Spring til indhold
Artikler·Tarmrenser·Kvalitetsstyring

HACCP og egenkontrol i praksis — sådan styrer du de kritiske punkter

Fra princip til punktskema ved sorteringsbordet

Du kender allerede reglerne om hygiejne og sporbarhed fra din uddannelse. Det, der binder det hele sammen i praksis, er HACCP — en amerikansk forkortelse for Hazard Analysis and Critical Control Points, på dansk risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter. Ifølge Fødevarestyrelsen skal ethvert egenkontrolprogram i en fødevarevirksomhed baseres på HACCP-principperne, og det gælder også dig som tarmtekniker, selvom din del af kæden ofte ligger tidligt i produktionen.

§Hvad er et kritisk kontrolpunkt?

Et kritisk kontrolpunkt, forkortet CCP, er et sted i processen, hvor der er reel risiko for, at noget kan gå galt for fødevaresikkerheden — og hvor du kan gøre noget aktivt for at forhindre eller reducere risikoen. Typiske eksempler på kritiske kontrolpunkter i fødevareproduktion er opvarmning og nedkøling, men i en tarmrenserivirksomhed kan det for eksempel også dreje sig om, at konserveringen — saltningen — bliver gennemført korrekt, så varen ikke kan fordærve under transport og opbevaring.

§De syv principper — omsat til hverdag

  • 011. Risikoanalyse: kortlæg, hvad der kan gå galt i processen fra rå tarm til færdig vare.
  • 022. Find de kritiske kontrolpunkter: peg på de konkrete steder, hvor kontrol reelt gør en forskel.
  • 033. Fastsæt grænseværdier: bestem, hvad der er acceptabelt — for eksempel en bestemt temperatur eller salttid.
  • 044. Overvåg punkterne: mål og notér løbende, så afvigelser opdages med det samme.
  • 055. Reager med korrigerende handling: har et punkt overskredet grænsen, skal du vide, hvad du gør — med det samme.
  • 066. Verificér systemet: tjek jævnligt, om egenkontrollen faktisk virker efter hensigten.
  • 077. Dokumentér alt: skriftlige kontrolskemaer er beviset for, at systemet er fulgt.

§Overvågning — hvem, hvordan og hvor tit

En del af det praktiske arbejde med egenkontrol handler om at fastlægge klare procedurer for overvågning: hvem skal måle, hvordan skal der måles — for eksempel med et indstikstermometer — og hvor ofte, for eksempel hver anden time. Formålet er at opdage afvigelser i tide, før de bliver til et problem i den færdige vare. Det er ikke noget, du finder på selv fra dag til dag — det står i virksomhedens egenkontrolprogram, og det er din opgave at følge det til punkt og prikke.

Kritisk kontrolpunktGrænseværdi (eksempel)OvervågningKorrigerende handling
Saltning/konserveringFastsat salttid og -mængdeKontrol ved hver batchEfter-salt eller kassation ved afvigelse
OpbevaringstemperaturFastsat af virksomhedens programLøbende temperaturmålingJustering af køl eller omplacering af varen
Rengøring af udstyrSynligt rent + godkendt rengøringsmiddelVisuel kontrol før opstartEkstra rengøring før produktion genoptages

§Ikke alt er et CCP — om OPRP

Ikke alle dele af egenkontrollen er kritiske kontrolpunkter i streng forstand. En del af det, du gør hver dag — grundig rengøring, korrekt arbejdstøj, adskillelse af rene og urene zoner — hører i stedet under det, der på fagsprog kaldes et operationelt forudsætningsprogram (OPRP): generelle, gode hygiejnevaner, som understøtter fødevaresikkerheden uden at være et enkeltstående, målbart kontrolpunkt i sig selv. Forskellen er vigtig at forstå, fordi et CCP kræver en fast grænseværdi og en fast overvågningsprocedure, mens et OPRP handler om at fastholde en god, generel praksis i hverdagen.

§Fødevarestyrelsens tilsyn

Når Fødevarestyrelsen kommer på tilsyn, er det netop virksomhedens risikoanalyse, egenkontrolprogram og dokumentation for, at det er blevet fulgt, der bliver kontrolleret. Jo mere konsekvent du og dine kolleger udfylder kontrolskemaerne i hverdagen, jo lettere er det for virksomheden at dokumentere, at fødevaresikkerheden er i orden — og jo mindre risiko er der for, at en enkelt fejl bliver til en stor sag.

Som ny i faget kan systemet virke som meget papirarbejde oven i det praktiske håndelag. Men tænk på det omvendt: egenkontrollen er den måde, du og dine kolleger kan bevise over for jer selv, hinanden og myndighederne, at I har styr på tingene — også den dag, hvor noget faktisk går galt, og I har brug for hurtigt at kunne se, hvor og hvorfor.