Spring til indhold

En dag i stenværkstedet: fra blok til færdigt emne

Hvordan tegning, opmåling, skæring og montage hænger sammen

At arbejde i sten er at arbejde i et materiale, der ikke tilgiver fejl. Når en blok først er skåret eller hugget, kan man ikke lægge stenen tilbage. Derfor handler hverdagen i værkstedet meget om at planlægge, måle og tænke sig om, før man går i gang. Det gælder, uanset om du hugger en figur eller fremstiller en bordplade.

§Det begynder med en tegning

Mange opgaver starter med en tegning — for stenteknikeren ofte en arkitekts eller kundes tegning af, hvordan for eksempel en bordplade skal se ud, med mål for udskæringer til vask og kogeplade. En del af faget er at omsætte sådan en tegning til virkelighed: at forstå den, måle op og planlægge, hvordan emnet skal skæres ud af stenen.

§Opmåling

Opmålingen er ofte afgørende. Skal en bordplade passe i et køkken, skal målene være helt rigtige — også for hjørner, der ikke er helt rette, og for udskæringer. En fejl på få millimeter kan betyde, at pladen ikke passer. Derfor måler man omhyggeligt, gerne flere gange, før der skæres.

§Skæring og bearbejdning

Med målene på plads bearbejdes stenen. Stenteknikeren betjener håndholdte skære- og fræsemaskiner til at skære emnet til, lave udskæringer og forme kanter. Stenhuggeren bruger derudover de klassiske teknikker til at hugge figurer, lave inskriptioner og udsmykke. Slibning og pudsning giver overfladen det ønskede udtryk — fra mat til blank.

  • 01Skæring og fræsning af emnet efter mål
  • 02Udskæringer til vask, kogeplade og lignende
  • 03Formning og bearbejdning af kanter
  • 04Slibning og pudsning til den ønskede overflade
  • 05For stenhuggeren: hugning, inskriptioner og dekorationer

§Montage

Mange opgaver slutter med montage hos kunden — for eksempel at sætte en bordplade på plads med vask og kogeplade. Det kræver omhu: emnet er tungt og skrøbeligt på samme tid, og det skal sidde præcist og fast. Også reparationer hører til faget, både i værkstedet og ude.

Hverdagen veksler altså mellem det planlæggende, det maskinelle og det fysiske. Den fælles tråd er respekten for materialet og kravet om præcision. Det er netop det, der gør stenarbejdet til et håndværk, hvor erfaring og omtanke betyder så meget.