Spring til indhold

Vindzoner på fladt tag: rand og hjørner

Hvor bred er randzonen og hjørnezonen, hvor jeg skal fastgøre tættere?

Svar: Vindsuget er størst i tagets rand- og hjørnezoner, og dér skal tagpap og isolering fastgøres tættere. DS/EN 1991-1-4 deler flade tage i zoner ud fra målet e = min(b; 2h), hvor b er bygningens bredde på tværs af vinden og h er højden. Beregneren finder zonebredderne — den erstatter ikke en fuld vindlastberegning med formfaktorer og peakhastighedstryk.

Formel

e = min(b; 2h) (DS/EN 1991-1-4, figur 7.6 for flade tage)

Rand- og hjørnezonerne (F og G) ligger i en stribe med bredden e/10 fra tagkanten; hjørnezone F strækker sig e/4 langs kanten fra hvert hjørne

I zone F/G er sugformfaktorerne numerisk størst (skarp tagkant: cpe,10 ned til −1,8 i F), derfor tættere fastgørelse dér.

Symboler og enheder i formlen
SymbolBetydningEnhed
breddeBygningens bredde på tværs af vinden (b)m
hoejdeBygningens højde (h)m
=Randzonens bredde (e/10)m
=Zonemål em
=Hjørnezonens udstrækning langs kanten (e/4)m

Gyldighed og kilde

Kilde
DS/EN 1991-1-4 (figur 7.6)

Gælder ikke når

  • Zonerne beregnes for hver vindretning. Fastgørelsesplanen (antal befæstigelser pr. m² i midte/rand/hjørne) skal komme fra leverandør eller statiker.

Regneeksempel

Beregnerens egne standardværdier sat ind. Tallene er regnet med præcis den formel værktøjet bruger.

Sat ind

  • Bygningens bredde på tværs af vinden (b)20 m
  • Bygningens højde (h)6 m

Giver

  • Randzonens bredde (e/10)1,20 m
  • Zonemål e12,0 m
  • Hjørnezonens udstrækning langs kanten (e/4)3,00 m

Selve beregneren er låst

Opret en gratis bruger for at låse op for alle artikler, beregnere, skabeloner og sortiment — og få adgang til quizzer og klasser. Det tager under et minut: navn, email og en adgangskode. Intet betalingskort.

Vil du prøve noget først? Se hvad du kan bruge uden konto — junior-zonen, leksikonet, videoerne og mere.

Sådan bruger du den

Vinden suger hårdest i tagets rand og hjørner, og der skal pappen og isoleringen fastgøres tættest. Beregneren giver bredden på rand- og hjørnezonerne efter DS/EN 1991-1-4, så du kan afsætte dem på taget, før du skruer.

Trin for trin

  1. Mål bygningens bredde på tværs af den vindretning, du regner på, og bygningens højde.
  2. Læs zonemålet e, randzonens bredde e/10 og hjørnezonens længde e/4.
  3. Afsæt zonerne langs alle tagkanter, og regn begge vindretninger.
  4. Brug fastgørelsesplanen fra leverandøren til antallet pr. m² i hver zone.

Typiske fejl

  • At regne zonerne for én vindretning og glemme de andre tagkanter.
  • At bruge den samme fastgørelse over hele taget.
  • At blande e/10 og e/4: rand- og hjørnezonen er begge e/10 dybe ind på taget, og hjørnezonen strækker sig e/4 langs kanten.

Eksempler fra hverdagen

Fladt tag på et parcelhus

Et parcelhus er 20 m bredt på tværs af vinden og 6 m højt.

Bygningens bredde på tværs af vinden (b)
20 m
Bygningens højde (h)
6 m

Det betyder: Zonemålet e er 12 m, randzonen er 1,2 m bred, og hjørnezonen går 3 m ud fra hvert hjørne langs kanten.

Høj lagerbygning

En lagerbygning er 60 m bred og 12 m høj.

Bygningens bredde på tværs af vinden (b)
60 m
Bygningens højde (h)
12 m

Det betyder: Her er e 24 m, randzonen 2,4 m og hjørnezonen 6 m langs kanten. Højden styrer e, fordi 2 × 12 er mindre end 60.

Smalt, højt tårn

Et trappetårn med fladt tag er 8 m bredt og 7 m højt.

Bygningens bredde på tværs af vinden (b)
8 m
Bygningens højde (h)
7 m

Det betyder: Bredden styrer, fordi den er mindre end 2 × 7: e er 8 m, randzonen 0,8 m og hjørnezonen 2 m.

Tommelfingerregel

På et lavt hus (h under halv bredde) er randzonen 2 × højden ÷ 10. Et 6 m højt hus har 1,2 m randzone.

Sådan tjekker du svaret

e er altid den mindste af bredden og 2 × højden.