Fra oldtidens billedhuggere til nutidens stentekniker
Sten har fulgt menneskeheden, lige siden vi rejste de første monumenter. Den er hård, holdbar og smuk, og den, der kunne forme den, satte spor, der stod i tusinder af år. Stenhuggerens håndværk er derfor et af de ældste, vi kender — og samtidig et fag, der i dag fornyer sig med nye materialer og maskiner.
I oldtiden blev sten brugt til templer, monumenter, søjler og skulpturer. Med simple redskaber af endnu hårdere materialer kløvede, huggede og slibede man stenen i form. Det var et arbejde, der krævede både styrke, tålmodighed og en stor forståelse for, hvordan den enkelte sten ville opføre sig — for sten kan revne uventet, hvis man hugger forkert.
Billedhuggerkunsten — at omsætte en form til sten — voksede ud af dette håndværk. At hugge en figur frem af en blok kræver, at man kan se den færdige form inde i stenen og fjerne præcis det rigtige. Den kunst lever stadig i stenhuggerfaget i dag.
I middelalderen blev sten det bærende materiale i kirker, borge og katedraler. Stenmestrene var højt ansete håndværkere, der både kunne hugge byggesten i mål og udsmykke med detaljer og figurer. Et stort byggeri kunne tage generationer, og stenhuggerne var organiseret i laug med læretid og strenge krav til kvaliteten.
Værktøjet var stadig håndredskaber: forskellige mejsler, kiler og hamre samt redskaber til at slibe og pudse. Det var håndelaget og erfaringen, der afgjorde resultatet — at vide præcis, hvor og hvor hårdt man skulle ramme.
I nyere tid er faget blevet bredere. Ved siden af den klassiske stenhugger, der hugger figurer, laver inskriptioner og dekorationer, er der opstået et nyt speciale: stenteknikeren. Det er en nyere uddannelse, der særligt arbejder med moderne stenindustriopgaver — som at fremstille og montere bordplader af for eksempel granit og marmor og at arbejde med en række nye materialer.
| Periode | Hvad kendetegnede stenarbejdet |
|---|---|
| Oldtiden | Sten til templer, monumenter og skulpturer; kløvning og hugning med håndredskaber |
| Middelalderen | Stenmestre bygger og udsmykker kirker og borge; laug med læretid |
| Nyere tid | Maskiner som skære- og fræsemaskiner kommer til; nye materialer |
| I dag | Stenhuggeren hugger figurer og inskriptioner; stenteknikeren laver bl.a. bordplader i mange materialer |
I dag er Stenhugger og stentekniker en samlet erhvervsuddannelse med to retninger. Som stenhugger udfører du klassisk figurhugning, hvor en billedhuggers model overføres til sten, samt slibning, pudsning, inskriptioner og dekorationer. Som stentekniker arbejder du mest på et værksted med stenindustriopgaver — du betjener håndholdte skære- og fræsemaskiner og monterer for eksempel bordplader, vaske og kogeplader i natursten og andre materialer.
Stenteknikeren er en forholdsvis ny retning, der er kommet til i takt med, at natursten som granit og marmor er blevet populært i køkkener og badeværelser. Faget forener altså den ældgamle stenhuggerkunst med moderne maskiner og materialer — og kernen er stadig den samme: en dyb forståelse af stenen og evnen til at forme den med præcision.