Ernæring og væske hos svækkede borgere

Mad og drikke lyder som noget selvfølgeligt, men hos svækkede og syge borgere kan for lidt af begge dele hurtigt blive et alvorligt sundhedsproblem. Som social- og sundhedsassistent er du tæt på borgerens hverdag og ofte den første, der bemærker, at nogen spiser mindre end normalt.

§Hvorfor ernæring er en sundhedsfaglig opgave

Sundhedsstyrelsen peger i 'Ernæringsindsatser for den ældre medicinske patient' (2017) på, at et utilsigtet vægttab er et af de mest alarmerende tegn på underernæring hos ældre. Manglende appetit, mindre interesse for mad eller ændrede spisevaner kan også være tidlige tegn. Underernæring gør borgeren svagere, øger risikoen for infektioner og fald, og kan forlænge indlæggelser.

§Ernæringsscreening

Til at opspore borgere i risiko anbefaler Sundhedsstyrelsen brug af et valideret ernæringsvurderingsskema (EVS) til borgere over 65 år i den kommunale indsats, som bruges til at undersøge et utilsigtet vægttab nærmere. Skemaet registrerer blandt andet spisevaner, vægtudvikling og måltidernes indhold. En målrettet ernæringsindsats kan forebygge yderligere vægttab, reducere risikoen for komplikationer og forkorte indlæggelser.

§Det du kan observere i hverdagen

• 01Spiser borgeren mindre end normalt, eller lader måltider stå urørt?
• 02Er tøj eller bukser blevet for store for nylig?
• 03Virker borgeren mere træt, svag eller ustabil på benene?
• 04Er der tegn på tørst, tør mund eller mørk urin, der kan pege på væskemangel?
• 05Har borgeren svært ved at tygge eller synke?

§Væske er lige så vigtigt som mad

Svækkede og ældre borgere drikker ofte for lidt, blandt andet fordi tørstfornemmelsen aftager med alderen, eller fordi de bevidst drikker mindre af frygt for inkontinens. For lidt væske øger risikoen for forvirring, forstoppelse, urinvejsinfektion og fald. Du kan gøre en stor forskel ved at tilbyde drikke jævnligt hen over dagen frem for kun ved måltiderne.

§Din rolle i praksis

• 01Gør måltidet til en god oplevelse – ro, gode hjælpemidler og respekt for borgerens eget tempo.
• 02Tilpas konsistens og portionsstørrelse, hvis borgeren har svært ved at spise store mængder.
• 03Berigelse af maden med mere fedt eller protein i mindre portioner kan aftales med diætist eller sygeplejerske ved mistanke om underernæring.
• 04Observér og dokumentér ændringer i appetit, vægt og væskeindtag, og videregiv dem.

“Et vægttab, ingen har lagt mærke til, er langt farligere end det, der bliver opdaget og handlet på i tide.”