Tandsygdomme — caries, parodontitis og pulpalidelser
Sygdomslæren bag det du assisterer ved hver dag
Næsten alt det, tandlægen behandler, stammer fra et lille antal grundlæggende sygdomme i mund og tænder. Som tandklinikassistent skal du ikke stille diagnoser, men du skal forstå, hvad der foregår, for at kunne dække rigtigt op, vejlede patienten og genkende, når noget kræver ekstra opmærksomhed. Uddannelsens bekendtgørelse fremhæver da også odontologisk patologi — sygdomme i pulpa, det apikale og marginale parodontium samt mundslimhinden — som et selvstændigt fag i hovedforløbet.
§Caries — hullet, der starter usynligt
Caries opstår, når bakterier i den bakteriebelægning (plak), der løbende dannes på tænderne, omdanner sukker fra kosten til syre. Syren opløser tandens hårde substans over tid, og der opstår først en tidlig, ofte usynlig skade i emaljen, som senere kan udvikle sig til et egentligt hul (kavitet), hvis den ikke standses. Jo tidligere en cariesangreb opdages, desto større er chancen for at behandle den non-operativt — altså uden at bore — ved hjælp af god mundhygiejne, kostændring og fluorid.
§Tandens opbygning i korte træk
- 01Emalje — det hårdeste væv i kroppen, det yderste, synlige lag på tandkronen.
- 02Dentin — ligger under emaljen, mere følsomt og hurtigere angribeligt af caries end emaljen.
- 03Pulpa — tandens 'nerve', bløddelen inderst med blodkar og nervetråde.
- 04Cement og rodhinde (parodontium) — fæstner roden til kæbeknoglen.
§Parodontiets sygdomme: gingivitis og parodontitis
Bliver plak siddende langs tandkødskanten, opstår gingivitis — en betændelsestilstand i tandkødet, der viser sig ved rødme, hævelse og blødning, typisk ved tandbørstning. Gingivitis er reversibel: fjernes belægningen, og forbedres mundhygiejnen, heler tandkødet igen. Fortsætter betændelsen ubehandlet, kan den brede sig til det dybere støttevæv omkring tanden og udvikle sig til parodontitis, hvor knoglen omkring roden nedbrydes. Parodontitis er ikke fuldt reversibel — tabt knoglestøtte kommer ikke tilbage af sig selv — og er derfor en af hovedårsagerne til, at voksne mister tænder.
| Tilstand | Hvad ses/mærkes | Kan det gå tilbage? |
|---|---|---|
| Caries (tidligt stadie) | Hvid/kridtet plet i emaljen, ingen kavitet endnu | Ja, med fluorid og bedre hygiejne/kost |
| Caries (kavitet) | Synligt hul, evt. smerte ved sødt/koldt | Nej, kræver operativ behandling |
| Gingivitis | Rødt, hævet tandkød, blødning ved børstning | Ja, ved fjernelse af plak |
| Parodontitis | Tandkødslommer, knoglenedbrydning, løse tænder | Nej, kan kun standses, ikke fuldt genoprettes |
§Pulpa og det apikale parodontium
Når caries eller et traume når ind til pulpa, kan tanden blive betændt eller dø (miste vitaliteten). Det giver ofte smerter og kan sprede sig til væv omkring rodspidsen (det apikale parodontium), hvor der kan dannes en byld eller cyste. Sådanne tilstande behandles typisk med en endodontisk behandling (rodbehandling), hvor det inficerede væv fjernes fra rodkanalen, som derefter renses og fyldes. Som assistent møder du her begreber som vitalitetstest — en metode til at vurdere, om pulpa stadig lever — som du ifølge bekendtgørelsen selv skal kunne udføre.
§Tandtraumer og forandringer i slimhinden
Ud over caries og parodontale sygdomme møder klinikken også tandtraumer — fx en fortand, der slås løs eller knækker ved et fald eller en sportsskade — hvor hurtig og korrekt førstehjælp kan afgøre, om tanden kan reddes. Bekendtgørelsen nævner desuden simple forandringer i mundslimhinden som en del af den viden, du skal have, så du kan være opmærksom på noget, der ser usædvanligt ud, og videregive det til tandlægen.
“Jo bedre du forstår sygdommen bag behandlingen, jo lettere er det at forklare patienten, hvorfor netop denne indsats er nødvendig.”