EN 1090 og CE-mærkning af stålkonstruktioner

Når en smedevirksomhed fremstiller bærende stålkonstruktioner — altaner, ståltrapper, bjælker, søjler eller rammer der skal indgå i et byggeri — er det ikke nok, at svejsningen ser god ud. Produktet er en byggevare, og det er omfattet af en harmoniseret EU-standard, EN 1090, der stiller krav til både konstruktionen og den virksomhed, der fremstiller den.

EN 1090-1 fastlægger, hvordan bærende stål- og aluminiumkomponenter CE-mærkes, mens EN 1090-2 beskriver de tekniske krav til selve udførelsen af stålkonstruktioner. For at en virksomhed må CE-mærke bærende konstruktioner, skal den have et certificeret system for fabrikkens egen produktionskontrol (FPC), og certificeringen skal foretages af et bemyndiget organ.

Den gældende udgave af del 2 er EN 1090-2:2018 med ændringen A1 fra 2024 (EN 1090-2:2018+A1:2024).

Forordning (EU) 2024/3110 erstatter den gamle byggevareforordning. Den finder anvendelse fra 8. januar 2026; enkelte artikler gjaldt allerede fra 7. januar 2025. EN 1090-1 skal tilpasses de nye regler. Følg med hos dit certificeringsorgan i, hvad det betyder for jeres CE-mærkning.

Konstruktioner inddeles i fire udførelsesklasser, EXC1 til EXC4, efter hvor alvorlige konsekvenserne af et svigt vil være. Kravene skærpes trinvist: jo højere klasse, jo strengere krav til svejseprocedurer, svejserkvalifikation, kontrol og dokumentation. Hovedparten af det almindelige byggeris stålarbejde ligger i klasse EXC2.

Jo højere klasse, jo mere omfattende kvalitetssystem for svejsning efter ISO 3834 kræves der. Den præcise kobling står i EN 1090-2, som er en betalt standard.

Fra og med EXC2 kræver standarden, at virksomheden har en svejsekoordinator med dokumenteret viden og erfaring, der overvåger svejseprocesserne. Svejsekoordinatoren sikrer blandt andet, at der svejses efter godkendte procedurer (WPS), at svejserne er kvalificerede, og at materialer og tilsatsmaterialer er sporbare.

Et bærende kendetegn ved at arbejde under EN 1090 er, at arbejdet skal kunne dokumenteres. Materialecertifikater, svejseprocedurer, svejserkvalifikationer og kontrolresultater skal kunne fremvises. Sporbarhed betyder, at man for en given konstruktion kan vise, hvilket materiale der er brugt, hvem der har svejst, og efter hvilken procedure.

Koblingen til svejserens eget certifikat

Virksomhedens kvalitetssystem har også betydning for svejserens certifikat. Efter udkastet til den nye ISO 9606 kan et svejsecertifikat kun gælde uden slutdato (vej c), hvis svejseren bliver hos samme virksomhed, og virksomhedens kvalitetssystem er verificeret efter ISO 3834-2 eller ISO 3834-3.

For den enkelte smed betyder EN 1090, at konstruktionssvejsning ikke er et frit håndværk, men et reguleret arbejde med procedurer, kvalifikationskrav og papirgang. At forstå systemet — og hvorfor det findes — gør forskellen mellem en smed, der kan udføre en søm, og en smed, der kan levere en konstruktion, et byggeri lovligt kan tage imod.