Tarmens andre liv — catgut, medicin og foderindustri

Som tarmtekniker tænker du naturligt først på pølseproduktion, når du hører ordet naturtarm. Men tarmen som råvare har et bredere liv end som pølseskind. Ifølge beskrivelsen af uddannelsen arbejder eleverne blandt andet med forarbejdning af dyretarme til både pølsefremstilling og medicinalindustrien — og historisk har tarmen spillet en overraskende rolle i kirurgien.

§Catgut — sutur af fåretarm

Catgut er navnet på et kirurgisk suturmateriale, der historisk er lavet af fårets tyndtarm — på trods af navnet, som nok stammer fra det engelske udtryk for kattetarm eller fra "cattlegut". Brug af tråd som sutur i kirurgi er beskrevet så tidligt som omkring 1500 f.Kr. i det oldegyptiske Papyrus Smith, og gennem historien har man forsøgt sig med mange materialer — tørrede tarme, sener, hudstrimler og tekstilfibre — før catgut blev den mest udbredte løsning i mange århundreder.

Fremstillingen krævede en helt særlig proces: de rå tarme skulle udblødes og renses grundigt, behandles med desinficerende opløsninger og vindes op, før de var klar til brug som suturtråd. Det var med andre ord en form for meget specialiseret tarmrensning — bare til et medicinsk formål i stedet for et fødevareformål.

§Hvorfor catgut næsten er forsvundet

I dag bruges catgut som suturmateriale næsten ikke længere. Det skyldes flere forhold: materialet mister omkring halvdelen af sin trækstyrke i løbet af 2-3 døgn, det giver mere vævsreaktion end moderne syntetiske suturer, og — det vigtigste — der har været usikkerhed om risikoen for at overføre prionsygdomme som BSE/TSE fra de dyr, især får, hvis tarme bruges til fremstillingen. Flere EU-lande, blandt andet Frankrig, Tyskland, Østrig og Spanien, har af den grund forbudt catgut-sutur til brug på mennesker.

§Medicinal- og foderindustrien i dag

Selvom catgut som suturmateriale er på retur, forsvinder tarmens rolle uden for fødevareindustrien ikke. Dele af den forarbejdning, en tarmtekniker lærer — rensning, sortering og kvalitetskontrol — bruges også, når restprodukter fra tarmproduktionen går videre til medicinalindustrien eller til foderindustrien. Det er en del af den bredere tankegang bag animalske biprodukter: intet fra dyret skal gå til spilde, og forskellige kvaliteter og dele af tarmen kan finde forskellige aftagere, alt efter hvad de egner sig til.

• 01Fødevareindustrien: pølseskind til human konsum — hovedparten af produktionen.
• 02Medicinalindustrien: forarbejdede tarmprodukter til andre formål end fødevarer.
• 03Foderindustrien: restprodukter, der ikke lever op til fødevarekvalitet, kan gå til foder.
• 04Historisk: catgut-sutur af fåretarm, i dag stort set udfaset til fordel for syntetiske suturer.

§Fra lokalt håndværk til global industri

Den brede anvendelse af tarmen som råvare er en del af forklaringen på, at dansk tarmforarbejdning i dag rummer alt fra små, specialiserede tarmrenserier til store, internationale virksomheder. Et eksempel er DAT-Schaub, en global dansk producent af naturtarm- og kunsttarmscasing, som i dag er ejet af Danish Crown. Virksomheden har rødder tilbage til 1893, hvor det tyske tarmfirma Schaub & Co. åbnede en filial i Esbjerg, og til 1913, hvor en kreds af danske andelsslagterier stiftede deres eget tarmselskab, Danske Andelsslagteriers Tarmsalg (DAT). De to selskaber fusionerede i 1972 til DAT-Schaub, der i dag har produktion i Danmark og en lang række andre lande. Historien viser, at det, der begyndte som et lokalt restprodukt-håndværk, i dag er en del af en global forsyningskæde.

Når du forstår, at faget rækker ud over pølsedisken — og at det samme grundmateriale kan blive alt fra en frankfurter til historisk kirurgisk sutur — bliver det tydeligere, hvorfor kvalitetskontrol og sortering fylder så meget i din hverdag. Den samme tarm kan ende meget forskellige steder, alt efter hvilken kvalitet den har, og det er dit håndelag og din dømmekraft, der er med til at afgøre det.