Spring til indhold
Teknikker

Varmehærdet protesebasis i akryl

Fra voksopstilling til færdigpolymeriseret proteseplade

Den varmehærdede akrylbasis (PMMA) er selve pladen, der bærer tænderne og hviler på slimhinden. En porøs eller deformeret basis passer aldrig ordentligt.

  1. 01

    Muring i kyvette

    Indmur voksopstillingen i gips i kyvetten (flasking), så du får en negativ form af basen, når voksen er væk. Tænk over adskillelsesplanet, så kyvetten kan åbnes rent.

  2. 02

    Udkogning af voks

    Åbn kyvetten efter afbinding og udkog al voks med rent, varmt vand, indtil formen er helt fri for voksrester. Voksrester giver dårlig vedhæftning og misfarvning.

  3. 03

    Isolér formen

    Påfør separationsmiddel (alginat-baseret isolering) på gipsen, mens den er let fugtig, så akrylen slipper rent og ikke binder til gipsen.

    Ingen isolering på tænderne – kun på gipsfladerne.

  4. 04

    Bland akryl til dej-stadie

    Bland PMMA-pulver og monomer i det angivne pulver/væske-forhold og lad blandingen modne forbi det klæbrige stadie til et smidigt dej-stadie, hvor den ikke længere trækker tråde.

    Pak først i dej-stadiet – for våd akryl løber ud, for tør giver porøsitet. Se beregneren «Protesebasis-akryl: pulver/væske-forhold».

  5. 05

    Pak og luk under tryk

    Pres akrylen i formen, luk kyvetten langsomt i pressen med prøvelukning og fjern overskud, indtil kyvetten sidder helt sammen med jævnt tryk.

  6. 06

    Polymerisér i vandbad

    Kør kyvetten gennem varmehærdningsprogrammet i vandbad efter fabrikantens tid og temperatur, så monomeren polymeriserer fuldt ud. Fuld hærdning nedbringer restmonomer og dermed risikoen for slimhindeirritation.

    Følg altid materialets kurve – for hurtig opvarmning koger monomeren og giver porer.

  7. 07

    Udpak, tilpas og polér

    Udpak forsigtigt efter afkøling, fjern gipsrester, tilpas kanter og polér basen til en glat, tæt overflade, der er rar mod slimhinden og let at holde ren.

Bygget på uddannelsens artikler «Materialer og udstyr på tandteknikerlaboratoriet» og «Metakrylater og allergirisiko – kemisk sikkerhed med resiner».