Spring til indhold

CNC-programmering: fra CAD-tegning til G-kode

Sådan bliver en 3D-model til styrede maskinbevægelser

Et værktøj starter som en tegning på skærmen og ender som bevægelser i en maskine, der fjerner materiale med en nøjagtighed på tusindedele af en millimeter. Vejen derimellem går gennem CAD/CAM og CNC-programmering — evnen til at planlægge og udføre fremstilling af værktøjskomponenter ud fra arbejdstegninger og ved hjælp af konventionelle og CNC-styrede bearbejdningsmaskiner, som bekendtgørelsen formulerer det.

§Fra 3D-model til værktøjsbane i CAM

Når konstruktionen er tegnet færdig i CAD, importeres den i et CAM-program, hvor du definerer, hvilke værktøjer (fræsere, bor) der skal bruges, i hvilken rækkefølge operationerne skal udføres, og hvor hurtigt maskinen skal køre. CAM-programmet beregner selve værktøjsbanen — den præcise rute, værktøjet skal følge hen over emnet — og oversætter den til et CNC-program, maskinen kan forstå.

§G-koder og M-koder — maskinens sprog

CNC-programmer er bygget op af G-koder, der styrer bevægelsen, og M-koder, der styrer maskinfunktioner som spindel og kølevæske. Det er den samme grundlæggende kodestruktur, uanset om du programmerer en fræser eller en drejebænk, selvom detaljerne varierer fra styring til styring.

KodeBetydning
G00Hurtig positionering uden bearbejdning
G01Lineær bevægelse med skæring
G02 / G03Cirkulær bevægelse med og mod uret
M03 / M05Spindel start / spindel stop

§5-akset fræsning og højhastighedsbearbejdning

På mere avancerede værktøjskomponenter rækker en almindelig 3-akset fræser ikke altid til — især ikke på komplekse formflader med skrå vægge og krumme overgange. 5-akset fræsning tilføjer to ekstra rotationsakser, så værktøjet altid kan stå optimalt i forhold til emnet, mens højhastighedsfræsning (HSM) bruger høje omdrejningstal og små spåntykkelser til at bearbejde hærdet stål hurtigt og med en overflade, der kræver mindre efterpolering.

§Simulering og kollisionstjek

Før et nyt program køres på den rigtige maskine, simuleres det på skærmen, så du kan opdage kollisioner mellem værktøj, opspænding og emne, inden de sker i virkeligheden. Den første kørsel på maskinen sker desuden ofte i enkeltblok eller med reduceret hastighed, så du kan gribe ind, hvis noget alligevel ikke stemmer.

§Nulpunkter og opspænding

Maskinen skal vide præcis, hvor emnet sidder, før programmet kan køre rigtigt. Det etableres via et nulpunkt, som du indmåler på emnet eller opspændingen, og selve opspændingen skal holde emnet helt fast, uden at deformere det eller være i vejen for værktøjets bevægelser.