Legeringer i tandteknik – kobolt-krom, ædelmetal og titan

Metal indgår i en stor del af det, en tandtekniker fremstiller - som selvstændige kroner og broer, som kerner under keramiklag, og som stel i partielle proteser. Men "metal" dækker over meget forskellige legeringer med hver deres egenskaber, og valget af legering påvirker både styrke, vægt, farve, pris og hvor godt kroppen tåler materialet.

§Kobolt-krom - arbejdshesten

Kobolt-krom-legeringer er i dag det mest udbredte valg til protesestel, broer og kroner, hvor der ikke stilles krav om ædelmetal. Legeringen er stiv, slidstærk og relativt billig sammenlignet med ædelmetal, og den egner sig godt både til støbning og til digital fræsning. Fordi kobolt-krom traditionelt ikke indeholder nikkel, undgår man samtidig den nikkelallergi, som ellers kan være et problem ved langvarig kontakt mellem metal og slimhinde.

§Ædelmetal-legeringer

Guld- og andre ædelmetal-legeringer har historisk været standarden i tandteknik, og de bruges stadig, hvor deres egenskaber er værdifulde: god bearbejdelighed, glimrende tilpasningsevne til tandens overflade og en lang klinisk track record for biokompatibilitet. Ulempen er prisen, som svinger med den globale metalpris, og derfor er ædelmetal i dag typisk forbeholdt kerner under keramik eller specifikke ønsker fra patient eller tandlæge frem for at være standardvalget.

§Titan - let og biokompatibelt

Titan skiller sig ud ved at være markant lettere end både kobolt-krom og ædelmetal, samtidig med at det har en meget høj biokompatibilitet - det er blandt andet derfor, titan bruges til tandimplantater, der skal integreres direkte i kæbeknoglen. I det tandtekniske arbejde bruges titan især til implantatbårne konstruktioner og til patienter, hvor lav vægt eller særlig følsomhed over for andre metaller er en fordel. Til gengæld er titan sværere at støbe og kræver særligt udstyr, så det fræses ofte i stedet.

• 01Styrke og stivhed: afgør, hvor tyndt materialet kan gøres uden at bøje eller knække.
• 02Vægt: særligt vigtigt ved store proteser eller implantatkonstruktioner, hvor tyngden mærkes.
• 03Biokompatibilitet: hvor godt kroppens væv tåler langvarig kontakt med metallet.
• 04Pris: ædelmetal svinger med markedsprisen, uædle legeringer er mere stabile i pris.
• 05Bearbejdningsmetode: om legeringen egner sig bedst til støbning, fræsning eller begge dele.

Der findes ikke én rigtig legering - kun det rigtige valg til opgaven. En dygtig tandtekniker kender ikke blot recepten for hver legering, men kan begrunde valget over for tandlægen ud fra styrke, vægt, biokompatibilitet og pris, og dermed sikre, at patienten får en løsning, der holder.

“Det rette metal er ikke det dyreste eller det stærkeste - det er det, der passer til netop denne patient.”