Demens i hjemmeplejen – kommunikation og tryghed
Når hukommelsen svigter, bliver din tilgang borgerens holdepunkt
Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomme, der gradvist svækker hjernens funktioner – hukommelse, orienteringsevne, sprog og adfærd. For dig som social- og sundhedshjælper betyder det, at samme borger kan reagere meget forskelligt fra dag til dag, og at din måde at kommunikere og skabe tryghed på ofte betyder mere end selve opgaven, du er kommet for at løse.
§Demensvenlig kommunikation
Nationalt Videnscenter for Demens peger på, at kommunikationen med et menneske med demens kræver særlig opmærksomhed, fordi vanskelighederne med at forstå og udtrykke sig ofte tiltager. Det handler ikke om at tale højere eller langsommere som til et barn, men om at møde personen der, hvor han eller hun er – roligt, tydeligt og med god tid.
- 01Tal med kort, enkle sætninger – ét budskab ad gangen.
- 02Søg øjenkontakt, og sæt dig gerne ned i borgerens højde.
- 03Undgå at korrigere eller diskutere fakta – gå i stedet med i borgerens oplevelse.
- 04Giv tid til svar, og lad være med at fylde stilheden ud for hurtigt.
- 05Brug et roligt kropssprog – uro og stress smitter.
§Samtalehjulet og ABC Demens
Nationalt Videnscenter for Demens har udviklet redskaber, du kan bruge eller blive introduceret til på arbejdspladsen. Samtalehjulet hjælper fagpersoner med at skabe en ramme for en meningsfuld samtale om borgerens liv, værdier, interesser og ønsker, ofte støttet af billedkort. ABC Demens er et gratis e-læringsforløb for fagpersoner, der arbejder med pleje og omsorg for mennesker med demens i blandt andet hjemmepleje, plejehjem og aktivitetscentre – et godt sted at starte, hvis din arbejdsplads endnu ikke har introduceret det for dig.
§Livshistorien som redskab
Når nutiden er svær at holde fast i, kan fortiden være et fast holdepunkt. At kende borgerens livshistorie – arbejdsliv, familie, interesser, vaner – gør dig i stand til at skabe genkendelse og tryghed i samtalen og i de daglige gøremål. En kort snak om barndomshjemmet eller det gamle arbejde kan berolige en urolig borger langt bedre end en forklaring om, hvad klokken er i dag.
§Når adfærd er svær at forstå
Uro, vrede eller modstand mod hjælp er sjældent 'besværlig opførsel' – det er ofte kroppens eller sindets måde at udtrykke et ubehag, borgeren ikke længere kan sætte ord på: smerte, sult, kedsomhed, for meget støj eller frygt for det ukendte. Din opgave er at lede efter det bagvedliggende behov frem for at 'rette' adfærden.
| Situation | Mulig tilgang |
|---|---|
| Borgeren afviser bad | Skab forudsigelighed, giv tid, prøv igen senere frem for at presse nu |
| Borgeren er urolig om aftenen | Tjek for smerte, sult eller behov for toilet før du antager, det er 'bare' uro |
| Borgeren gentager samme spørgsmål | Svar roligt hver gang – gentagelse er en del af sygdommen, ikke et forsøg på at irritere |
Har du en demenskonsulent eller demensnøgleperson tilknyttet din arbejdsplads, er de en oplagt sparringspartner, når du står i en situation, du ikke selv kan finde en god vej igennem. Demensområdet er et af de felter i faget, hvor efteruddannelse giver stor faglig og menneskelig værdi.
“Du kan ikke ændre sygdommen, men du kan ændre mødet – og det er ofte nok til at skabe tryghed.”