Tidlig opsporing af sygdom og forværring – TOBS i praksis
Du er ofte den første, der ser, at noget er anderledes
En borger, der pludselig spiser mindre, virker mere sløv eller ikke rigtig er sig selv, sender ofte de første signaler til dig – ikke til lægen eller sygeplejersken, som sjældnere er til stede. Din evne til at lægge mærke til forandringer og få dem videregivet i tide kan være forskellen på, om en begyndende sygdom opdages tidligt, eller om borgeren først bliver alvorligt syg og skal indlægges.
§Hvad er TOBS?
TOBS står for Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom og er et observationssystem, som Sundhedsstyrelsen siden 2017 har anbefalet, at kommunerne bruger. Det bygger på objektiv og systematisk måling af vitale værdier: puls, bevidsthedsniveau, temperatur, respiration og systolisk blodtryk. Formålet er at fange forværring hos ældre borgere, mens den stadig er til at handle på (kilde: Sundhedsstyrelsen, 'Tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre mennesker', 2017; Styrelsen for Patientsikkerhed).
§Dit kliniske blik i hverdagen
Du behøver ikke måle blodtryk for at være en vigtig del af tidlig opsporing. Fordi du kender borgeren og hans eller hendes normale niveau, kan du opdage afvigelser, som en, der kun ser borgeren sjældent, ville overse. Kilder som Sundhedsstyrelsen fremhæver netop, at både social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere arbejder systematisk med at observere borgerne, og at hjælperen bør kende til, hvad TOBS-systemet handler om, selvom selve scoringen typisk foretages af andre faggrupper.
- 01Nedsat appetit eller væskeindtag over flere dage.
- 02Øget træthed, sløvhed eller nedsat kontaktevne.
- 03Ny eller tiltagende forvirring hos en borger, der plejer at være klar.
- 04Ændret vejrtrækning – hurtigere, tungere eller mere anstrengt.
- 05Ny hoste, feberfornemmelse eller kulderystelser.
- 06Ændret vandladning eller afføring i forhold til det, borgeren plejer.
§Fra observation til handling
Flere kommuner arbejder med at koble TOBS til et såkaldt ændringsskema, der understøtter frontpersonalets – typisk social- og sundhedshjælperens – kliniske blik i hverdagen. Tanken er enkel: du observerer, du skriver ændringen ned, og du giver besked videre med det samme, hvis noget virker anderledes end normalt. Det er ikke din opgave at stille en diagnose – det er din opgave at sige det højt, så en sygeplejerske eller læge kan tage stilling.
| Du observerer | Du gør |
|---|---|
| Borgeren spiser markant mindre end normalt | Noter det, spørg ind til appetit og evt. smerte, giv besked til sygeplejersken |
| Ny forvirring eller sløvhed | Noter tidspunkt og omfang, meld det videre samme dag – ikke 'i morgen' |
| Hurtigere vejrtrækning eller hoste | Observér over kort tid, giv besked hurtigt – dette kan udvikle sig hurtigt |
§Hvorfor det virker
Formålet med systematisk tidlig opsporing er at fange forværring, mens den stadig kan behandles i eget hjem eller med enkel indsats – før borgeren for eksempel skal akut indlægges. For borgeren betyder det tryghed og mindre belastning; for sundhedsvæsenet betyder det, at ressourcerne bruges, hvor de gør størst gavn. Din del af opgaven er ikke teknisk kompliceret – den kræver, at du kender borgeren, holder øje, og tør sige det videre, selv når du er i tvivl.
“Du kender ikke borgerens blodtryk – men du kender borgerens normale dag. Det er lige så værdifuldt.”