Tavshedspligt, dokumentation, magtanvendelse og borgerens rettigheder
Du kommer helt ind i menneskers privatliv og får viden om deres helbred, deres hjem og deres livshistorie. Med den nærhed følger et stort ansvar, og derfor er dit fag omgivet af regler og etiske principper, der skal beskytte borgeren. At kende dem er ikke noget bureaukratisk – det er en del af det at være en troværdig fagperson.
Som social- og sundhedshjælper har du tavshedspligt. Det betyder, at du ikke må videregive personlige og fortrolige oplysninger om borgeren til uvedkommende. Du taler ikke om borgere i bussen, til familiefester eller på sociale medier, og du deler kun oplysninger med de kolleger og fagpersoner, der har brug for dem for at hjælpe borgeren. Tavshedspligten gælder også, efter du er holdt op i jobbet.
Et bærende princip er, at borgeren bestemmer over sit eget liv. Voksne mennesker har ret til at sige nej tak til hjælp, til at leve, som de vil, og til at træffe valg, du måske er uenig i. Din opgave er at rådgive, motivere og støtte – ikke at bestemme. Selvbestemmelsen er en grundlæggende rettighed, også selvom borgeren bor på plejecenter eller har brug for meget hjælp.
Fordi selvbestemmelsen er så stærk, er der meget stramme regler om magtanvendelse – altså at gøre noget ved eller mod en borgers vilje. Hovedreglen er, at man ikke må bruge magt. Kun i særlige situationer, og kun efter reglerne i den sociale lovgivning, kan der i begrænset omfang anvendes magt over for borgere, der for eksempel har en svær demens og udsætter sig selv for fare. Sådanne tilfælde skal altid besluttes korrekt, dokumenteres og indberettes. Du må aldrig bruge magt på egen hånd, fordi det er nemmere.
Dokumentation er ikke kun papirarbejde – det er en del af patientsikkerheden. Når du skriver, hvad du har observeret og udført, kan dine kolleger og sygeplejersken handle på det, og borgeren får sammenhængende hjælp. God dokumentation er faktuel, beskriver det, du har set og gjort, og adskiller observation fra din egen vurdering. Du skriver det, en kollega skal kunne læse og forstå uden dig til stede.
Sker der fejl – for eksempel et fald, en medicinfejl eller en glemt indsats – skal det rapporteres som en utilsigtet hændelse. Formålet er ikke at finde en skyldig, men at lære af det og forhindre, at det sker igen. En kultur, hvor man tør melde fejl, er en sikker arbejdsplads for både borgere og personale. At melde en fejl er fagligt ansvarligt, ikke pinligt.
Bag reglerne ligger en faglig etik: respekt for det enkelte menneske, ærlighed, omsorg og ligeværd. Du møder ofte situationer uden et enkelt rigtigt svar – hvor borgerens ønsker, sundhed og sikkerhed trækker i hver sin retning. Her er det sunde faglige skøn og samtalen med kolleger og leder din vej. Etik er noget, du øver dig i hele dit arbejdsliv.