Hverdagsrehabilitering og selvbestemmelse efter §83 a
Hjælp til selvhjælp er ikke en stemning – det er lovgivning og en fast arbejdsform
Når du lader en borger selv tage sokkerne på, selvom det tager fem minutter længere, arbejder du ikke bare 'pænt' – du arbejder efter loven. Hjælp til selvhjælp og hverdagsrehabilitering er ikke kun en holdning, du har med hjemmefra. Det er en arbejdsform, der er beskrevet i servicelovens §83 og §83a, og som er en fast del af den måde, kommunerne i dag tilrettelægger hjemmehjælp og pleje på.
§Hvad siger loven?
Servicelovens §83 er selve grundlaget for hjemmehjælp: kommunen skal tilbyde personlig hjælp og pleje samt hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet til borgere, der ikke selv kan udføre dem. §83a lægger et lag oven på det: før eller i stedet for varig hjælp efter §83 skal kommunen tilbyde et korterevarende, tidsbegrænset rehabiliteringsforløb, hvis en individuel og konkret vurdering viser, at forløbet kan forbedre borgerens funktionsevne og dermed nedbringe behovet for hjælp. Vurderingen skal tage udgangspunkt i borgerens egne ressourcer og ønsker, og forløbet skal tilrettelægges helhedsorienteret og tværfagligt (kilde: danskelove.dk/serviceloven, KL – Rehabilitering efter serviceloven).
§Hverdagsrehabilitering – en arbejdsform, ikke et projekt
Hvor §83a beskriver et konkret, tidsbegrænset forløb, dækker begrebet hverdagsrehabilitering noget bredere: en tilgang, hvor både pleje og hjælp til selvhjælp er indbygget i den måde, personalet møder borgeren på hver dag – ikke kun i særlige forløb. Målet er at forbedre eller fastholde borgerens funktionsniveau og livskvalitet gennem hele det daglige arbejde, ikke kun i afgrænsede projekter (kilde: KL, kvalitetsstandarder for hverdagsrehabilitering i danske kommuner).
- 01Borgeren smører selv sit brød, mens du dækker bordet ved siden af.
- 02Du støtter frem for at gribe fat, når borgeren rejser sig fra stolen.
- 03Borgeren øver sig i at tage tøj på i eget tempo, mens du guider verbalt.
- 04Du venter tålmodigt, i stedet for at overtage, når noget tager lidt længere tid.
§Individuelle mål og tværfagligt samarbejde
Kommunen skal ifølge §83a sætte individuelle mål for rehabiliteringsforløbet sammen med borgeren, og målene og tidsrammen skal fremgå af en samlet beskrivelse af forløbet. Det er sjældent dig alene, der fastsætter disse mål – det sker typisk i samarbejde mellem visitator, ergoterapeut eller fysioterapeut og borgeren selv. Din opgave er at kende målene, arbejde efter dem i hverdagen og give besked, hvis du oplever, at noget ikke fungerer, eller at borgeren når længere end forventet.
§Din rolle som social- og sundhedshjælper
Du er den, der er tættest på borgeren i hverdagen, og derfor er du afgørende for, om rehabiliteringen lykkes. Det handler om at kende borgerens mål, motivere uden at presse, observere fremskridt og tilbageslag, og dokumentere det, du ser, så det tværfaglige team kan justere planen. Det kræver tålmodighed – rehabilitering går ofte langsommere end at gøre tingene selv – men gevinsten er større selvstændighed, mere livskvalitet og mindre behov for hjælp på sigt.
| Paragraf | Hvad handler det om | Varighed |
|---|---|---|
| §83 | Personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet | Varig, så længe behovet er der |
| §83a | Tidsbegrænset rehabiliteringsforløb, der kan reducere behovet for §83-hjælp | Kort og tidsbegrænset, individuelt fastsat |
En status fra Sundhedsstyrelsen viser, at alle danske kommuner i dag tilbyder rehabiliteringsforløb efter §83a på ældreområdet. Det betyder, at hverdagsrehabilitering ikke er et forbigående modeord, men en varig del af den måde, den kommunale pleje er organiseret på – og en tilgang, du kommer til at bruge hver eneste arbejdsdag.
“Den bedste hjælp er ofte den, der gør sig selv overflødig lidt efter lidt.”