Zirconia og lithiumdisilikat – de to store keramityper
Hvornår vælger man styrke, og hvornår vælger man æstetik?
Hvor metal og akryl længe var standarden, er fuldkeramiske materialer i dag førstevalget til en stor del af det synlige protetiske arbejde. To materialer dominerer: zirconia (zirconiumdioxid) og lithiumdisilikat, en glaskeramik. Begge fremstilles i CAD/CAM-arbejdsgange, men de opfører sig meget forskelligt, og valget mellem dem afgør både udseende og holdbarhed.
§Zirconia - styrken i keramikfamilien
Zirconia er kendt for sin høje bøjningsstyrke, der langt overgår de fleste andre keramiske materialer, hvilket gør det til et populært valg til kroner, broer og konstruktioner i tyggeområdet, hvor belastningen er størst. Zirconia fræses typisk i en forsintret, "grøn" tilstand, hvor materialet er blødere og lettere at bearbejde, men samtidig fremstillet i en overstørrelse, der kompenserer for den krympning på omkring 20-25 procent, som sker under den efterfølgende sintring i en højtemperaturovn. Zirconia kan bruges monolitisk (i ét stykke, uden overlejring) eller som kerne, der lagvis overlejres med mere translucent keramik for et mere naturligt udseende.
§Lithiumdisilikat - æstetikken i keramikfamilien
Lithiumdisilikat er en glaskeramik, der er kendt for sin høje translucens og æstetiske udseende, som ligger tættere på en naturlig tands lysgennemgang end zirconia. Materialet kan enten presses i en ovn fra et keramisk emne eller fræses digitalt i en blødere, delvist krystalliseret tilstand og derefter krystalliseres endeligt i en ovn, hvor både styrke og farve fastlægges. Bøjningsstyrken er lavere end zirconias, men til gengæld er æstetikken ofte bedre, hvilket gør materialet til et foretrukket valg til synlige fortænder og enkeltkroner.
§Sådan vælges der mellem dem
Valget afhænger af, hvad opgaven kræver mest af: styrke eller æstetik. Til en bro i tyggeområdet, hvor belastningen er stor, vejer zirconias styrke tungest. Til en synlig fortand, hvor en naturlig lysgennemgang er afgørende for resultatet, vejer lithiumdisilikats æstetik ofte tungest. Mange laboratorier bruger derfor begge materialer side om side og vælger fra sag til sag.
- 01Placering i munden: tyggeområdet stiller større krav til styrke end fortandsregionen.
- 02Æstetiske krav: en synlig fortand kræver ofte højere translucens end en kindtand.
- 03Konstruktionens tykkelse: tynde konstruktioner kræver mere styrke pr. millimeter materiale.
- 04Antal led i broen: længere broer med flere mellemled stiller højere krav til materialets styrke.
- 05Tandlægens ordination og patientens ønsker indgår altid i den endelige beslutning.
| Egenskab | Zirconia | Lithiumdisilikat |
|---|---|---|
| Styrke | Meget høj | Middel-høj |
| Æstetik/translucens | God (bedst lagdelt) | Meget høj |
| Fremstilling | Fræses grøn, sintres varmt | Presses eller fræses, krystalliseres |
| Typisk brug | Broer, tyggeområde, implantater | Fortænder, enkeltkroner |
Ingen af de to materialer er universelt "bedst" - de løser forskellige opgaver godt. Den tandtekniker, der kender begge materialers styrker og svagheder til bunds, kan rådgive tandlægen kvalificeret og vælge det materiale, der giver patienten det bedste og mest holdbare resultat.
“Keramik lyver ikke - vælger du forkert materiale til opgaven, viser det sig før eller siden.”