Metalbearbejdning: spåntagende og spånløs
Fra savning og boring til bukning, valsning og klipning
Metalbearbejdning deles traditionelt i to hovedgrupper: spåntagende bearbejdning, hvor man fjerner materiale i form af spåner, og spånløs bearbejdning, hvor man former materialet uden at fjerne noget.
§Spåntagende bearbejdning
Ved spåntagende bearbejdning skæres materiale væk med en skæreeg. Det omfatter blandt andet drejning, fræsning, boring, gevindskæring, savning og slibning. Værktøjet og emnet bevæger sig i forhold til hinanden, og der dannes spåner.
- 01Drejning: emnet roterer, og et skærende værktøj former cylindriske flader
- 02Fræsning: et roterende værktøj med flere skær bearbejder plane og profilerede flader
- 03Boring: fremstilling af huller med et roterende bor
- 04Gevindskæring: dannelse af gevind med tap, snitbakke eller på maskine
§Spånløs bearbejdning
Ved spånløs bearbejdning ændres materialets form ved at presse, bøje eller klippe det, uden at der dannes spåner. Det omfatter bukning, valsning, klipning, lokning (stansning af huller) og smedning.
§Maskiner på værkstedet
På et smedeværksted finder man typisk båndsav eller rundsav til afkortning, søjle- eller radialboremaskine, kantpresse til bukning, pladevalse til at rulle plader til cylindre, samt tavlesaks eller pladesaks til klipning. Større værksteder har desuden drejebænke og fræsemaskiner, ofte CNC-styrede.
§Opmærksomhed på materialet
Forskellige metaller opfører sig forskelligt under bearbejdning. Hårdt stål kræver lavere skærehastighed og god køling, mens rustfrit stål er sejt og varmefølsomt. Aluminium er blødt og let at bearbejde, men kan klæbe til værktøjet. Materialekendskab er derfor en forudsætning for godt håndværk.