø.
Lærlingen kan søge, finde og bearbejde informationer (blandt andet om materialers tekniske, økonomiske samt miljø- og arbejdsmiljømæssige specifikationer) til brug ved produktionens planlægning og udførelse.
Lærlingen kan anvende IT til planlægning, dokumentation og kvalitetssikring af materialevalg og eget arbejde (planlægning, proces og arbejdsresultat under hensyn til gældende standarder og normer).
Lærlingen kan anvende dansk i skiltefaglige sammenhænge.
Lærlingen kan anvende engelsk i skiltefaglige sammenhænge
Lærlingen kan agere hensigtsmæssigt i forhold til konfliktløsning inden for branchen ud fra et kendskab til virksomhedsstruktur og opbygning af det danske aftalesystem og kan udbygge sine kompetencer til at deltage som aktiv, ansvarlig og handlekraftig samfundsborger i et demokratisk samfund i en globaliseret og foranderlig verden.
lærlingen kan koble fagetes teori og praksis ved hjælp af praktikum-opgaver
Prøven består af en praktisk prøve og en mundtlig prøve og udgør en svendeprøve. Prøven har en varighed på 10 arbejdsdage og består af en række praktiske opgaver inden for virksomhedsoplæring og uddannelsesspecifikke fag.
Præsentationen har en varighed på 5 minutter.
Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen.
Kilde: Skiltetekniker (STIL 71722) — Uddannelsesordningen, «Afsluttende prøve» ↗
Alt fagstof på læringsvejen er sporet til en citérbar kilde. Der opfindes aldrig faglige data.