§ 11

Kernehul til metrisk gevind

Hvor stort et bor skal jeg bruge før gevindtappen?

Svar: Før du skærer indvendigt gevind med en tap, skal der bores et kernehul. For metrisk ISO-gevind gælder den enkle regel: kernehul = gevinddiameter minus stigning. Det ligger tæt på de borediametre, standarden DIN 336 angiver for metrisk gevind — fx Ø8,5 mm til M10×1,5.

Formel

Kernehul = d − P (metrisk ISO-gevind; svarer til boretabellen i DIN 336)

Eksempler: M6×1,0 → Ø5,0 · M8×1,25 → Ø6,75 · M10×1,5 → Ø8,5 · M12×1,75 → Ø10,25

Den bærende profilhøjde for det indvendige ISO-gevind er H₁ = 5/8 × H ≈ 0,5413 × P (ISO 68-1; h₃ på selve bolten er ca. 0,6134 × P) — derfor bærer gevindet, selv om hullet er større end kernediameteren

Symboler og enheder i formlen
Symbol	Betydning	Enhed
diameter	Gevindets nominelle diameter (fx M10 = 10)	mm
stigning	Stigning P	mm
=	Kernehul (borediameter)	mm
=	Gevinddybde i materialet (bærende profilhøjde H₁ ≈ 0,54×P)	mm

Gyldighed og kilde

Kilde: DIN 336-tommelfingerregel

Gælder ikke når

Standardstigninger: M5=0,8 · M6=1,0 · M8=1,25 · M10=1,5 · M12=1,75 · M16=2,0. Finegevind har mindre stigning — brug samme formel. I sejt/rustfrit materiale bores ofte en anelse større; følg tap-producentens anvisning.

Regneeksempel

Beregnerens egne standardværdier sat ind. Tallene er regnet med præcis den formel værktøjet bruger.

Sat ind

Gevindets nominelle diameter (fx M10 = 10)10 mm
Stigning P1,50 mm

Giver

Kernehul (borediameter)8,50 mm
Gevinddybde i materialet (bærende profilhøjde H₁ ≈ 0,54×P)0,81 mm

Kun for medlemmer

Selve beregneren er låst

Opret en gratis bruger for at låse op for alle artikler, beregnere, skabeloner og sortiment — og få adgang til quizzer og klasser. Det tager under et minut: navn, email og en adgangskode. Intet betalingskort.

Opret gratis bruger →Log ind

Vil du prøve noget først? Se hvad du kan bruge uden konto — junior-zonen, leksikonet, videoerne og mere.

Sådan bruger du den

Før du skærer indvendigt gevind med en tap, skal du bore kernehullet i den rigtige størrelse. For metrisk ISO-gevind er reglen: kernehul = diameter − stigning.

Trin for trin

Find gevindets diameter, fx M10 = 10 mm.
Find stigningen. Grov gevind: M6 = 1,0, M8 = 1,25, M10 = 1,5, M12 = 1,75.
Træk stigningen fra diameteren. Det giver boret.
Bor en lille fase i hullet, så tappen starter lige.

Typiske fejl

At bore med gevindets diameter minus to gange stigningen. Så knækker tappen.
At bruge grov-stigningen på et finegevind. Tjek altid stigningen på tegningen.
At tappe rustfrit uden skæreolie. Tappen sætter sig fast og knækker.

Eksempler fra hverdagen

M10-gevind i en fodplade

En fodplade skal have M10-gevind til justeringsskruer. Det er groft gevind med stigning 1,5.

Gevindets nominelle diameter (fx M10 = 10): 10 mm
Stigning P: 1,5 mm

Det betyder: Bor kernehullet 8,5 mm. Den bærende gevinddybde bliver 0,81 mm.

M12 i et beslag

Et beslag til et gelænder skal have M12-gevind med stigning 1,75.

Gevindets nominelle diameter (fx M10 = 10): 12 mm
Stigning P: 1,75 mm

Det betyder: Kernehullet er 10,25 mm. Et Ø10,2 bor er det almindelige valg og giver lidt mindre gevinddybde, men gør tappen lettere at drive.

M8 finegevind

En maskindel skal have M8 × 1 finegevind.

Gevindets nominelle diameter (fx M10 = 10): 8 mm
Stigning P: 1 mm

Det betyder: Finegevind bruger samme regel: kernehullet er 7 mm.

Tommelfingerregel

Kernehullet er ca. 85 % af gevinddiameteren for groft gevind.

Sådan tjekker du svaret

M10 → Ø8,5 og M12 → Ø10,2 står i alle bortabeller. Giver beregneren noget helt andet, er stigningen forkert.