Demenspleje – kommunikation og skærmning

Uanset om du arbejder i hjemmeplejen, på plejehjem eller på sygehus, vil du møde borgere med en demenssygdom. Når sproget svigter, bliver din evne til at kommunikere på en anden måde en kernefaglighed – ikke en ekstra opgave ved siden af plejen.

§Hvad sygdommen gør ved sproget

Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens svækkes evnen til at kommunikere, når man har en demenssygdom, og hvordan det kommer til udtryk afhænger af, hvilken demenssygdom der er tale om, og hvor fremskreden den er. Borgeren kan miste ord, misforstå det, du siger, eller reagere med angst og vrede, når hun ikke kan følge med i en samtale.

• 01Alzheimers sygdom – ofte tydelige hukommelsesproblemer og gradvist svigtende sprog.
• 02Vaskulær demens – kan give mere svingende symptomer afhængigt af, hvor i hjernen skaden sidder.
• 03Demens med Lewy-legemer – kan give hallucinationer og stærkt svingende opmærksomhed.
• 04Frontotemporal demens – rammer ofte adfærd og personlighed tidligere end hukommelsen.

§Sådan kommunikerer du bedst

• 01Tal kort og konkret, og giv ét budskab ad gangen.
• 02Vend dig mod personen, skab øjenkontakt og hold et roligt tempo.
• 03Giv god tid til svar, og undgå at fylde stilheden ud for hurtigt.
• 04Mød borgeren i hendes egen oplevelse frem for at korrigere eller diskutere fakta.
• 05Brug billeder eller symbolstøtte, hvis ordene svigter.

Nationalt Videnscenter for Demens peger blandt andet på Talking Mats – en billed- og symbolstøttet metode udviklet til mennesker med kommunikationsvanskeligheder. Erfaringer fra både Danmark og udlandet peger på, at metoden kan hjælpe mennesker med demens til at udtrykke ønsker og behov og deltage mere i beslutninger om eget liv.

§Skærmning og et roligt miljø

Skærmning handler om at reducere sanseindtryk og uro omkring en borger med demens: færre mennesker ad gangen, mindre støj, genkendelige rammer og en fast struktur i dagligdagen. Et roligt og forudsigeligt miljø kan reducere forvirring og de adfærdsmæssige symptomer, der ofte følger med sygdommen.

§Adfærdsmæssige og psykologiske symptomer

Uro, vrede, vandring eller mistænksomhed – ofte samlet under betegnelsen BPSD – er sjældent 'besværlig opførsel'. Det er som regel udtryk for et ubehag eller et behov, borgeren ikke længere kan sætte ord på. Din opgave er at lede efter årsagen – smerte, sult, kedsomhed eller for mange indtryk – i stedet for udelukkende at forsøge at bekæmpe symptomet.

§Tidlig opsporing af demens

Kommuner arbejder også med at opspore demens tidligt. Nationalt Videnscenter for Demens beskriver blandt andet, at Københavns Kommune har gode erfaringer med screeningsredskabet BASIC-Q til ældre borgere med mistanke om demens. Som social- og sundhedsassistent er du ofte den, der først bemærker tidlige tegn på begyndende demens i hverdagen – og din observation kan være det, der sætter en udredning i gang.

“Det er ikke borgeren, der skal huske reglerne for samtale – det er dig, der skal møde hende, hvor hun er lige nu.”